Jeg var heldig, at jeg kunne bo hos min mor 🙂

 – derfor forstår jeg også de unges bekymringer ved de lovede nedskæringer.

 Efter endt realeksamen blev jeg elev hos en statsaut. revisor. Arbejdsugen var dengang på 40 timer og skole, samt senere også aftenskole. Der skulle også tid til at få undervisning i violin på Århus folkemusikskole. Elevlønnen var ikke ret høj, nærmest beskeden 🙂 , så hvis jeg ikke havde haft forældre der kunne hjælpe mig, havde det set sort ud 🙂

Desværre glemmer mange politikere den tid, hvor de selv var unge – eller også siger de:”Dengang vi var unge…da kunne vi klare det…etc.

Lige pludselig “vågner” du op og ser at verden har forandret sig. Du kan ikke forstå, at du selv nærmer dig den alder, hvor andre muligvis skal hjælpe dig 🙂

Hvem skal så hjælpe dig? Jo, det skal den ungdom, som får forringet deres økonomi efter 2016. Det bedste et samfund kan gøre, er at investere i ungdommen – give dem gode muligheder for at opnå kundskab og erfaring. Der skal også “fritidspenge” til for at glæde sig over arbejde og studier – livskvalitet!

Nu kalder jeg det blot nedskæringer, for resten og hvor meget fremgår jo af Tv og nyhederne generelt. Men kort og godt: Der skal ikke spares, når det gælder den unge generation – det bliver i så fald ris til den ældre generation, som i høj grad er afhængig af hjælp!

Det stærkeste led i samfundskæden er ungdommen, og dem skal vi behandle ordentligt – De er vores styrke!

 © Pauli Obel

Tilbage til mine egne analyser