At arbejde med sin karakter, bliver let til et livsværk. Vi bliver aldrig færdige. Arv og miljø indvirker på karakterdannelsen. Hvad vil det sige, at have en karakter, der enten er stærk eller svag og er det muligt, at arbejde med sig selv, så karakteren bliver forædlet, forfinet og robust?

For de, som har haft små børn, kender til det. Hvor ofte er vi ikke blevet kede af, at have gået over gevind i vores opdragelse. Næste gang tæller jeg altså til 10, inden jeg skælder ud og jeg vil nu huske, at formulere mig på en forstående måde. Det må da lykkes for mig, at tæmme temperamentet, så det ikke går ud over børnene.

Der skal være ro på nu, for far skal meditere. Det varer ikke længe før den lille banker på døren og vil lege. Jeg kunne da også bare meditere, når ungerne var kommet i seng og der var ro, eller stå op noget før, inden de vågner? Mange tanker farer igennem hovedet: jeg vil gøre noget ved det her. Et ægteskab og børn er nok den bedste udviklingsmodel, når der skal arbejdes med karakteren. Det er jo let nok, at tage masken på over for fremmede, eller debattører her på nettet, men over for ægtefællen og børnene er der forhåbentlig ingen maske, og det er så her prøven skal bestås. Skriv alt hvad du kan på internettet om fine kommunikationsteorier, og afprøv dem så i det virkelige liv over for dine kære, hvilken karakter fik du? Og huskede du, at arbejde med din karakter, da overraskelsen pludselig kom, og du blev forstyrret og hevet ud af din salighed?

Vi hører ofte: Du har en svag karakter, du kan ikke sige nej osv. og træls er det da også, at se, at sidemanden ingen problemer har med at glide af og blot smile til verden. Ak ja, vi kunne jo også blot holde vores mund, for fredens skyld. Jeps, din telefonsvarer virker ikke og jeg kan ikke komme igennem til dig, kan du dog ikke forstå, at det kan være livsnødvendigt, at jeg lige netop får forbindelse? Den fejler intet, jo den gør og nu bliver jeg vred, i stedet for på en saglig måde, at forklare, at du skal ringe til “Selskabet” og bede dem om at se på sagen.

Det var kattens, igen faldt jeg i med alt tøjet på. Jeg havde da ellers lovet mig selv, at tale med visdom og formulere mig på en måde, som ikke var stødende – og allermest vigtig, at have fred med mig selv, når samtalen var færdig og krudtet fyret af. Jeg prøver igen, næste gang må det lykkes.

Min søn havde kolik og de forældre, der har prøvet, at opleve et kolikbarn ved, hvor svært det kan være, at være i balance med sig selv og samtidig arbejde med sig selv? Ok, så lad dog være med at meditere og fokusere på udvikling, når du er i den situation? Der er jo rigeligt, at se til, og du kan øve dig i, at synge alle børnesangene til barnet sover.

Kan vi få styr på et par vigtige karakterbrister og virkelig besejre dem, så vores liv balanceres – så har vi nået meget i dette liv. Vilje, karakter og følelse hænger jo sammen i vores personlighed, men hvor er det dog svært, at fungere som et helt menneske.

Så tag dig dog sammen, og få den vaskelås sat på og kom i gang, der bliver ikke vasket af sig selv? Det nytter ikke noget, at vi hellere vil læse på internettet, i stedet for at vaske op, og der bliver heller ikke handlet, hvis vi ikke bevæger os? – og arbejder vi ikke, får vi ingen penge etc.? Fint nok, det vi ikke når i dag, venter vi blot med til i morgen, for vi skal jo leve i det berømte flow? Hvad så med struktur? Blæse værre med den, det går jo nok det hele? Hvad med selvdisciplin, pyt da med den, din karakter er jo som den er, og hvad kan du gøre ved det? Sådan kan det let flyde frem og tilbage og resultatet bliver let, at der ingenting sker, men at vi lader stå til.

Hvad er en karakterbrist? Hvad er en karakterafviger? Stærk og svag karakter? Hvor sidder karakteren?

Ved vi helt klart hvilke karakteregenskaber, der er nødvendige for os, at arbejde med her i dette liv?

Det er en absolut nødvendighed, at arbejde med sig selv, inden man bliver forkalket, senil, for så er muligheden ikke mere til stede. Jeg har set ældre mennesker, som ikke har ændret en døjt på sine karakteregenskaber, temperamentet er det samme og det er deres bedreviden også. Her er der virkelig noget, at tænke på for seniorer, og noget for de unge, at arbejde med, hvis de gider lytte?

Men jeg har også set ældre mennesker, der i tide og gennem livet har arbejdet med deres karakter. De har en mildhed, en overbærendehed, en dybde af visdom i deres øjne, og at være i deres nærhed, er en velsignelse.

© 2007 Pauli Obel