I januar 2006, havde jeg nogle spirituelle oplevelser, som var så stærke, at jeg har svært ved at forklare dem. Min bevidsthed var klar over hvad der skete og kunne følge med i det skete. En lille bid til forståelse, kunne være dette: Hvis du ligger afslappet med lukkede øjne og er i den tilstand hvor du kan følge billeder/steder etc og være bevidst om hvad der sker, så er det ikke helt ved siden af.

Der kan være oplevelser som er så stærke, at al tvivl fejes af bordet. Der behøver ikke at være noget som helst bevis og om andre vil kunne forstå dig, er total ligegyldigt, for du ved hvad du har set og oplevet. Jeg husker hvordan jeg tænkte på at skulle dette gentages for mig, ville det være nødvendigt med en bisidder og anden hjælp og støtte – så stærke kan spirituelle oplevelser være!

I al beskedenhed vil jeg dog også advare mod de tendenser jeg ser rundt om på nettet, hvor unge mennesker higer efter at få psykiske evner og åndelige oplevelser, hvor de kan se ind i den åndelige verden. Jeg opfatter det lidt som en trend at folk skal gå på kurser for at lære at kontakte væsner på ’den anden side’. Jeg skal naturligvis ikke moralisere eller dømme andre, det er slet ikke min natur, men jeg har jo en del erfaringer fra mit eget liv, så det er ganske velment, når jeg forsøger at lufte nogle af mine tanker om dette emne.

I al udvikling er det nødvendigt med jordforbindelse. Det er også nødvendigt med en sund psyke og er du neurotisk, vil jeg anbefale at blive psykisk rask og stabiliseret inden påbegyndelse at en mere dybdegående psykisk udviklingsvej, som kan afstedkomme åbning af forskellige chakras.

Der skal også være en vis etik og moral med fra starten og en god portion skelneevne. Lad være med at begynde at rense huse o.l. eller gøre dig interessant ved at lege clairvoyant, det er alvorlige kræfter der åbnes op for og det er ganske let at komme på vildspor.

Vigtigt er det at kunne fungere som en hæderlig borger, som gør sin samfundspligt og forsøger at behandle sine medmennesker med respekt.

Jeg ville egentlig helst selv med mine egne ord fortælle lidt om Swedenborg, men det bliver ikke nødvendigt, da jeg har fundet noget materiale fra KOSMOS, se nederst. Internettet og den tid vi lever i, sparer os således for megen skriveri og det er tidsbesparende samtidig med at andre forfattere på denne måde ved link, kommer til orde, med det store arbejde de har lagt for dagen til oplysning.

Jeg vedlægger et langt citat og så kan læseren selv gå i dybden  og gøre sig nogle tanker om clairvoyance m.m. Swedenborg kommer vi ikke uden om her i vesten og det synes filosoffen Kant at have forstået. God læsning og vend gerne tilbage med kommentarer og dine egne oplevelser omkring emnet.

Citat:

“Emanuel Swedenborg blev født i Stockholm 1688 som Søn af en højt anset, svensk Biskop, og døde 84 Aar gammel i London. Fra Barnsben af var han synsk, og tidligt aabenbarede han en intuitiv Viden. Det var ved denne, at han blev en verdensberømt Videnskabsmand baade som Ingeniør, Mineralog og Geolog. Han var den fødte Seer. Han fremsatte som den første Teorien om Ætersvingningerne og om Atomerne. Han opdagede, fire Aar før Herschel, at vort Solsystem ligger i Mælkevejen. Og han beretter i et Brev fra Rostock 1714, at han nu havde fjorten Opfindelser færdige, blandt dem en Undervandsbaad og Flyvemaskine.

Swedenborgs Higen efter “at finde Sjælen og dens Plads” og efter at opdage (hvad han anede), at Elektriciteten var selve Livet, forberedte ham – i Forbindelse med hans Syner, Drømme og dybt bibelske Livssyn – til en Mission, som fik ham til at slutte med sin glimrende, videnskabelige Karriere.

Han var nær de treds, da han modtog en Vision af Kristus, og Aaret efter, i 1745 fik han en afgørende og afsluttende Vision af Kristus midt paa Dagen under Maaltidet. Hans Intuition viste sig herefter ene paa Omraader, der er utilgængelige for vore Sanser og vor Forstand, idet hans Mediumisme udfoldede sig som en blivende Synskhed af de hinsidige Verdener og Høren af Stemmer fra disse. Vi vilde betegnet disse Syner og Auditioner som illusoriske, om de ikke i mangfoldige Tilfælde blev identificerede ved indtraadte Begivenheder. Mange af hans Syner er dertil blevne bekræftede af vor Tids psykiske Forskning. Swedenborg opdagede saaledes, at der fra Mennesker som fra Dyr, Planter og Mineraler udstrømmede en Sfære, og at Sjælen var et aandeligt Legem sammensat af Tilbøjeligheder og Tanker hos højere levende Væsener. Ogsaa Solen, opdagede han, har sin Aura, og hver Ting i vor Verden, saa han, var en Genpart af Ting, som var til Stede i den aandelige Sfære. Ja, hvad mere var Tilfældet saa han: “Hver eneste Ting paa vor Jord staar i bestandig Forbindelse med Ting i det hinsidige.” Swedenborgs Opdagelse af denne “Korrespondance” er ogsaa gjort af andre før ham. Endnu i hans Levetid vandt de  for deres Fromhed og Godhed kendte Mænd, Tyskerne, Øjenlægen Heinrich Jung-Stilling og Præsten Oberlin i Elsass, Ry for deres Synskhed og deres Forbindelse med de Afdøde. Men Swedenborg paastod, at han fra selve Guddommen modtog Synet af alle hinsidige Riger: fra Mellemtilstanden, hvori vi gaar ind efter Døden, til Salighedens og Syndighedens Riger, hvortil derefter enhver gaar ind, alt efter sin Frigjorthed fra det jordiske Begær, eller efter sin Bundethed til dette. Swedenborgs Visioner unddrager sig her vor Kontrol; og da de er prægede af hans bibelske Livssyn og af Indflydelse af hans Tids Rationalisme og af Miltons Digtning: “Det tabte Paradis”, saa er det meget sandsynligt, at hans Klarsyn stundom er upaalideligt, ligesom hans Forvisning om, at Dommedag fandt Sted i det Hinsidige Aaret 1757. Denne Paastand er hverken underbygget eller bleven bekræftet ved nogen mærkbar Renselse eller Vendepunkt hos Sjælene fra det angivne Tidspunkt, hverken her paa Jorden eller i de aandelige Verdener”

Kilde: Kosmos/1940

Jeg kan ikke lade være med at vende tilbage til Swedenborg. Faktisk havde jeg i tankerne, at ville skrive lidt om den menneskelige hjerne, som nutidens forskere analyserer. Forskerne mener at “det handler ikke om intelligens, men om at kvinder er født med langt flere hjernetråde over til den venstre hjernehalvdel, der eksempelvis styrer evnen til at lytte og tale. Det gør det muligt for kvinder at tale i mobil og lave mad med højre hjernehalvdel samtidig” Jo, kvinder kan multitaske og det kan vi mænd ikke – så bliver jeg vel populær nu. Men det jeg ville ind på, var at hjernens udvikling blev bremset i stenalderen og hjernens grundlæggende struktur ændrer sig ikke efter seks-syvårsalderen – får vi ikke allerede den fornødne træning i børnehaven, så er der senere ikke så meget at gøre ved, at mænd ikke kan multitaske. Alligevel er der dog mænd som besidder evnen og her kan der så skrives meget, men det lader ikke altid at være tilfældet, at berøre netop intelligens og den biologiske hjerneforskel 🙂 Endnu ser vi kun lige halespidsen af den store ‘elefant’ og hvad fremtiden har at byde på, ja, det bliver spændende.

Swedenborg påviste allerede dengang, hvad hjernebakken blev brugt til, hvor de forskellige centre sad osv. Han var genial og ikke hel almindelig og det er den slags mennesker som lyser op i historien og bibringer viden til os andre.

Jeg føler sådan en enighed med Swedenborg, især når han beskriver den åndelige verden. Jeg skal spare læserne for mine egne kommentarer, da de er sammenfaldende med citatet her:

“Alle kender sikkert beretningen om Swedenborgs clairvoyante evner, der klarest og stærkest kom til udfoldelse, da han under et ophold i Göteborg for sit indre syn så den store brand i Stockholm og beskrev den så detailleret, at man senere, da kureren fra Stockholm ankom, kun kunne forbløffes over denne mærkelige mands mærkelige evner.

Som allerede nævnt fornægtede Swedenborgs klare, videnskabelige indstilling sig ikke, efter at hans opmærksomhed var vendt fra den ydre fysiske verden til den indre åndelige. Han var stadig den samme skarpe iagttager og kritiske forsker.

Han beretter gang på gang, at mennesker efter døden ikke er anderledes, end de var, lige før de døde; de blev i nogen tid ved med at opføre sig på nøjagtig samme måde, som da de levede. M. a. o., de levede videre i deres vanebevidsthed. Swedenborg var også ganske klar over, at i åndeverdenen oplevede man det, man ønskede at opleve. Han var klar over, at væsnerne der levede iblandt »tilsyneladelser«, og ikke så det virkelige. Først efterhånden som de fik deres jordeliv på afstand og afhængig af, hvorledes deres indstilling til åndelige tilstande var, gled de ind i en mere virkelig oplevelse.

Han omtalte også, hvorledes de åndelige væsner var optaget med forskellige beskæftigelser, bl. a. som skytsånder for levende mennesker, og som lærere, der modtog nylig afdøde mennesker, der skulle gøres fortrolige med den ny tilstand, de var kommet ind i.

Swedenborg oplevede som sagt bevidst at kunne gå fra den dagsbevidste fysiske tilstand til den åndelige, at kunne tale med afdøde og med de væsner, han betegnede som »engle«. Han omtalte også, at fordi et væsen var åndeligt, var det ikke derfor givet, at det var »engel«, m. a. o., det var ikke altid sandhed, der kom fra sådanne væsner. Man måtte være på vagt og ikke godtroende acceptere enhver forklaring, man fik fra åndelig side.

En del af disse meddelelser fik han igennem automatskrift. Selv var han hele sit liv overbevist om, at alt, hvad han fik at vide, var sendt ham fra Gud, og det var næsten det eneste, der i den sidste del af hans liv kunne gøre ham forstemt, – når man tvivlede på dette forhold og ytrede formodning om, at han kunne tage fejl. Han holdt stærkt på, at hvad han sagde, var ikke hans egne tanker, men var blevet ham indgivet af Kristus. Alligevel kan man netop angående hans automatskrift se, at den bevidsthed, der afslører sig der, ikke er en, der er på højde med ham selv. Dels er skriften meget uregelmæssig, lidenskabelig (selv skrev han særdeles smukt), og dels er tankerne, der kommer frem heri, meget dogmatiske og ofte intolerante, noget der lå Swedenborg uendelig fjernt.

Udtalelser af en skriftekspert, der forelagt et stykke automatskrift fra Swedenborg og et stykke, han havde skrevet »selv«, udtalte, – uden at vide  hvorfra de to stykker stammede, – at de to stykker var skrevet af personer, der i henseende til karakter var diametrale modsætninger! Den ene (automatskriften) karakteriseredes bl. a. som »en type, der med stor intolerance kan agitere for tolerance eller med stor hensynsløshed kæmpe for venlighedens og kærlighedens sag«, medens den anden (Swedenborg selv) bl. a. betegnedes som et menneske med en fin følsomhed, usædvanlig helstøbt karakter, en øm sjæl og et varmt hjerte og dertil »en vis indre forfængelighed«, som »han har tilfælles med dem, der bevidst og samvittighedsfuldt stræber efter fuldkommenhed«.

Som sagt er det håbløst her at ville give detailler. De er til overmål samlet i den bog, der her berettes om, og man får gennem dem indtryk af, at Swedenborgs kendskab til den åndelige zones første områder var forbløffende, – bedømt med den viden, vi gennem Martinus har fået om disse tilstande.

Men Swedenborg var trods alt kun et jordmenneske, og man har det indtryk, at hans kritiske sans af og til svigter, – eller måske det i lige så høj grad er hans evne til at finde ord, der egner sig til at beskrive det, han ser og oplever, der kommer til kort og bevirker, at vi ind imellem præsenteres for beretninger, der må forekomme uantagelige. Dog, der er en sådan rigdom af iagttagelser og kloge vurderinger, at det mere end opvejer de enkelte brist, der måske kan være.

Skal en enkelt betragtning drages frem, da må det være denne. Den 3. marts 1748 noterer Swedenborg i sin dagbog, at himlen har form som en stor menneskeskikkelse. Hans diskussioner med englene om det menneskelige legeme havde foranlediget dem til at udtale, at »iøvrigt kan ånders og engles tilstande, og alle deres varieteter, ingenlunde forstås uden kendskab til det menneskelige legeme, for Herrens rige er som et menneske, og uden et sådant rige, der er som et rigtigt menneske (for Herren er det eneste menneske, og hans rige ligner ham) ville det være umuligt for noget menneske at leve, da alle ting i himlen arbejder henimod at bevare selv de allermindste ting i legemet.«

Og han skriver videre: »Hvis der ikke var utallige verdener eller jorderiger, som tilsammen danner et sådant stort menneske, ville sjælene fra een verden eller een jord aldeles ikke række til, for der må være uendelige varieteter og i hver del af dets legeme utallige ånder til at fæste og oprette det.«

Man kan jo ikke i denne forbindelse undgå at komme til at tænke på livsenhedsprincippet, sådan som vi kender det gennem Martinus’ analyser”

Kilde: kosmos/1950

© Pauli Obel