Jeg sad en sen nattetime og ”bladrede” lidt på nettet. Fandt en artikel på Berlingske hvor der to gange blev nævnt ”tidligere”. Herhjemme er vi også begyndt at anvende tidligere direktører og eksperter. Er det mon fordi de nuværende eksperter ikke har tid eller ikke gider svare på de ofte trivielle spørgsmål? Nu er ”fru Jensen” også begyndt at ryste på hovedet, når hun læser:
”Sundhedsstyrelsens beslutning om at øremærke AstraZenecas covid-19-vaccine til danskere under 65 skaber bekymring og hovedrysten hos førende britisk ekspert. Til B.T. udtaler den tidligere britiske vaccinechef David Salisbury, at dette fravalg kun kan forsvares, hvis man har en overflod af tilgængelige vacciner”. Lidt mere ”tidligere”😊 ” Denne skepsis over for en glimrende og internationalt anerkendt vaccine risikerer at medføre, at borgerne i de europæiske lande undlader at lade sig vaccinere. Dette er en trussel mod sundheden i disse lande,« siger Keith Woods, tidligere chef for både den europæiske og den britiske vaccinemyndighed, til AFP.”
Helt ærligt, jeg synes også det er hyggeligt at høre de tidligere eksperter, men forstår godt ”fru Jensens” frustration, for hun er over 65 år. 😊 Hvorfor kan Sundhedsstyrelsen ikke blot melde ud, at vi ikke har vacciner nok til alle og vi må prioritere (det gør de også) – men er et stik nok indtil vi kan få det næste og kan vi skifte vaccine i forløbet, således at vi fx får første stik af AstraZenecas covid-19-vaccine og andet stik af Pfizer-vaccinen?
Der er spørgsmål, som kun nuværende eksperter kan svare præcis på. Alligevel siger de ofte: ”vi ved det ikke” 😉.
”Fru Jensen”, der oplevede anden verdenskrig hvor der var udgangsforbud og mørklægningsgardiner fortsatte: ”Vi må holde ud indtil ”luftalarmen” bliver afblæst” !
God weekend 😊
© Pauli, 5.2.21