Hej 😉

Oktober er noget ganske særligt. Mit motionsløb i skoven denne dag, var optimistisk. Jeg gav mig tid til at se på bladenes smukke farver og en dyb taknemlighed steg op fra mit hjerte. Endnu engang fik jeg set den smukke oktober skov. Det var som om at hele naturens forskellige farver omsluttede mig og jeg nød virkelig det vitale efterår.

Tankerne får frit løb og en stor ærbødighed stiger op, samtidig med en ophøjet beundring over Livets mysterium. Emnet karma, som jeg her forsigtigt tager hul på er et stort emne som tager lang tid at uddybe og som rummer en fare for at støde anderledes tænkende.

Det siges at vi har ytringsfrihed her i landet, men tør vi over for os selv beskæftige os med tanken, karma? Er vi ikke stadig bundet af dogmer? Og er der ikke allerede skrevet og sagt så meget om emnet, at det ikke er nødvendigt for mig at fremkomme med et par beskedne pip. Kommer jeg ikke til at støde nogen, især min familie og tidligere nære venner, som ikke viste sig at være så nære, idet de ikke beskæftigede sig med begrebet i deres eget personlige liv?

Sådanne tanker dukker også frem og især at andre er meget bedre til at forklare det. Jeg er jo ikke universitetsuddannet teolog med det fine blå stempel, som giver autoritet? Eller den der lader sig interviewe til fx Århus Onsdag eller for den sags skyld medvirker til ”her er dit liv”? Nej, jeg er såmænd kun et ganske almindeligt menneske der efter bedste evne prøver at se tilbage på mit eget liv, for der at finde nogle svar der kan sætte spørgsmålet i perspektiv.

Men er vort eget liv i sig selv ikke det vigtigste studium og er det ikke fornuftigt nok her at tage udgangspunkt til undersøgelse af Livets mysterium? Jeg vil lade det ligge, inden de lærde begynder at tale om selvværd og selvtillid for derved at forhindre mig i at tænke selvstændigt, for det var jo bedst om jeg mente som De, eller tilnærmelsesvis var bare lidt enige med dem?

Jeg har oplevet ældre mennesker som stort set ikke havde ændret syn hele deres liv vedr. emnet, netop fordi de holdt fast i dogmerne og at disse dogmer var sande. Det har virkelig slået mig her i denne skønne oktober (som også er livets efterår), hvordan det kan lade sig gøre at ”køre et helt liv igennem”, uden at få en virkelig Selvafklaring, dette er i sig selv et kapitel for sig og jeg håber læseren kan fornemme at jeg lige nu går på kattepoter, for jeg vil opfordre os alle til at gøre noget ved ”sagen”, så længe vi har vores friske åndsevner. Husk lige at det er bevidstheden der anvender hjernen, det er igen et andet felt, men overvej det lige.

Der skal således virkelig mod til at frigøre sig fra diverse guruers påvirkning og mening og bevæge sig ind på den vej, hvor du selvstændigt tænker. En Guru, kunne fx være Tv-avisen, hvor diverse professorer udtaler sig om landets ve og vel, især i denne tid, hvor det er ved at blive ”de små børns” bekymringer om vi nu har råd til den fremtidige velfærd. Pudsigt nok berører professorerne ikke den ÅNDELIGE VELFÆRD åh, nej, det er altid om vi nu har råd til at forsørge alle de gamle og hvad med efterlønnen etc.…..

HVIS NU BRINTENERGIEN blev færdigudviklet om ca. 10 år, hvad ville så dette betyde? Slipper vi så for al den bilos? Eller hvis det lykkes at finde liv på Mars? Se dette var da vist en farlig tanke, for så skal vi jo til at tage nogle andre ”briller” på og vil det stadig betyde at ”først til mølle” princippet gælder. For så skal Verdensbilledet jo revideres? Men det kunne jo også godt være at mennesket begyndte at tænke i andre baner og at det ville betyde at det Virkelige menneske kunne begynde at udvikle sig?

Indtil da, må vi sende dem der har autoriteten positive tanker i håb om at de må forvalte deres magt med visdom. Men lad det nu ligge, det var jo slet ikke det jeg skulle skrive om, det var jo KARMA og dog hænger det hele vel sammen KARMISK, var den for svær?

Jeg bliver altså nødt til at acceptere min Karma og hvor er det dog svært. Jeg synes ikke rigtig inspirationen er til stede og det er som om jeg går i stå, måske er jeg eller tiden ikke hel moden, det kan være at det kan sætte andre i gang, men ét har jeg dog erfaret……

I DET NYE TESTAMENTE skriver Paulus til Galaterne, Kap. 6 vers 7:”thi hvad et menneske sår, det skal han også høste” Er det ikke loven om årsag og virkning? Vi skal ikke se så meget på hinanden og lede efter fejl for at undskylde os selv til at handle anderledes end vi burde. Vi kan kun måle årsag og virkning på vores eget indre barometer, med det mener jeg at den enkeltes udvikling bestemmer hvad der er målet og dermed hvordan vi sår og høster til sin tid.

Alligevel, det der begreb med karma er i vor tid meget kompliceret, forstået på den måde, at vi nok bliver nødt til at dele begrebet op i naturlig karma og menneskelig indgriben eller manipulation? Jeg mener hermed at hvis vi lod naturen passe sig selv, mineraler, planter, dyr og mennesker kunne man tale om naturlig karma, men her springer kæden af for mig, for det er jo ikke tilfældet, vi bryder jo ind i hinandens karma både bevidst og ubevidst?

Er det at opdrage et barn ikke at bryde ind i barnets egen karma? og er det at komme et andet menneske til hjælp ikke at justere på vedkommendes karma? og sådan kunne vi blive ved. Vi kender det alle, de kloge ord: Det må blive din egen karma etc….så læseren må da kunne se at begrebet er mere kompliceret end som så. Det kan være indviklet at forstå, at når vi sender en sonde mod mars, så sår vi faktisk og høsten kommer så et halvt år efter? Så må vi så se, hvad der sker….Jeg husker at jeg så en udsendelse på DR2, om Det Perfekte Menneske og her blev bioteknologien omtalt. Selvfølgelig er det kun de spæde pip vi ser og lidt efter lidt tilvendes vi til at teknologien er kommet og vil blive videreudviklet med alt hvad det kan medføre…..hovsa, er det ikke karmiske indgreb?

Må jeg stille det spørgsmål: Får mennesket så lov til at udvikle sig naturligt? og her tænker jeg på evolution i almindelighed, der er altså ikke tale om en “naturlig” mutation, men en direkte menneskelig karmisk indgriben i det naturlige menneskes evolution. Vil det så i fremtiden blive muligt at åbne “Det tredje øje” ad bioteknologisk vej, så vi undgår en masse udviklingsmeditation??? Tanken er da meget sjov at lege med, og vi vil spare en masse tid? Især når vi skal på fremtidige rumrejser.

Endelig vil det så ikke kun være forbeholdt de få “indviede” For 30 år siden ville man da ryste på hovedet hvis man omtalte bare lidt af ovenstående, og det at indoperere en chips, ak manden må da være idiot? Hvad har det så med Ufoer at gøre, jo, det skal jeg såmænd sige, hvis der eksisterer civilisationer i vort univers, der er tusinder af år foran os i udvikling, så skulle det jo være let for dem at placere en chips i den menneskelige hjerne ik? Ok, det kan let misforstås; men se dig omkring i verden. USA griber ind og FN griber ind med NATO etc. Hvis vi fører denne indgriben op på et universielt plan, ville det så være usandsynligt at kloden Jorden, kunne blive udsat for en kosmisk indgriben? Hvis menneskeheden ikke kan finde ud af at løse problemerne, ville det så ikke være ønskeligt at få hjælp fra andre civilisationer i kosmos? Tanken bør være ligeså naturlig, som når vi hjælper vore børn, eller når et land kommer et katastroferamt andet land, til hjælp. Det er ikke utænkeligt at verdens ledere gør sig tanker, som de ikke fortæller almenheden? Dette skriver jeg for at forsvare de mennesker, som måske gør sig tanker i denne retning. I vor tid er intet utænkeligt og vi kan så kun håbe på at klodens problemer vil blive løst i kærlighed!

Så lad os trække “bevidsthedsgardinet” mere fra og se positivt på fremtiden. Måske skulle jeg lige tilføje at der i vor “esoteriske” historie var mange fremsynede mennesker og havde de levet i dag, kunne det godt være at de måske havde formuleret sig i et andet sprog. Ja, kære læser, udviklingen går så hurtigt for tiden og det er jo spændende at følge med….men indrømmet er det svært at se forskellen på indblanding, udvikling, når vi lever i en konstant pulserende verden – men, vi er jo alle brikker i DET STORE KARMISKE PUSLESPIL

© Pauli, 2007