En lille spirituel fiktion om “jordmennesket”

© Pauli Obel

Som esoterisk/okkult studerende, kan det af og til være gavnligt, at gå tilbage og læse hvad “De store Ånder” skriver. Lidt her og lidt dér, giver et tillæg til studiet om forståelsen af mennesket og som sådan studiet af livet her på jorden. Jeg læser lidt i perioder og det er en stor tilfredsstillelse at mærke genklangen, altså at forstå forfatteren – også selv om denne i dette tilfælde, R. Steiner, befinder sig på et meget højt udviklingstrin. Steiner kommer utroligt vidt omkring og i særdeleshed i dybden, når han beskriver mennesket og dets levevis. I et foredrag , Haag 21. marts 1913, omtaler han mælkeprodukter, kaffe, the mv og disses påvirkninger på legemet. Jeg kan dog spore en lille smule humor hos den meget alvorlige Steiner, når han skriver:

“Det kan av og til være berettiget å stimulere den logiske tankeevne ved hjelp av kaffen. Man kunne si, at det ville være helt naturlig om en som i sin livsstilling har til oppgave å skrive og ikke riktig kan finne den logiske fortsettelse eller overgang fra den ene setning til den annen, at han kvikket seg opp med litt kaffe, istedenfor å sitte og bite i penneskaftet.”

Godt, jeg begynder helt nede på det jordiske plan og forsøger mig med en forsigtig betragtning af vor tids nuværende menneske. Der er jo en kraftig udvikling, opstigning, men desværre er der også så mange negative påvirkninger, som vil forhindre os i at se den positive udvikling. Der spekuleres i aktier, overforbrug med konkurser til følge, men der er også positive hændelser, tænk blot på den øgede bevidsthed om vor klodes klima etc.

Helt nede på jorden og i det nære samfund i familien, ser vi virkelig hvordan mennesker opfører sig over for hinanden. De værste tilfælde ser vi, når et familiemedlem skal dø. Har faderen eller moderen penge, gælder det om at fordele til børnene. Har de løsøre, gælder det om at fordele dette ligeså. Så kommer skænderierne og når arvingerne har fået deres penge, har de ikke særlig megen lyst til at se den øvrige familie.

Giv en ganske ufaglært arbejder penge og du skal se ham forandre sig. Der skal nu købes bil, hus, sommerhus og campingvogn mv. For nu har han jo penge og så skidt da med dengang han måtte leve fra hånden til munden. Blæs på mine brødre og søstre, jeg gider ikke være sammen med sådanne tabere, som ikke forstår at forvalte deres

penge. Det viste sig, da jeg talte med en af disse “prøvede mennesker”, som nogle gange sad på en bænk og drak en stille øl, at han havde flere penge end den anden bror, som kun havde købt bil, hus, dyre ferier etc. Jeg spurgte hvornår han ville bruge løs af sine penge og han svarede: “Tja, måske en dag, når det er nødvendigt og de andre søskende accepterer mig, som jeg er og inviterer mig til deres fødselsdage mv. De har alle sammen forladt mig, vendt mig ryggen, så jeg har familie, men ser dem aldrig efter arven. De er blevet meget borgerlige og højrøvede, de kører forbi mig i deres store biler og nærmest håner mig – ingen hilser på mig. Selv mine børn har vendt mig ryggen som jeg har hjulpet i hoved og røv, samt givet dem penge da de havde behov”, sagde han.

Jamen, hvad har du da lavet, siden din familie ikke vil se dig eller nyde dit selskab? “Jeg ved det ikke, de fortæller mig det ikke og så kan jeg jo heller ikke få en dialog med dem, vel. Jeg sendte et fødselsdagskort til en af dem til en rund dag, men hørte ingenting eller blev inviteret. Nu er jeg ikke længere vred eller sur, men kun skuffet over hvordan penge kan ødelægge en familie og det gælder hele vejen igennem – jeg tilgiver dem alle sammen, for de ved jo ikke bedre”, sagde han. Han fortsatte: “Nu skal jeg til at skabe mig en ny familie en ny social omgangskreds og nyde min alderdom. Jeg ønsker at være sammen med mennesker, som ikke kaster den første sten på mig og som af hjertet vil hjælpe mig i min nød og jeg vil være der for dem, også hvis de skulle komme i problemer”. Så tilføjede han og jeg blev overrasket: “Du skal ikke altid tro, at den familie du er inkarneret ned i her på jorden, er din rigtige familie”. Jeg tænkte, hvordan han kunne sige sådan, hvor vidste han dette fra og det lød som om han havde godt fat i både teologi og åndsvidenskab.

Så udbrød han pludselig: “Ræk mig din hånd, hvad vil du helst have? denne lille sten som jeg har samlet op ude ved havet og som er velsignet eller tusinde kroner”? Jeg blev ganske målløs og tænkte på min egen familie, denne velhavende familie af gammel slægt og jeg følte sympati med ham og udbrød ligeledes: Jeg vil gerne modtage din sten i stor ærbødighed og takker dig samtidig for dine ord, du har lært mig meget på kort tid om hvordan vi kan forandre os bare ved hjælp af pengenes magt og helt glemmer næstekærlighed. Jeg er glad for du har gemt dine penge og lever nøjsomt i beskedne kår og har gjort det i mange år – det vil jeg tage med mig. Jeg ved nu, at du er et menneske, som vil stoppe op når du en dag kommer kørende i den store bil og stige ud, sætte dig på bænken ved mig og spørge til mit liv – jeg ved du vil køre mig til hospitalet når jeg bliver syg og ikke selv kan – for du kender livet. Tak min ven. Måske kan jeg en dag gøre gengæld over for dig, for vi forstår begge ordene”: “Hvem tør kaste den første sten”

Lidt større forståelse:

Du taler jo selv om menneskeforståelse, ikke? Altså at forstå hvorfor mennesket reagere eller ikke reagerer på livets forskellige forhold – deres adfærd. Du er ved at forstå blot lidt på det nære plan, som du har beskrevet. På det store plan er det ikke meget anderledes i princippet og her vil jeg tale om skæbnelinjer og når de krydser hinanden. Nu var jeg altså ved at blive lidt mere opmærksom, når han nu begyndte at tale om udenrigspolitik, for det måtte jeg da vide lidt om?

Han fortsatte: “Når skæbnelinjerne krydser hinanden, kan du ikke stille noget op. Tænk på den sorte fredag i 1929 hvor det store krak kom – der var intet at stille op. Det lille krak i 2008 er kun begyndelsen, for USA har ikke lavet reformer nok til at forhindre yderligere krak. USA lever på gæld og Kina, den store Drage er vågnet og ejer stort set en hel del i denne verden.

Der skal en hel anden økonomi til, for at verden kan fungere tilfredsstillende igen. Du så hvordan skæbnelinjerne krydsede under 2. verdenskrig, du kender til tragedierne i koncentrationslejrene – hvor var menneskeforståelsen og humaniteten da henne? Andre grusomme krige siden, har også vist, at der mangler forståelse. Selv i vore dage er der stor fare og risiko for sammenbrud, når skæbnelinjerne krydser hinanden.

Kan du forstå bare lidt af hvad jeg siger, vil den skuffelse forsvinde, for du vil se at karma er noget der hænger sammen med disse skæbnelinjer, hvis du forstår”? Jeg svarede: jo, lidt forstår jeg da…men der er altså nogle menner og spørgsmål jeg lige må se på og det andet skal da også fordøjes…

Den mystiske mand på bænken med det hårde udtryk i ansigtet, men med blide kærlige øjne, er virkelig et menneske, som jeg er kommet til at holde af. Jeg vil have nogle svar fra ham, når han viser sig og hvorfor viser han sig? og hvad gør han her på min skæbnelinje?

Vi nærmer os nu lidt af det, vi kunne kalde overnaturligt eller okkult, men det gør vel ingenting? Hvorfor skal jeg ud til havet næsten hver dag? Hvorfor trækker jeg min cykel fra skoven ind til Tangkrogen, samtidig med at jeg holder øje med havet? Hvorfor har jeg et bestemt sted på en sten helt nede ved vandet, hvor jeg mediterer og skuer ud over havet?

I al slags vejr er jeg ved havet hele året, og jeg ved ikke selv helt hvorfor, men noget vil jeg røbe af mine hemmeligheder, som af psykiatrien ville blive diagnosticeret som værende? hm. Jo, der er en forklaring. Venuskvinden eller min havfrue, kalder jeg hende, viser sig for mig derude i havet. Hun er meget smuk og er blevet malet af en norsk billedkunstner og hun kan ses på mit forum – dog kan det aldrig tegnes eller males som i virkeligheden, men det kan give et lille indtryk af hende.

I vinters brugte hun at komme svømmende ind til mig, når jeg gik langs med havet. Så blev det blot en vane at jeg snakkede med hende på afstand og faktisk vinkede til hende og det blev gengældt. Hun følger mig et stykke og så svømmer hun igen til havs og vi vinker til hinanden (det er romantisk og betryggende), 🙂

I går var jeg så lige en tur ude ved min sten og da jeg gik op fra stranden, så jeg manden sidde oppe på bænken. Denne gang ville jeg sidde ved siden af ham og få besvarelse på nogle af mine spørgsmål. Jeg var høflig men lidt i tvivl om det nu var belejligt at sætte sig ned ved siden af ham. Jeg synes selv jeg har en god jordforbindelse, så pyt, jeg satte mig ned.

Jeg undgår lige alle citationstegn og bare skriver og håber læseren bærer over med mig, for det går jo lidt hurtigt. Nå, så du tror på havfruer, sagde han til mig. Hvorfra vidste han nu det, tænkte jeg. Jo, de eksisterer og videnskaben har også fundet beviser for det, men det holdes skjult. Havfruerne hægter sig ofte til hvalerne i dybderne og de holder sig skjult – kun få gange er de blevet strandet og afsløret, men det er topsecret. Du godeste tænkte jeg, hvor ved han alt dette fra og inden jeg havde stillet mit spørgsmål, begyndte han at tale om bevidsthed.

Ved du, at du godt kan have en dobbeltgænger? Altså nu bliver det for meget, tænkte jeg. Alligevel erindrede jeg at en ven havde set mig i New York i USA, mens jeg sødeligst sov herhjemme i Danmark. Så nu måtte jeg nødtvunget lytte. Ved du godt at bevidstheden kan spalte sig? Den højere bevidsthed kan godt spalte sig ud i et par dele, enten her på planeten eller på en anden planet. Han nævnte nogle okkulte tal som ikke kan offentliggøres. Åh nej, tænkte jeg, for jeg har læst lidt om kvantemekanik og den nyere fysik, som jeg ikke rigtig kan forstå med mit jordbundne sind. Hvorfor fortæller han mig om dette? Jeg kender til teosofi, antroposofi, martinus etc og de 7 bevidstheds planer mv. Jeg har læst Blavatsky, Bailey, Steiner etc. og så sidder jeg her ved siden af en mystisk mand som nu begynder at forklare mig om noget, som jeg ikke helt forstår…hvad er det lige der sker nu, tænkte jeg.

Du skriver om menneskeforståelse, hvad mener du selv og så kiggede han mig dybt i øjnene og det var som at se ind i et lyseblåt hav, sprudlende med lys. Han var fuldstændig ligeglad med, at jeg nu tændte en smøg og kiggede ud over havet, der fra bænken. De forbipasserende løb eller gik på fortovet og græsset og så forstod jeg pludselig, at de nok ikke så manden ved siden af mig. Måske tænkte de at jeg bare sad og snakkede med mig selv, som så mange andre ude ved havet.

Videnskaben ved intet om bevidsthed og jeg kom i tvivl mens jeg sad der. Kvantemekanik, overtro, havfruer, alfer (som jeg har set), blev så levende for mig og jeg sagde: Jeg ved faktisk ikke ret meget om bevidsthed, men gør det noget?

Så drejede han hovedet om til siden og smilede til mig: Nej det gør ikke noget, men en dag vil du få mere at vide, for du interesserer dig jo også for ufoer. Nu var jeg ved at rejse mig op og stampe i fliserne. Hvor ved du det fra,? En let smilende latter bredte sig over hans ansigt og så sagde han, mens han pegede op: Dér et eller andet sted set med dine begrænsede øjne, kommer jeg fra og mere behøver du ikke at vide lige nu. Du behøver ikke at opsøge mig, for det kan du ikke. Jeg skal nok opsøge dig, når du har behov for dette. Da jeg skulle tænde den næste smøg og spørge ind til bevidshedsudvidelse uden hjælpemidler og kun udvikling gennem studier og ganske almindelig levevis – så var han forsvundet. Der sad jeg så alene og kiggede ud over havet, men var glad for at der var én som ikke latterliggjorde mig, men forstod mig og ganske viist forsøgte at forklare mig lidt om forståelsen af det nuværende menneske – og så kan det jo være ligemeget om andre ikke så eller hørte ham, ikke?

Skraldespanden – og jeg troede lige…

Jeg nyder at gå tur ved skov og strand sammen med en god ven. Med kroppens bevægelser og den friske ilt til hjernen, er der mulighed for tænkning og kommunikation.

Vi havde 3 dage i træk, uanset vejret (for man kan jo klæde sig på derefter) vandret og siddet på flere bænke – og snakket og samtalet om emner som var nødvendige at få belyst.

Den 4. dag ville jeg tale om kommunikation, samt om udtrykket, at slå en streg over et hændelsesforløb og tilgivelse.

Mens hun sad på bænken, med udsigt over det smukke hav, rejste jeg mig op og gik lidt frem og tilbage mens jeg snakkede som et vandfald.

Nu føler jeg du taler ned til mig, ved at stå op, mens jeg sidder ned og du har lige fortalt noget om rollespil fra din tid ude i arbejdslivet, hvor du deltog i diverse kurser i kommunikation, sagde hun (høj og lav status)

Automatisk førte vore samtaler os ind i fortiden og jeg begyndte at tale om SKRALDESPANDEN. Mange gange smider vi blot ubearbejdede og uløste problemer ned i denne skraldespand og lægger LÅG på. Skynder os videre med livets opgaver og blot siger: Så glemmer jeg dette og hint.

Jeg må erkende, at dette har jeg gjort mange gange og troede, at nu havde jeg fået “sejr” over denne skavank eller et eller andet sindsproblem. Men jeg tog fejl, sagde jeg, mens det gnistrede mellem os af uenighed. Pludselig flere år efter løftede låget sig på skraldespanden og så poppede en episode op som trold af en æske, blot i en anden version.

Dette skete for mig for nylig, hvilket har ærget mig enormt, fordi jeg troede jeg havde fået “sejr” over den side af mit tilsyneladende endnu ikke harmoniserede sind. Hvor var min kontrol henne og hvilket styr havde jeg på mit helt eget liv, da problemet eller episoden poppede op?

Hvorfor i alverden skal jeg slæbe den “sten” op ad bjerget gang på gang og jeg følte det som et helt alvorligt udviklingsnederlag. Jeg er nu kommet op i årene, med en smule viden og erfaring og så kunne jeg ikke håndtere dette problem på en stille og rolig afbalanceret måde.

Der blev en gensidig udveksling om fortidige episoder, som vi begge kunne have været foruden. Men hvis vi ikke kommunikerer om disse oplevelser som kan martre selv den stærkeste, så kan vi ikke få disse oplevelser “opløst i lys” og vi kan således ikke slå en “STREG” over dem. Vi kan læse nok så meget, men det er i det praktiske levende liv i samspil med andre vi udvikles og dette gerne ved kommunikation, sagde jeg.

Efter den heftige og nærmest dybdepsykologiske diskussion, rejste vi os begge fra bænken og de næsten ca. 300 m, hen til hendes bil og min cykel – var vi total tavse!

Pludselig den følgende nat, rejste jeg mig fra min behagelige lænestol foran TV og fik den indskydelse, at nu ville jeg male et maleri. Jeg fandt grejet frem og begyndte og gjorde det næsten færdigt i de sene nattetimer…

” Tag sikkerhedsbæltet på NU”

Aldrig før i historien er vi blevet bombarderet med så mange informationer. Vi lever i informationstiden. Det gælder om at sortere og skelne for at undgå en sinds “oversvømmelse”.

I vor tid er støjen så kraftig, så vi har svært ved at indstille os på den rette bølgelængde, hvor vi kan høre den indre røst. Den røst/stemme, som kun vil os det bedste.

Vi skal følge med i hvad der sker, siger vi. Se TV, læse aviser, tale i mobil selv midt i den travle trafik osv. Vi skal også læse debatindlæg og kommentere. Vi har meget travlt med alt hvad der sker i den ydre verden.

Giver vi os selv blot 10 minutter til at lytte indad? – eller vil vi hellere diskutere vore uenigheder i døgndrift? Bruger vi al vores energi, på at få den nyeste bil og næste charterrejse?

Hvis der er struktur og disciplin i vort liv, vil det ene dog ikke udelukke det andet og vi taler så om prioritering, men det er ikke så ligetil at få og opretholde balancen.

Jeg er den første til at indrømme, at det er svært. Forelskelse, sorg, skilsmisse, sygdom, lediggang og meget andet, kan være med til at blokere, så vi glemmer at lytte til den indre stemme!

Prøv at følge lidt med her:
“Som 21 årig i 1966 kørte Schwartz i bil sammen med sin
kone og da det begyndte at regne kraftigt drejede de ind
for at holde på en sidevej. Foran dem holdt en anden bil
stille. Pludselig hørte Schwartz en klar stemme der sagde
”tag sikkerhedsbæltet på NU”. Han brugte aldrig sikkerhedsbælte,
men tog det nu på og insisterede på at hans
kone også tog det på. Et minut senere drejede en anden bil
ind og ramte dem med høj fart og deres bil blev trykket
sammen som en sandwich. Begge ville formentlig være
døde uden sikkerhedsbælte, og mens konen brækkede
ryggen, slap Schwartz med mindre skader. Men hvor kom
stemmen fra? Schwartz var opdraget som ikke-troende,
men var stærk sandhedssøgende og dette startede en
filosofisk søgen indenfor mange discipliner.”

Jeg bringer dette frem, fordi jeg til stadighed læser om debattører på diverse fora, som vil have beviser. Gentagne gange læser vi om, at det kan ikke bevises etc og det er ganske enerverende og træls at læse, især, når vi befinder os på et spirituelt forum og forsøger at udveksle subjektive oplevelser. For mig er det spild af tid at modargumentere, så nok om det!

Hvem er så denne Schwartz? Jo, han synes at kende til den videnskabelige verden og det er da ikke så ringe endda 😆 – især når vi gang på gang støder på skeptisisme fra debattører, som har manglende videnskabelig kendskab.

“Gary Schwartz er professor i psykologi, medicin, neurologi,
psykiatri og kirurgi på Arizonas universitet og har
en akademisk
karrierer bag sig på de mest anerkendte universiteter i
USA (Harvard og Yale). Han er forfatter og medforfatter
til over 400 videnskabelige artikler, samt en række bøger.”

Mon ikke denne indre røst, som Schwarts lyttede til, har været medvirkende årsag til, at han blev leder af et laboratorium for forskning i bevidsthed
og sundhed på Arizonas universitet, der rummer

8 interessante forskningsområder:

1. Bevidsthedens evolution
2. Bevidsthed og sundhed
3. Bevidsthedens mulige overlevelse efter døden
4. Bevidsthed og kvanteholografi
5. Gruppe og global bevidsthed
6. Paranormale oplevelser hos dyr
7. Intelligent liv fra andre verdener
8. Forskning i hvorvidt der findes en universel intelligens.

Forskningsområderne fra psykologiafdelingen
under Arizonas universitet (USA)

http://lach.web.arizona.edu/

Det er alle forskningsprogrammer der har til formål at
undersøge bevidsthedens potentialer til personlig, social
og global sundhed. Til trods for forskningsområdernes
omfang er det dog kun en mindre afdeling, hvor man
lige nu fokuserer på forskning i kommunikation med
afdøde. Formålet er ganske enkelt at søge indicier for et
liv efter døden.

Det meste her i tilværelsen, baserer sig på tro og håb, samt hypoteser og teorier.

Men, men…husker vi at lytte til DEN INDRE STEMME?

 

Tror du på sådan noget?

Forleden dag havde jeg lyst til en lille vandretur i skoven, nær havet. Ved Silistria, syd for Aarhus er der en stor bakke, som jeg ofte “kravler” op ad. Jeg nyder at stå der på toppen og skue ud over havet. Jo højere du kommer op, des bedre overblik. Der fødes mange tanker om tilværelsen, men da jeg sikkert var kommet ned igen og nu nød udsigten afslappende på en bænk, også med udsigt ud over havet – kom jeg til at tænke på hvor langt mennesket i dag var kommet i sin udvikling. Pludselig følte jeg en stor frihed, en befrielse i min tankeverden. Jeg skal ikke længere stå til regnskab for mine synspunkter, meninger eller måske fantasifulde tanker, over for en særdeles jordbunden chef :-), som ville sige: “Tror du på sådan noget” ? Jo, det har jeg skam været udsat for i min tid på arbejdsmarkedet. Jeg havde ikke lige forudset, at min chef også læste den samme avis, som jeg. Jeg havde skrevet en pressemeddelelse om et ufo-foredrag, som skulle afholdes i 1978. Det var det år, hvor Nærkontakt af 3. grad blev vist i biografen og der havde jeg også lavet noget pr-materiale. “Tror du på sådan noget” ? Nu var jeg selv en dygtig bogholder, regnskabsmand på vej op i systemet, så den var da svær at svare på 🙂 Jeg løftede hånden fra regnemaskinen og mine øjne iagttog hans alvorlige blik. Hvad skulle jeg dog svare? Kontordamen sad lige over for mig og også hun kastede et blik over på mig, som om hun var faldet ned fra månen 🙂 Nu var de to benhårde skeptikere, som fastlåste mig med deres bebrejdende nysgerrige blikke. Jeg var blevet sat i bås 🙂 I en anden sammenhæng var der nogle der benævnte mig “ufomanden”.

Alt har jo en eller anden forklaring. På barndomsgaden, snakkede vi drenge da ofte om ufoer. Vi havde da også læst klassikeren: “Rejsen til månen” og “klodernes kamp”. I begyndelsen af 1960erne opsendtes de første sputniks og også her så vi en “lille stjerne” komme “vandrende” henover himlen og alles blikke var rettet opad 🙂 Det var dog fuldstændig forrykt, hvis du blot nævnte, at en dag kommer vi da til månen. Det må være nok at sige, at vi kun havde radio dengang og i skolen brugte vi papir og blyant når der skulle udregnes matematik opgaver etc. I øvrigt var jorden da også flad og stjernerne var sat fint op på himmelhvælvingen og så var vi da de eneste intelligenser i universet, iksandt.

Jorden blev gødet til en bedre forståelse af begrebet ufoer og helt ærligt, det er da en ganske harmløs interesse for drenge og unge mennesker 🙂

Da jeg sad der på bænken og følte mig fri, kunne jeg alligevel ikke lade være med at tænke på Nostradamus og for den sags skyld Newton og de store intelligenser, som var nødt til at slutte sig sammen i hemmelige ordner, loger, med mindre de ville blive erklæret som kættere etc. Jeg følte mig fri, men samtidig også begrænset i min ytringsfrihed og der var da også nogle truende skyer i horisonten, men jeg ignorerede dem, for de skulle bestemt ikke forstyrre mine frie tanker, som har lige så megen ret til at flyve som de krager lige over mig, som synes at støtte mig 🙂

Tv-kanalerne: Discovery,Sciens og National Geographic, kører i denne tid en serie om ufoer: “Invasion fra rummet” – “Alien Encounters” – og Nærkontakt. Det er sådan set derfor jeg skriver dette lille indlæg, for at du bedre kan forstå: “Tror du på sådan noget” 🙂

Når jeg ser udsendelserne, som jeg optager digitalt selvom de bliver genudsendt, så vækker de samtidig nogle følelser i mig. Mine tanker går tilbage, da vi hoppede rundt med ufo-foldere og arrangerede foredrag og hvorfor i grunden? Jo, den tid måtte jo komme, hvor det hele blev mere anerkendt at samtale om og nu bliver vi heller ikke mere sat i “bås”, som fantaster mv. Der er ingen grund til at jeg refererer fra udsendelserne, se dem selv og så tænk på at vi var nogle stykker der for mange, mange år siden tog ufo emnet alvorligt 🙂

Du kan også tænke på, hvorfor mennesket ofte afviser og ryster på hovedet, når det ikke kan forstå andres tanker og argumenter. For 36 år siden henvendte en pilot sig til mig og sagde: “Det er rigtig hvad du siger, for jeg har været sendt op med et F-16 fly, for at jage et ufo”

Hvor står vi så i dag? Hvad er det som fylder vores bevidsthed? Hvor er vort fokus? Og så lige den på falderebet: Gad vide hvad den udenjordiske intelligens tænker om os jordboere, sådan som vi opfører os. Her vil jeg sige, at det er berettiget, hvis de ryster på hovedet af os 🙂

Kh Pauli, som stadig “tror på sådan noget”  og så meget andet 🙂

Oh ja, de smukke stjerner – de hjælper mig…

Her “blander” jeg nogle tanker og oplevelser og måske kan det give mening?:

Jeg bliver altså nød til at skulle ud med det…kan ikke holde på det længere…det skal ud. Jeg elsker stjernerne, åh ja, hvor jeg dog elsker dem.

Så langt jeg kan huske tilbage i mit liv…har jeg kigget op mod stjernerne…nydt deres blinkende lys og dragende kraft. Jeg har skuet ud i verdensrummet og følt en hjælp og samhørighed, som ikke kan beskrives…jeg elsker stjernerne…ja, jeg elsker dem.

Nu er det kommet ud, og jeg er sprunget ud af ‘skabet’ – forstå mig ret, jeg er ikke mere bange for at blive gjort til grin, for jeg er jo på opdagelse i den spirituelle verden og det er spændende 🙂

Jo, jeg ved de små alfer findes, for jeg har selv oplevelser med dem osv. – Jeg kender også til naturens kræfter og hvad der foregår der, men er endnu ikke så trænet i viden, så jeg kan sige noget helt præcis om naturånderne (men det kan andre så)

Jeg taler med alle dyr og de er mine venner – jeg får pudsige tegn nogen gange på den måde, men her mangler jeg stadig mere erfaring inden jeg kan dele den med jer andre.

Ellers har jeg en masse i rygsækken som jeg gerne vil dele, som jeg selv har oplevet, men det må jo komme i små bidder, når lejlighed bydes.

Når jeg skriver om stjernerne og min kærlighed, så er det fordi jeg føler mig draget til dem og altid har gjort det – uden at det skal blive sekterisk eller på anden måde sært.

Jeg vil gerne dele en oplevelse med jer. Jeg bruger nogle gange (og det er hele året igennem) at tage min cykel og cykle til havet, gerne sent ved midnat eller deromkring. Så trækker jeg cyklen og kigger op mod himlen og havet. Jeg ved ikke selv hvorfor jeg gør det og fortsætter med den vane, men det drager i mig og jeg skal bare af sted.

På vej ind til byen, havde jeg en dialog med mig selv og jeg sagde: “Jeg vil gå den gode vej” – i det samme så jeg op på himlen og blev lidt chokeret, for der kom et lys som drønede hen over himlen som en raket. Det er det nærmeste jeg kan beskrive for det var ikke et stjerneskud eller et fly – det fløj så hurtigt i opadgående retning og orangerødglødende.

Det var som om det standsede op i mikrosekunder inden det forsvandt, for at tage et blik på mig og sende en hilsen til mig – telepatisk. Det har jeg været udsat for tidligere for nogle år siden. Det er intelligenser som viser sig på den måde og det virker på mig, som om de lige ville se hvordan jeg har det – og så er de væk igen.

Det er ikke det samme, som når jeg ser ånder, men det er en anden tråd.

Når jeg skriver, at jeg ikke kan holde det tilbage længere, så er det fordi jeg tror mange andre har det som mig i denne tid, de tør bare ikke sige det sådan ligeud. Der sker så meget i himmelrummet for tiden i den usynlige verden, hvor rumfartøjer overvåger os og hjælper os – nogle gange bliver de så synlige for det fysiske øje, men kun ganske lidt. De er her for at hjælpe os alle sammen.

De udenjordiske fartøjer/energier, som er her omkring vor jord, er højtindviede intelligenser som vi slet ikke kan følge, men de vil os kun det bedste, de er kærlige og gode. Deres niveau ligger langt over hvad ufologer har kendskab til med de grå og reptiler etc.

De er så kærlige disse intelligenser, så vi ikke kan forstå det og de hjælper på bedste måde, som vi hjælper dyrene (prøv at se det sådan for at forstå mig). De er der om jeg så må sige, men de er ikke meget for at fortælle hvor de kommer fra og det gør jo heller ikke noget (ikke for mig) det er sådan set også uden betydning.

Når de er så højt udviklede er det klart at de kender til jordens udvikling og ikke er interesseret i sekterisme o.l., derfor er de nok ikke så villige til at meddele sig på almindelig vis. Som jeg har fået ind, virker de en hel del på Cern med inspiration, men uden at blande sig og det kan jo være lidt humoristisk ikke, men sådan er det, igen, de er meget kærlige og vil kun jorden det bedste.

Jeg elsker stjernerne skriver jeg, ja, det gør jeg og nu forstår i lidt af den dybere mening. De ved præcist hvad jeg skriver, de ved præcist alt om mig og de er meget overbærende og kærlige væsner – de straffer ikke, men hjælper og viser vej.

Jeg har ikke så megen lyst til at fortælle mere lige nu, men lad os se hvad der sker senere. Tak fordi I ville læse og jeg fik da lidt ud og er ligeglad med hvad skeptikere og andre siger, for jeg er jo blot opdagelsesrejsende, tak!

© Pauli Obel

Et “bid” mere:

Ja, det må komme i små bidder, brikker til puslespillet og der er mange. Kl. er nu 1.30 om natten og jeg har lige siddet en halv time og kigget op mod stjernerne, her i min lille have. Jeg nyder det, der er stjerneklart og fred i hele området. Jeg kigger og bliver rørt. Stjernerne, ja, dem har jeg altid kigget op til.

I går sagde jeg til min søn: “hvordan har vores stjernebørn det”? og så kan jeg næsten ikke skrive, for jeg bliver så rørt, jeg smelter totalt når jeg tænker på dem, mine børnebørn. Jo, at tænke på dem, gør mig ydmyg over for storheden i universet. Tænk sig, at jeg får opleve dette mirakel at kunne følge og se et deres udvikling, det er stort, tak for det.

Da jeg var barn, placerede jeg mig gang på gang om aftenen oppe ved tagvinduet, så jeg kunne se op på stjernerne og jeg blev draget, ja, jeg blev draget – min sjæl længtes hjem til det sted hvor jeg kommer fra. Som knægte diskuterede vi ufoer og jeg så den første sputnik på himlen, en ny tid var på vej. Jo, de er derude, sagde jeg mange gange, de er derude og holder øje med os.

Alt hvad der havde med sci.fi og andet godt vedr. stjernerne, tiltrak mig og jeg læste og følte mig godt tilpas. Jeg vidste at mennesket en dag ville komme på månen og videre ud i universet, jeg vidste det.

Jeg orker ikke diskutere stridigheder etc. jeg vil skrive, skrive om livet og drømmene, skrive om hvad jeg oplever fra universet og være ligeglad med hvad andre mener om mig. Jo, universet er levende, så levende, at vi kun opfatter en lille brøkdel, en lille bitte brøkdel.

Jeg er ikke så begejstret for kanaliseringer om hvordan andre oplever det og læse og læse om det – jeg vil hellere selv opleve og jeg oplever og jeg oplever, blot det at sidde under åben himmel, oh hvor min sjæl oplever og nu glæder jeg mig til at sætte mig ud i haven igen, efter dette indlæg og opleve og opleve. Min sjæl suger næring fra stjernerne og jeg bliver rolig og glad, ja, jeg bliver glad og tryg ved stjernerne.

Ja, nu pensionist og så har jeg samme oplevelser som da jeg var barn, den samme sjælsdragning – jeg længes derud – jeg elsker stjernerne, ja, jeg elsker dem. Jeg får mange oplevelser og jeg må se hvad jeg kan nå at skrive ned, men jeg kan forsikre om, at de er derude og de overvåger os døgnet rundt – de er der.

Jeg har det ikke på samme måde som dem som hævder de er det ene og andet, stjernemennesker, indigo, krystal, englemennesker osv. – sådan har jeg det ikke, nej sådan har jeg det ikke. Når jeg sidder der under stjernerne, føler jeg mig kun som sjæl, ja, jeg føler mig som en udødelig sjæl. Det følte jeg også som barn og det er nu blevet meget mere stærkt, jeg er en udødelig sjæl.

Naturligvis føler jeg også et tilhørsforhold til planeten Venus og jeg er tryg ved dette og jeg ved de er tryg ved mig, fordi jeg ikke er fanatisk og sekterisk, de ved at jeg aldrig kan finde på at skabe ting og sager som vi tidligere har set i historien her i Danmark. Fanatisme er ødelæggende og det holder jeg mig langt fra og er ligeglad med hvad andre siger om mig. Fordi jeg ofte i længere perioder lever alene, behøver jeg vel ikke at være fanatisk, nej jeg er et menneske af kød og blod, ja, jeg er et menneske.

Jeg elsker stjernerne, naturen, devaerne, alferne, alt det usynlige, for de elsker også mig, tak for det, jeg skal bare få øjnene op for det, ja, jeg skal få øjnene op for det. Det sker ikke på et år i barndommen og ungdommen, det tager tid, ja, det tager tid. Livet er meget kort, så det gælder om at opleve mens vi har tiden her på jorden, ja, der skal opleves og så må vi dele med hverandre, ja, vi må dele med hverandre.

Hvorfor jeg så sidder og skriver alt dette, må læseren selv bedømme, men fingrene løber bare nogen gange hen over tastaturet og så må jeg jo skrive helt afslappet om stjernerne.

Jeg ved der vil komme en ny viden og at religionerne vil blive redigeret. Jeg ved der vil komme en helt ny tid, hvor opfattelsen vil blive helt anderledes end den er nu, ja, helt anderledes, men det vil tage lidt tid endnu, ja, det vil tage lidt tid endnu – men det går utroligt stærkt, så vi vil opleve at blive ‘taget på sengen’, ja, det vil vi opleve.

Vi bør som jeg bruge lidt tid på at kigge på stjernerne, for at holde fokus, fordi alt vælter ned over os, ja alt vælter ned over os, så vi må kunne se klart, ja, vi skal se klart. Vi må bruge kærlighedsgnisten i os og sende kærlighed ud i verden, ja, vi må sende kærlighed ud i verden, lad os huske det, ja, lad os huske det.

Det var en lille bid mere og jeg skal ud at sidde lidt igen i min stol og kigge på stjernerne, ja, jeg skal kigge på stjernerne.

© Pauli Obel

Blandede tanker og stjernerne – fortsat

Nu har jeg så igen været ude under stjernerne og har det godt. Jeg ‘så’ et par lystavler og spekulerede ikke særligt meget over det. Ny viden, hvordan forklarer jeg så det over for læseren, tænkte jeg. Jo, min veninde Bailey, Besant og andre har formidlet den viden der skal til for neofytten og det er som det skal være, ja det er som det skal være. Gammel viden har vi jo og tager med os, det ligger i vores rygsæk, men nu sker der noget helt andet i menneskets historie, vi skal have ny integreret viden for at komme over bakken, den bakke der ligger lige foran os.

De clairvoyante kan se den bakke, den bliver hård, for ingen vil bøje sig i støvet og råbe om hjælp til stjernerne, de tror de kan selv, men sådan er det ikke, nej, sådan er det ikke. Når først mennesket er ved at komme ud til afgrunden beder de om hjælp, de skal først helt derud, ærgeligt, men sådan er det, ja, sådan er det!

Når alle kirkeklokkerne ringer over vor jord og alle TV-signaler siger: …..

så er der tid til handling, til omvendelse fra den gamle tid. Sodoma og Gomora, husker vi og kig dig ikke tilbage, så du bliver en saltstøtte..den nye tid er begyndt, ja, den er i fuld gang og den accellererer.

Stjernerne hjælper os, hvis vi vil. Først skal økonomien bryde helt sammen og mennesket vil opfatte mere verden som helhed, den er ikke brudt sammen endnu så den kan bane vej for en ny økonomi, det der sker for øjeblikket er kun glassur, for at holde folket hen i uvished.

G8 topfolkene ved det, men holder det hemmeligt for befolkningen, akkurat som i det gamle rom og andre emperier. Mælkekrigen er et godt eksempel på manipulation for øjeblikket. Dårlige moralske ledere, vildleder os mennesker og de gør det med fuldt overlæg. Det er ikke sandheden du får via TV og aviser, det er manupuleret. A-influenza frygten er et andet middel, de ved det dem som sidder på magten, det er grusomt hvad der sker.

Jeg ser at Obama, USA, vil få det svært, meget svært, han må gå på kompromis, og det er svært for ham. Det bliver den sværeste opgave han nogensinde har haft de næste 2 år i hans inkarnation, men han gør sit bedste.

Der vil komme en dobbelt ny viden, forstået på den måde, at den ene viden er hvid, den anden sort i okkult betydning. Tallet 666, skal i lægge mærke til og læse i Åbenbaringen, der vil komme en svær tid…men jeg tror ikke jeg vil sige mere om det, sådan lige nu…men det handler om at være årvågen for den nye viden vil komme ned igennem TV og internettet og vil escalerer om et par år..og hvorfor skriver jeg det…jo?

Mennesket kan nu ikke længere læse 600 sider om esoterisk kundskab, mennesket har ændret sig i takt med evolutionen, ‘ascension´og alt går for stærkt – den menneskelige hukommelse er blevet svækket, mange begrundelser kan jeg give: forurening, støj, elektromagnetisme og mange andre faktorer..mennesket er svagt her i overgangsfasen, som vi lever i, tro mig, det er svært.

Her kommer så stjernerne os til hjælp, for vi er nået til afgrunden og kan ikke selv løse problemerne mere, vi har brug for hjælp. Vi kan ikke længere selv forsørge jordens befolkning og så må vi have nye produkter, ja vi skal have mad som mætter de sultne i afrika og andre steder.

Der vil komme en ny viden om fødevarer og vandforsyning sideløbende med en ny energiforsyning – og det skal gå meget hurtigt at praktisere det og de som ikke vil være med, skal sættes til siden, det er normalt pengegriske magtsyge personer som er totalt ligeglad med den globale velfærd – de skal sættes fra magten så hurtigt som muligt.

Det hele sker nu og i morgen og fremover de næste år og det går stærkt – den ny viden bliver integreret i vores samfund, først i norden og siden hen i hele verden. Den nye viden bliver integreret i alle samfundslag, på universiteterne, hvor Martinu, Steiner og andre er helt naturlige ismer og læresætninger (de to var jo foran den tid vi lever i nu)

De mørke kræfter spreder narko over hele verden og det lykkes tilsyneladende godt for dem. Vore unge bliver forblændet og kan ikke tænke klart, så de kan følge lysets vej. De bliver fyldt med narko og TV, samt internet og de kan ikke tænke selvstændigt klar, nej, det kan de ikke.

Her hjælper stjernerne os igen, hvis vi vil have hjælp, kan vi få den…i de kommende år vil der fremstå mennesker på internettet som er i stand til at hjælpe de unge med lysets energi, så tak for det…her vil den ny viden så blive givet, men først i små lektioner, så alle kan følge med, men spændende bliver det da.

Vi må se i øjnene, at der således vil opstå en konflikt mellem lyset og mørket på internettet og generelt i TV og andre medier..her må vi andre gamle hjælpe så godt vi kan med vores viden..

Jeg ser de kommende år, som nogen af de sværeste i lang tid, fordi det er en brydningstid, gammelt og nyt, men lytter vi til stjernernes meddelelser, vil alt gå som det skal, ja, alt vil gå som det skal.

Her kl. 1.00 om natten sidder jeg lige ude i min lille have og så kom månen frem. Jeg har aldrig set så kraftigt et lys før i mit 62-årigt liv. Jeg blev helt bange for mig selv, skulle jeg gå ind og hente mine solbriller, for det var dog for stærkt for mig.

Jeg besindede mig og tænkte på stjernerne og så var det som om en stjerne blinke til mig: vær helt rolig og så måtte jeg skynde mig ind og skrive det.: vær helt rolig. Lyset er så stærkt at jeg ikke engang kan se auraen om månen, hvilket jeg plejer at kunne i flere lag. Jeg er målløs, hvad sker der?

Jeg bliver så lille, ja, så lille og ubetydelig, når jeg kigger op mod stjernerne, jeg længes derop og jeg tror de ved det derude. Bliver ked af at høre TV-avisen at mennesker ikke kan få den hjælp de har behov for.

Mennesker får sovemedicin og benzodiazepamer etc og min læge sagde at det vigtigste for hende var at få sovet. Jeg tænker på Freud som tog kokain i 12 år og andre som i årenes løb har eksperimenteret med LSD og andet.

Jeg får ingenting og havde i flere måneder nægtet at tage et hormom for mit stofskifte, fordi det er for lavt. Medier har altid for lavt stofskifte og det hænger sammen med chakraerne, men det kan jeg jo ikke forklare min læge – hun sagde: du kan jo skrive om det en dag. Ja, det vil jeg gøre, for Blavatsky og andre har nok haft samme problem som jeg.

Jeg motionerer og det gjorde de ikke på samme måde i 1800-tallet, men jeg skal nok skrive om det, når jeg har viden nok med mig selv som eksempel. Jeg smelter nogen gange sammen med de ældgamle medier og forstår dem til fulde, jeg elsker dem og takker dem for deres arbejde og skriv – men der er en anden energi på vej, og den er så stærk, at jeg har det temmelig svært.

Jeg håber jeg vil blive harmoniseret med min hypofyse og skjoldsbrudskirtel – at disse to chakra vil kunne harmoniseres, men jeg har det enormt svært kære stjernemennesker derude.

Jeg har stor esoterisk viden også om menneskets konstitution, energier, chakraer, auraer etc, men jeg har selv problemer, så det basker til noget, men jeg tror jeg får hjælp fra oven – fra den åndelige verden, som er det eneste der betyder noget for mig.

Drømmebilleder og andet er meget stærkt for mig, men det som jeg har oplevet lige her og nu, var meget stærkt – så stærk en energiindstrøming til vor jord, har jeg aldrig oplevet før – jeg er målløs!

Nu vil jeg igen sætte mig ud i haven og kigge på stjernerne og månen og forene mig med vennerne derude – Jeg elsker stjernerne!

Nu har den første stjerne vist sig på himmelen og jeg har udført mine ritualer. Igen blev jeg meget ydmyg og vil gerne fortælle læserne, at denne tråd er dybt seriøs, men kan ikke gøre for hvis der også er noget humoristisk, så er det ikke med vilje.

Det ringede på døren og jeg vågnede og lyttede. Hjælp Ungarn hørte jeg og der var snak nede ved døren. Hjælp flygtningende blev der sagt, giv bidrag og tøj. Jeg var jo kun en lille dreng, men mærkede krigens rædsler, tænkte på 2. verdenskrig og jødeforfølgelsen, jeg så billederne for mig, det var grusomt.

Denne dørringning husker jeg – jeg husker også hvordan vi sad omkring den lille radio, da vi havde Cuba-krisen og en veninde til mig, græd af angst for den 3. verdenskrig. Jeg husker disse år, som var det i dag – den første sputnik så jeg på stjernehimlen og noget blev igen vagt.

Der er nok en hel generation af unge, som ikke forstår hvad jeg skriver, da de ikke har oplevet denne periode. Men jeg er vel som de gamle indianere: spørg hvis du har trang til det?

Jeg husker Koreakrigen og den anden dag kom Bill Clinton hjem med to mennesker fra nordkorea og så blussede tankerne op igen: Hvad var der som blev sat igang dengang i 1950erne og 60erne? Nogen kalder det for den første bølge etc og senere kom der så en anden bølge og nu er vi i den 3. bølge…

Nogle nationaløkonomer taler om 30-års cyklus, altså når de går tilbage til 1930erne, så sker der noget dramatisk hvert 30. år- der er noget om det, men jeg har ikke forsket nok i det, til at kunne fremstille et skema.

Det var genialt af Obama at sende Bill Clinton til Nordkorea og befrie de to.

Jeg må nok indrømme at jeg for mange år siden udtalte, at Hillary Clinton ville blive præsident (det blev også nedskrevet) – men i den clairvoyante verden kan der pludselig ske forandring som man ikke lige have forudset eller set. Obama kom ind fra sidelinien og er i dag vores præsident og Hillary vores udenrigsminister (set på denne måde, idet jeg føler mig særdelses amerikansk)

Hvad har disse bølger så med det jeg skriver? Hvad har opstigning og udvikling at gøre med det jeg skriver og hvilken indflydelse har stjernerne?

Læserne må også godt tænke lidt over det hele lige nu. Jeg var engang med til at skrive om miljøet og arrangere foredrag, som en af de første herhjemme. En sømand fortalte mig hvordan verdenshavene så ud og at nu skulle der gøres noget. Der blev skrevet meget og miljøpolitisk forenings  blad lå i folketingets læsesal – vi blev læst.

Så kom der politik ind i det og så kender læseren resten…? Som regel bliver initiativtagerne til noget fremsynet ikke nævnt, sådan er det, mine venner.

Jeg skal igen nu ud og kigge på stjernehimlen og få energi – stjerneenergi – og jeg er glad at der nu sker noget både herhjemme og ude i verdenen med miljøet!

Personligt kender jeg ikke til noget med 3. bølge eller hvem der lancerer begrebet. Jeg er naturligvis belæst i skrifterne, men finder ikke bølgeterminologien nogen steder og jeg mener slet ikke vi kan begynde at tale om tusindårsriget som kan læses i Johannes åbenbaring?

Teosofisk set kommer det jo i stråler, de 7 etc- men om det har noget med bølger at gøre fra 1950erne, stiller jeg mig tvivlende over for.

Men jeg ved det ikke, og så er jeg jo ærlig over for læseren. Det jeg fornemmer (føler, mærker) er konstante bølger af energi som overstrømmer vor jord, men i forskellig grad jvf. havets bølger?

Dog er jeg taknemlig for at mine stjernevenner derude, har en forklaring og måske kan vi få lidt i små ‘bidder’ – ja, lidt ad gangen, det må være rimeligt.

Jeg elsker stjernerne!

Det har ikke helt flasket sig for mig i dag, jeg skulle have været på Skanderborg Festival og lyttet til musik og nyde samværet med andre mennsker. Nå, ja, så måtte jeg lige ud at sidde igen under stjernerne i ydmyghed og respekt.

Der er harmoni, ligevægt og balance, når man ser op mod stjernerne, også selv om der kommer et fly nu og da. Fixstjernerne (fast) ligger så mange lysår væk, at de synes at stå helt stille, hvilket de naturligvis ikke gør. Vi ynder jo at citere de gamle alkymistiske ord: som foroven, så forneden, ja, men hvorfor er der så ikke bare lidt mere harmoni her på jorden?

I 1977 tog jeg og min ekskone til Mallorca, jeg havde næsten lige lært hende at kende og 8 dages ferie, ville være godt. Ja, mit foretrukne sted var ude på terrassen, hvor vi havde udsigt ud over havet og kunne se flyene lette og komme – og så kunne jeg jo se mine stjerner.

Det var billigt dengang og jeg købte gerne rom og konjak hos den lokale købmand og så kunne vi sidde længe der og snakke. Jeg forklarede om mine interesser: ufoer, parapsykologi, åndsvidenskab etc – Jeg havde den samme længsel til stjernerne, som før og siden efter som nu.

Hvad prøver jeg arme mand at sige? Jo, når vi er så spirituelle og vidende på flere områder, hvorfor kan vi så ikke finde ud af at være sammen i balance og harmoni? Godt spørgsmål, synes jeg da, ikke?

Hvorfor gifter vi os og lover hinanden troskab osv og får børn – og hvorfor bliver vi skilt og går hver til sit? Se det er interessant. Har vi lukket af for stjernernes påvirkning? – har vi glemt at være ansvarlige over for hinanden og vor jord? Fokuserede vi kun på overlevelse i den forstand at der skulle tjenes penge til hus etc?

Hvor blev harmonien og balancen af? og hvorfor gik det sådan. Vi har så travelt med at fortælle andre at vi er åh så åndelige og søgende mennesker og nu skal de bare høre osv.

Vi har så travlt med at fortælle om jordens ‘genfødsel’ opstigning osv, men glemmer ærligt at fortælle om vores egen livssituation, med de mange spørgsmål som trænger sig på.

Nogle kalder sig for lysarbejdere og arbejder på overtid – de kan heller ikke klare et almindeligt arbejde ved siden af, hævder de – men hvad er det egentlige problem?

Manglende harmoni og ligevægt i deres eget liv, bevirker at de flygter ud i fantasien og dermed ikke får den rigtige stjernepåvirkning, forstår I mig.

Mange af den slags mennesker kan i virkeligheden ikke selv løse deres problemer og finde harmonien i deres liv, derfor skriver de på fora og udgiver sig for at være lysarbejdere – og det må de hjertens gerne for min skyld, men jeg kunne godt tænke mig at se frugterne og deres skema for deres arbejde.

Lysarbejde er et stort begreb, men bare en lille rose, et skulderklap til et andet menneske er nogen gange nok og så dét at være en hæderlig borger, som betaler sin skat med glæde osv.

Hvorfor skal spirituelle mennesker konstant overgå hinanden på diverse fora. Den ene er mere indviet end den anden osv. Alle de floskler kender vi efterhånden og der kommer ikke noget godt ud af det.

Hvorfor kan vi ikke bare være ganske almindelige mennesker af kød og blod, med de mangler vi har? og udveksle erfaringer som hjælper os? Hvorfor skal vi puste os op til at være noget vi slet ikke er i virkeligheden?

Her kommer stjernerne os igen til hjælp, i hvert fald for mig, for jeg tænkte virkelig her i aften på harmonien, fred i sindet, balancen og om lidt sætter jeg mig igen ud på stolen og skuer op mod stjernerne.

Jeg har dog set månen her til aften og den er jo aftagende – og sådan er det, alt har sin cyklus. Havde håbet på et ordentligt tordenbrag, men det udeblev, så jeg kunne med sindsro igen sidde i min stol, i den lille have.

Det er lidt overskyet og uklart, men stjernerne er der og det har de været hele tiden. Det føles som om der er en ‘blød’ energi som svæver over os (mig). Psykologien forklarer så fint om de forskellige tilstande mennesket kan være i og der forskes stadig. Hvad betyder dét for mig – og hvad betyder dét for dig – og hvad betyder dét for os alle?

I opstigningsprocessen, er der to kurver og jeg har hulens svært ved at forklare det lige nu, men skal forsøge med få jævne ord.

Aldrig før har der været så megen syntetisk stofmisbrug (narko) som vore unge mennesker ude i samfundet indtager hver weekend. Der er medfølgende kriminalitet og tragedier, hvorfor er det tilfældet?

Aldrig før har så mange børn og unge brugt nødtelefonerne for at få hjælp, både hos private og offentlige institutioner.

Aldrig før har der været så megen grov vold og bandekriminalitet som i disse år – hvorfor er det sådan?

Aldrig før har der været så mange psykiske syge, og systemet kan ikke klare at behandle dem alle  – hvorfor sker det?

Det var den ene kurve, ganske forenklet.

Aldrig før har der været så mange forbud: Ikke ryge etc, røgfrie arbejdspladser, røgfrie hospitaler etc. etc. – aldersbegrænsning for det ene og andet etc. livsstilsændringer, sund kost osv.

Denne kurve, kan du selv supplere og tilføje som du ønsker, med moral, etik, hospitalsvæsen, sygdomsbekæmpelse, vaccinationer etc etc

Du kan også tilføjer et par andre kurver i koordinatsystemet og så derved prøve at forstå, hvad der sker.

Der er mange mellemregninger og nok også nogle fællesnævnere, men prøv at tænke over det?

Hos Bailey, taler vi om aktive og passive perioder og nu har jeg ikke lige bogen Hvid Magi, for den læste jeg i for 25 år siden og jeg lånte dengang bogen – hvis du har den så kan jeg huske at på s.330 – 333, står der noget om positiv harmløshed og husker jeg forkert, så tilgiv mig.

Men positiv harmløshed hvad betyder det?

Jeg har efterhånden smidt mange bolde op – og så er det op til læseren selv at gribe dem!

Pudsigt nok, vil jeg nu stille og roligt bevæge mig ud på min stol og se om jeg ikke kan observere, blot én stjerne!

Lige et lille aspekt af menneskeforståelsen, se her:

Min helt egen skyld – men jeg har vel også lov til at brokke mig…?

– og det må jeg hellere gøre inden julemåneden sætter ind og hvor vi skal være så gode ved hinanden!

Indrømmet, jeg er nok lidt dum og naiv :-). Tænk sig, jeg valgte et enderækkehus, der går ud til vejen og til en parkeringsplads, hvor bilerne kan lyse ind i min stue! Tænk sig to år i træk, har der været renovering og dermed larm på min bolig. Hertil kommer, at jeg nu 2 år i træk har været ved tandlæge og det har kostet mig mindst 35.000 kr. Tænk sig hvor er jeg dum, at jeg ikke er med i sygesikringen Danmark og hvor er jeg naiv når jeg tænker på, at hvis du har et hus, så tæller friværdien ikke med, når kommunen skal opgøre din formue, for at give dig hjælp. Nej, brug af din opsparing!

Jeg har ikke en kone/frue eller husbestyrerinde, nej, jeg er single og bor alene i for mig et stort rækkehus, hvor jeg skal gå op ad trapperne for at komme på toilet! 🙂 Så dum troede du ikke jeg var, vel ? 🙂

Tja, det er kun min søn, som har set hvordan jeg bor og nu skal du høre: Jeg har over 50 års anciennitet i boligsystemet, men alligevel, skal man bo i et år, kaldet karenstiden, før du kan komme i betragtning til anden bolig i din afdeling. Sådan var det ikke før i tiden og det skal siges, at jeg var pionér idet jeg flyttede til Urmagertoften i 1981 og blev separeret fra min kone i 82 og måtte derfor flytte igen..Meget vand er løbet i åen siden da og efter 32 år i Søndervangen er jeg nu havnet her! 🙂

Nu er jeg så skrevet op til et 2-værelses et-plans rækkehus her i samme afdeling og det lover godt, så mon ikke det også lykkes, det tror jeg.

Jeg har erkendt, at det er nu, jeg skal tænke på min 3. alder og for pokker ikke tro jeg er 28 år længere! 🙂

Når det hele falder på plads, kunne jeg tænke mig at det ville være en god idé, at tage rygsækken på og drage ud i den vide verden og se hvad der sker der? 🙂

Nu må vi se, men dette lille brok, skal vise, at livet også har flere aspekter og vi kan da snakke om dét også?

Til trods for mit brok, har jeg hængt en lyskæde op for og bag på rækkehuset, for julen nærmer sig jo, og så må vi helst ikke brokke os…

…………………………………………………………………………

April 2016 🙂 Det nytter at sætte handling bag tankerne! Jeg fik mit 2-værelses rækkehus i ét plan med have foran og bagved. Det har virkelig været 2 hårde år med flytning og sygdom. Jeg vil ikke anbefale andre i min alder, at gøre det samme. Det er meningen, at du skal nyde dit liv, især når du er over de 60 år – Er dét svært at forstå?

 

 

 

 

 

NB. løbende vil der i denne tråd komme mere om “MENNESKEFORSTÅELSE”