Det kan være nyttigt at lære en tekst udenad. Selv om jeg nærmer mig de 65 år, skal det dog ikke forhindre mig i at lære udenad. Vi kender nok alle til at huske et par linjer fra en sang eller salme…og så går vi i stå. Det er faktisk godt at træne sin hjerne i koncentration og dermed holde fokus. Det er nok ikke så populært at skrive dette, for det kræver jo lidt arbejde. 😳 Det er meget lettere at sidde og glo ud i luften, at falde i staver og bare lade tankerne flyve. En sund koncentration, er faktisk et forstadie til meditation. At holde fokus, samt visualisere med tilføjelse af sunde og gode associationer – er nødvendige forudsætninger for et sundt spirituelt liv.

I 1826, skrev Grundtvig: “Den signede dag med fryd vi ser” og Weyse satte en dejlig melodi til.

Jeg har for nylig lært de 7 vers udenad og de ligger nu solidt på min “harddisk”. Ubesværet hiver jeg et vers frem og så synger jeg. Forleden dag kom jeg cyklende på min nye cykel, med cykelkurv og det hele – ud ad Strandvejen på vej til skoven. Jeg havde set om der var nogenlunde fri bane til at synge – og så sang jeg. De sidste 2 linjer, kan du godt give den lidt gas…bare hør de smukke ord i 1. vers: “det kendes på os som lysets børn, at natten hun er nu omme!” Da opdagede jeg to malere, en kvinde og en mand, som måbende drejede sig om i tonernes retning, skjult ved en garage, hvor de malede. De kiggede på hinanden og hvad de tænkte, det ved jeg da ikke, men jeg cyklede da bare videre som om intet var hændt. Måske dette var en inspiration til dem om at synge, være aktive i stedet for bare at lytte til den skrattende transistor radio 😆

Nu var jeg så kommet ind i den dejlige grønne skov og hvorfor så ikke synge: “Om levende blev hvert træ i skov, og var så hvert blad en tunge, de kunne dog ej Guds nådes lov, med værdelig røst udsjunge…” Jeg bliver så lille og ydmyg, når jeg befinder mig midt i Guds smukke natur og så er det jo så dejligt, at Grundtvig kan låne mig de smukke vers. Lidt længere fremme og nu har jeg parkeret min cykel for bedre at kunne gå og indsnuse skovens ilt og lyde. Jeg hører en rislen og ser et lille vandløb og så synger jeg: “Nu sagtelig skrid, vor højtidsdag, med stråler i krans om tinde! hver time til herrens velbehag, som bække i eng henrinde, til frydelig sig til sidst de sno, op under de grønne linde!”

Jeg prøver at sige, at du kan få megen glæde af at lære udenad og så fastholder du dine tanker i en positiv atmosfære. Vi er omgivet af en utrolig elektronisk forurening og daglig udsættes vi derfor for en form for “hjernevask” – vi bliver hypnotiseret af reklamerne bevidst og ubevidst. Giganter som Facebook, kunne ikke eksistere uden reklamer…klik klik klik! Det er derfor dejligt, at jeg kan sidde her stille og roligt og lade mine oplevelsestanker flyde frit ud i æteren, uden alverdens reklamer om dit og dat. Jeg behøver ikke at skulle bevise noget over for andre og føre mig frem med reklamens magt. Jeg er blot MIG.

Jeg har erkendt mine fejl og mangler og meget ville jeg gerne gøre om. Faktisk havde jeg tænkt, at jeg ville skrive lidt om mig selv i en lille dialog med Grundtvig, men det er nok ikke så interessant for læseren. Den afslappede spiritualitet eller skulle jeg sige åndelig forståelse vokser med alderen. Jeg  ved at den åndelige verden eksisterer og gennemstrømmer alt. DER ER ÅND BAG ALT! Det står ikke til diskussion for mig!

Vi skal alle herfra. Vi skal alle aflægge det fysiske hylster, når timen er inde. Min far blev næsten 96 år og i “drømme” viste han sig for mig, ikke som han så ud på plejehjemmet, nej, han var i sine velmagtsdage og han stillede mig et spørgsmål. En af mine venner fra min ungdom, en hellig religiøs mand, som var gået over på den anden side længe før min far – “viste” sig også og sagde: “Vi skal nok hjælpe din far”.

Der er således ingen grund til, at vi skal stresse og have så travlt med at skrabe materielle værdier sammen, for vi får intet af denne verdens guld med os over på den anden side. Det, som kan opbygge og videreudvikle vore talentkerner i den gode retning, har betydning.

Hvor har vi vores fokus, hvad koncentrerer vi os om, hvad lader vi os påvirke af, hvilken sladder lytter vi til, hvilke domme udsteder vi etc. etc.

Er vi bevidste om karmabanken? Hvilke frø er det vi sår og husker vi at luge ud mellem tankerækkerne? Nu begynder jeg vist at prædike og husker hvordan den ene tale efter den anden, nogle gange strømmede igennem mit hoved i min pure ungdom, når jeg havde været til et møde. Det hele ligger i æteren, akasha – hold nu lige op, åh, ja, det vi sender ud, kan vi få lige i nakken og så må vi jo håbe det er gode frugter 😆 – energi bevæger sig i bølger og på et tidspunkt kommer det jo tilbage, måske ikke i dette liv, men det gør det jo ikke mindre dybsindigt at tænke over?

Salmen er skrevet til Pinse, det er faktuelt. Den handler om at det Gud har skabt er for alle – og livets lys er for gamle og så for unge!

Værd at vide om N.F.S Grundtvig

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig eller N.F.S Grundtvig, som vi kalder ham, bliver født d. 8. september 1783 i Udby på Sjælland, hvor hans far er præst.

I 1798, da Grundtvig er 15 år, begynder han på Århus katedralskole. 2 år senere bliver han student.

(Århus er min by. Århus katedralskole ligger i Skolegyde. Hver dag i 2½ år gik jeg fra Banegårdspladsen, Søndergade, ned gennem strøget til Skolegyde 4-6. På 1. sal, med direkte udsigt over til katedralskolen, sad jeg ved det samme skrivebord. Jeg stod i lære hos en statsaut. revisor. Da Grundtvig gik rundt i Århus, var tiden en anden,  da jeg sad på kontoret og hver dag gik op og ned ad Strøget, var tiden en anden – og nu i dag er tiden en anden – men vi mennesker er såmend i vort sind, ikke så forandret?)

1 1803 afslutter Grundtvig det teologiske studium ved Københavns universitet.

Da Grundtvig er 22 år gammel, bliver han huslærer på godset Egeløkke på Langeland. Her begynder han at skrive digte og bøger. Han skriver bl.a. digte til godsejerens kone, da han er forelsket i hende. Men forholdet blev aldrig til noget. Det kunne være interessant at få oplysninger om, hvor gammel hun var. Det er da meget naturligt og ganske sødt, at han bliver forelsket. Jeg ved ikke helt om jeg kan tilslutte mig begrebet sindssyge, når vi taler om forelskelse. Der er vel mere tale om en form for forblændelse. Dog er der mange kærlighedsdigte som bliver skrevet i forelskelsens rus.

Grundtvig studerede jo de hellige skrifter og han må jo have læst, at “du ikke må begære din næstes hustru”. 😮  Ok, men hvad så med David og Urius posten? Kan det ikke skabe konflikt i sindet, når man opdager, at det som begæres, er uopnåeligt, eller blot en illusion? Det er jo så også et spørgsmål om, hvad vi forstår ved begær. Samtidig mener jeg også at der skal tages hensyn til sindets følsomhed.

Der er nogle mennesker, som er følelseskolde og kører på andres følelser. De ved ikke hvilken skade de kan gøre på et følsomt sind!

I 1810 holder han sin første prøveprædiken i Trinititas Kirke. Han får afslag på sin ansøgning om at blive præst men senere lykkedes det ham dog at bestå.

I december 1810 skriver han sin første salme, “Dejlig er den himmel blå”, men får dog også sit første anfald af sindssyge, som også rammer ham flere gange senere i livet. Anfaldene skyldes en blanding af dyb fortvivlelse over sin egen og samtidens kristne tro og hvad hans opgave i livet er.

Hvad er egentlig sindssyge? Hvordan ytrede sygdommen sig hos Grundtvig? I min barndom synes jeg ikke, at der var nogle, der talte om begrebet som andet end sindssyg og så Risskov. Der var så vidt jeg ved ikke nogle klare diagnoser på den tid.

I vore dage er der et hav af diagnoser. Vi har set på TV, hvor svært psykiaterne har ved at stille den rigtige diagnose. Før i tiden var det nok at sige: “han er blevet religionstosset” og igen, hvordan ytrede det sig?

Jeg mener, at mange præster kan have det svært, fordi de faktisk står og prædiker om noget de ikke med hjertet tror på, eller med den sunde fornuft forstår. Der skal også brød på bordet og familien skal forsørges.

I vore dage, har vi kvindelige præster og et par stykker er endda debattører i TV. Det er en hel anden tid vi nu lever i og mon ikke det snart ville være på tide, at kirke og stat bliver adskilt. Se på Norge. Kirker bliver lukket og politikerne taler om nedlæggelse af helligdage. Nu må læseren så selv læse op på, hvorfor vi holder Pinse!

I 1815 prædiker Grundtvig i forskellige kirker, men efter en prædiken d. 26. december erklærer han, at han ikke længere vil være præst. Igen ser vi konflikten i Grundtvigs sind. Jeg har altså svært ved at finde ud af Grundtvig.

I 1818 gifter han sig med Lise Blicher. Sammen får de 3 børn. Grundtvig begynder at studere Nordens historie. Hvad har Nordens historie med græsk og hebraisk, at gøre?

I 1820 skriver han salmen, “Et barn er født i Betlehem”.

I 1821 bliver han udnævnt til præst i Præstø på Sjælland, selvom han ikke har søgt stillingen. Han beslutter sig dog at tage tilbuddet og bliver præst i Vor Frelser Kirke i København.

I 1825 anlægger en teologiprofessor sag an mod Grundtvig, da Grundtvig har skrevet en bog med voldsom kritik om professoren. Det udmunder i at Grundtvig siger sit job op som præst.

I 1832 begynder Grundtvig at prædike igen.

I 1839 får Grundtvig en stilling som præst i Vartov Kirke i København.

I 1860 udnævnes Grundtvig til biskop.

I 1872 d. 1. september holder Grundtvig sin sidste prædiken. Dagen efter dør han nemlig, 6 dage inden sin 89-års fødselsdag.

Vi er altså kun mennesker og vi skal altså ikke sætte hinanden op på piedestaler og forvente så meget af hinanden.

Dybt religiøse, spirituelle mennesker, kommer ofte i konflikt med sig selv og jeg genkender en hel del af konflikten mellem ånd og kødest lyst. Jeg mener det er Paulus der skriver:”Ånden strider mod kødet og kødet strider mod ånden”. Det er ligevægten, harmonien, den gyldne middelvej, som er så svær at få til at fungere. Ikke for meget af det ene og heller ikke for meget af det andet…etc. Nå ja, har det noget med intelligens at gøre? Overhovedet ikke, for jeg kan nævne Einstein, som forlod sin hustru, da han var “blevet til noget” og han var glad for kvinder, som alle normale mænd. Det skal vi dog ikke rode i, vel? Nej, for tilbage står Grundtvig og Einstein jo som FYRTÅRNE og det er det som betyder noget.

Jeg ved ikke hvad Grundtvig ville sige til vores kirkeminister vedr. tidens debatter, men jeg er overbevist om, at han ville kæmpe for bevarelsen af vore højtider og helligdage.

 “Nu sagtelig skrid, vor højtidsdag, med stråler i krans om tinde… “

GOD PINSE

©Pauli Obel