Uanset, så er du et unikt væsen.

Du er unik – husk det!

Det kan godt være, at du synes, at du intet har udrettet i dette liv. Du læser og hører om andre, som har udrettet mangt og meget. De har måske skrevet en bog eller de har været politiker som har været med til at udforme love. Du har måske en ringe uddannelse eller slet ingen og du ser op til de som kan bryste sig med en akademiker grad eller lignende. Du har knoklet røven ud af bukserne for at forsørge dine børn med det ønske at få dem godt i vej. Måske er dine kærlighedsønsker bristet og her har du heller ikke opnået hvad du troede var selvfølgeligt. Du er skuffet over at være blevet bedraget og snydt. De mennesker som du havde tillid til, har svigtet dig og ikke mindst løjet for dig. De andre har opnået velstand, men du sidder blot tilbage og har kun til dagen og vejen. Du blev skuffet af præsten eller prædikanten og kan ikke forstå, at du i din naivitet skulle sige: ja, til at agte og ære til døden jer skiller. De andre kan holde foredrag og fortælle om spirituelle emner mens de soler sig i klapsalver. Hvor har de al den viden fra? De kan skrive om indvielser, 3. 4., ja 12. indvielser og DNA. Du sidder der og læser og ved dårligt nok hvad en indvielse betyder. De kan bare skrive, de andre, mens jeg ikke kan formulere mig. De er spirituelle og jeg ved dårligt nok hvad det betyder. Jeg får da nogle tanker som kan være interessante, er det så det de kalder for inspiration og hvor kommer de tanker så fra? Underbevidsthed, kollektiv bevidsthed og overbevidsthed, kommer tankerne derfra? Så siger de bare: Det kommer fra dig selv, dit eget indre og du skal bare lytte til din indre stemme. Når de så skal være rigtig kloge, så taler de om Karma og Dharma. Hvad betyder det egentlig? De kan også huske tidligere liv og jeg kan dårligt nok huske hvad jeg fik at spise i forgårs. Hvad er det, som jeg kan og hvad har jeg udrettet? Ja, hvad er meningen i grunden med det hele? Skal jeg være med i et fællesskab og hvilket? De siger også, de lærde og kloge: Menneske kend dig selv. Ja, men hvordan gør jeg det og hvad betyder det så? Jeg kan ikke forstå alle de begreber som nirvana og satori samt reinkarnation, når jeg hører og læser om det. De må alle sammen være noget særligt. Nu har jeg så skrevet disse tanker ned, som i hovedtræk nok går igennem os alle på et eller andet tidspunkt. Jeg vil med kraftig understregning sige, at du kære læser er noget helt unikt. Uanset, så vil du kunne finde nogle oplevelser i dit liv, som kan karakteriseres som unikke. Du hjalp måske en ældre dame over gaden eller smilede til kassedamen etc. Jeg vil give dig et par eksempler på oplevelser fra mit eget liv, som jeg ikke vidt og bredt fortæller om. Du er og bliver unik og husk så at du ikke skal drage for hurtige konklusioner om andre mennesker, når du ikke kender dem.

 © Pauli, november 2014

Tilbage til Personlig udvikling

Den fantastiske Virkelighed

Translate »