I disse år er der en stigende tendens til at afprøve sine grænser og hvorfor mon? Er det kedsomhed som gør det eller er det spænding man søger? Lad mig gå tilbage til min barndom, hvor jeg husker Steffens budtransport der bestod af en hestevogn trukket at ‘en hest og vi unger drillede med at lade os trække ved at holde ved bagsmækken indtil pisken blev svunget mod os og nogle fyord tordnede gennem luften, hvortil vi slap. Når gadens fædre kom fra arbejde var det på cykel med plads til et smil til os unger. De havde haft en fysisk hård arbejdsdag og hjem gik det til konerne der havde aftensmaden klar og snart rungede det ud over barndomsgaden til os børn at nu skulle vi altså spise. Dengang var det med respekt og høflighed man spiste, for mor havde brugt megen tid på madlavningen, så vi havde værsgo at sidde stille og slupre den tilberedte mad i os selvom det ikke lige altid var livretten. Tak for mad og velbekomme var standarden og straks efter var vi unger på vej ud af døren med ordene: hvornår skal vi være hjemme? Det jeg husker ved aftensmaden, det var at far altid skulle høre Pressens Radioavis med stor alvor. Vi havde ingen telefon eller fjernsyn ej heller et køleskab og om morgenen blev der fyret op med koks i kakkelovnen og vi vaskede os i koldt vand og så var det med at komme i skole, hvortil vi gik, cyklede eller løb. Den skole jeg gik i var en kommuneskole, hvor vi skulle stå på rad og række og rejse os for lærerne. Jeg kan skrive en hel masse om den tid, men det må komme på et senere tidspunkt herunder den religiøse opdragelse. Der hvor jeg boede kunne vi høre folkemængdens jublen bølge frem og tilbage når AGF og AIA spillede ude på stadionen. Det var byens sportslige højdepunkt.

Jeg tog skoleidrætsmærket, guld med emalje, det var det højeste dengang, som 12-årig vandt jeg 3 konkurrencer i brystsvømning i AGF og som 13- blev jeg drengegymnast i eliteredskabsgymnastik……Tilbage til det jeg vil sige, dengang så vi ikke en eneste kondiløber, er det her morsomt eller hvad???

Jeg bliver altså lige nødt til at gå tilbage til filosofen Kant, der hver eneste dag gik en eftermiddagstur, så husmødrene kunne stille deres ur efter ham, så præcis var han, pudsigt nok løb han ikke, hvorfor??? han udtalte at man tænker så godt når man går, og jeg må give ham ret.

I vore dage har de fleste stillesiddende arbejde, transporteres frem og tilbage i forurenende biler og busser og lige lidt sjov, har læseren bemærket hvordan selv gamle mennesker pludselig kan løbe efter en bus? og har I set hvordan det gælder om at komme først ind i den og har I set hvordan bilisterne sidder bag rattet og skælder os andre ud? Godt jeg kun har en cykel, men irriterende er det at få bilos lige op i hovedet mens de bag rattet sidder med en smøg godt beskyttet mod al slags vejr, Jo, kære læser det går sørme godt, sikke en fart de har på for at komme hjem til aftensmaden, som indtages foran et tændt TV hvor maden indtages mens der måske pludselig toner en grisestald eller kostald frem på skærmen etc etc…men det var jo ikke det jeg skulle tale om….

Så kommer Kurt forbi….vi skal da lige høre om en ekstrem udfordring et menneske er i gang med, forberedelserne til et af verdens hårdeste løb etc… fantastisk, helt utroligt, men hvorfor dog, er det mon for at opildne andre til at prøve noget lignende???? Så nu nærmer vi os, jeg tager ofte min cykel for at komme ud til havet og samle energi og “meditere”, nok snare tænke idet jeg nyder naturens uanede kræfter i al ydmyghed og med stor beundring, men der går faktisk ikke en dag andet end så kommer der en løbende…..og nu er det minsandten moderne at løbe selv i en høj alder (jeg er kun 56) og nu har jeg lige røget et par cigaretter for meget, fy, skam dig Pauli….Den tidligere europamester i marathon Zakariasen, har engang udtalt at i Danmark findes der ikke motionister, for de kigger hele tiden på naboens tider. Jeg er enig med ham og mange mænd og kvinder skal have bekræftelse på at de ikke er ved at være gamle ved at løbe langt, det har vel også noget at gøre med midtlivskrisen….det må jeg da vist hellere skrive om en anden gang…den kvikke læser har nok læst mellem linierne om hvad jeg vil sige….? Jo, ser du kære læser idet du fx løber langt og meget, bliver du afhængig af det og hvorfor så det?, Jo, kroppens egne endorfiner frigøres og det er stimulerende selv generne bliver påvirket og det er da sundt, men, men, samtidig nedsættes den mentale energi. Du kan ikke yde den samme mentale indsats samtidig i sin helhed sideløbende med fysisk ekstem udfoldelse i en middel eller høj alder….Det ekstreme, elitemæssige skal foregå i ungdommen, når energilægemet er færdigudviklet og kun for en kort årrække, herefter skal der gåes over til almindelig sund motion og gerne resten af livet. Jeg har endnu ikke hørt om fremragende nobelpristagere der dyrker ekstrem sport, men vil da gerne høre om det….Det jeg gerne vil sige er at alt skal være med måde, vi skal bevæge os, motionere hele livet men på DEN GYLDNE MIDDELVEJ så den fysiske og mentale side af mennesket udvikles og vedligeholdes i harmoni.

Håber ikke jeg har støt nogen i denne sene nattetime og indrømmet jeg løber og styrketræner selv, se under emnet motion og jeg skal gøre mit bedste for at leve op til erkendelsen af at jeg selv er 56 og nok skal prøve at tilpasse min motion til min konstitution, og du kære læser kan så gøre det samme, for vi er alle forskellige og lad os respektere hinanden for det at det der er godt for den ene er måske ikke godt for den anden, men lad os dog være tilfredse og opmuntre hinanden til ikke at “gå” overanstrengelsens vej, men i stedet sprede energien på MÅDEHOLDETS VEJ.

Nu er det snart fuldmåne og klokken er mange og en ny smuk og spændende oktoberdag ligger foran.

© 10. oktober 2003 Pauli Obel