Hvad mener fru Jensen og fru Hansen om Tærskelvogteren?
Hejsa 😉
Fru Jensen har stadig ikke fået sig koblet på Internettet. Hun følger med i hvad der sker hos ældresagen og har nu fået anskaffet sig en mobiltelefon, hvilket var en stor overvindelse for hende.
Fru Jensen er blevet pensioneret og ofte sidder hun i den hyggelige stue, med mange billeder på væggen, og tænker tilbage på hendes aktive arbejdsliv. Modsat så mange andre pensionister, holder hun sig i gang ved at læse mange bøger og hun er da også en flittig gæst på det lokale bibliotek.
Som Anaïs Nin stræber hun efter det væsentlige, essens, dybe forhold, men menneskets kerne er ikke det essentielle alene. Kroppen og dens erfaringer er det sted, hvorfra sjælen navigerer, det sted hvorfra verden og virkeligheden erobres eller forlades. Verden, materien, virkeligheden, oplevelsen. Det vi bliver sammen; et møde, som løfter en tilstand videre, er lige så væsentlig som mennesket alene. Alene er vi ingen. Vi bliver til som en forskel i forhold til andre.
Derfor går fru Jensen til møder og foredrag. Hun opretholder sin vennekreds og har nogle gode veninder som hun har mange sjove samtaler med. Fru Hansen på 3. sal i den anden opgang, er hendes bedste veninde og en dag kom hun på besøg. Pas lige på dørtærsklen, for den er nylakeret, sagde fru Jensen og det skulle hun ikke have sagt – for nu lød det: tærskel mig her og tærskelvogter mig der…
Ja, vi bruger så mange ord, som vi egentlig ikke forstår – tærskelvogteren er et ganske særligt fænomen som ikke er kendt af ret mange andre end dem der konfronteres med denne effekt på vej imod åndelig oplysning og indsigt, svarede fru Jensen sagte.
Hvad mener du? sagde fru Hansen, idet hun nappede 2 sukkerknalde til at forsøde den altid stærke kaffe og indrømmede at hun faktisk har tænkt meget over begrebet, men gang på gang, blot har ladet det ‘ligge’.
Det siger man kun een gang til fru Jensen, som hev sit kladdehæfte frem. Jeg har skrevet en del notater som er hentet forskellige steder – læs her:
“Tærskelvogteren genkender vi i flere forskellige sidder af livet som en “psykologisk” stopklods der tvinger os til at standse op og revurdere vores liv. Denne vogter ,vogter over fremtidens indsigt som kun kan opnås hvis fortid og nutid i et lineært udviklingsforløb, er forstået. Lad mig komme med et eksempel:
I Michael Endes “Den uendelige Historie” skal helten “Atreu” finde det Søndre eller på dansk, det sydlige orakel. For at kunne komme dertil er han nød til at gå gennem vejen med de to Sfinxer, som ser ind i menneskers hjerter. For at kunne komme igennem denne port kan han ikke bære våben og han må ikke udvise frygt . Her er en tydelig tærskel vogter, eller rettere to.
For hvad vil det sige at lægge sine våben fra sig? Jo, her må helten stole på sin egen indre styrke. Han må tro på at han ved egen kraft og erfaring er i stand til at fortsætte sin færd igennem dette nåleøje der gennemskuer hans hjertes inderste.
Og rundt om ham på hans vej hen imod de to sfinxer, ser han skeletter og våben og rustninger fra dem der forsøgte at storme igennem med vold og magt. Måske er det ham selv der tidligere i andre kroppe forsøgte sig med våben i hånd, at besejre øjet der ser ind i hjertet. Men nu må han stole på sig selv og sin egen kunnen. Uden våben og med styrke i hjertet.
Tærskelvogteren har fået ham til at stoppe op og tage sig selv op til revision.
Tærskelvogteren kan vise sig som en dæmon, idet dens kraft i vores liv, er enorm. Den kan standse os med et brækket ben der lænker os til seng og stol for en stund, tvingende os til at se os selv i øjnene på denne skillevej i vores liv. Den tjener fremtidens visdom vi kan få indsigt i, hvis vi tør at lægge våbnene fra os og fortsætte på vores vej med et rent hjerte.”
“Enhver lærdom eksamineres.
Enhver lærdom vi har fået indsigt i skal kunne stå sin prøve.
Tør du svare tærskelvogteren når han tvinger dig ned på knæ ? Er dit hjerte rent ? Kan du fortsætte din indre udvikling uden brug af våben ? Er du parat til at fortsætte på denne vej uden mulighed for forsvar ? Kan du være nøgen i denne verden ?
Tør du ?
Hvis du af hjerte og handling kan svare ja, så åbnes vejen for dig og du sætter dit spor til eksempel for dem der følger efter i dit fodspor.
Hvis ikke må du tilbage og prøve, og tage ved lære af dit liv en gang til , og hele de mennesker og de personer på hvis skuldre din udvikling stod på engang.
Tærskelvogteren er derfor en særdeles vigtig sikkerheds ventil i den indre og åndelige udvikling. Denne vogter af fremtidens visdom møder vi alle på et tidspunkt. Nogen vil sikkert nikke genkendende til situationer i deres eller andres liv. For har man først bevidsthed om dette åndelige udviklings fænomen, kan man se den i aktion i mange menneskers liv. Men det er kun de få der virkelig forstår betydningen af denne vogter over fremtidens visdom.
En helt er en der tør overgive sig til det der er større end ham selv.”
” Tærskelvogteren er det nåleøje, vi må passere for at få adgang til sjælens bevidsthedsområder, eller sagt på en anden måde, ingen kommer ind i himmerige (som er en bevidsthedstilstand) uden at have vundet kampen over sit lavere selv .”
Smukt sagde fru Hansen og tilføjede:
Der sidder ganske simpelt en tærskelvogter mellem det profane liv og det hellige. Den skal skræmme letsindige sjæle fra at gøre dumheder. I middelalderen tog man tærskelvogteren meget konkret. Han ses ofte afbilledet som en djævel ved indgangen til kirkerne. I andre kulturer ser du ham også ved indgangen til et sakralt rum, fx. kan du se drager eller andre fabeldyr ved templer.
Den psykologiske betydning af at tage tærskelvogteren i ed er, at du bliver bevidst om din modstand. Derved får du mulighed for at undgå fortrængning. Fortrængning er en stor faldgruppe for en pilgrim, for det er fortrængninger, der i givet fald vil bevirke, at han misopfatter de indsigter han erfarer under pilgrimsturen. Pilgrimme skal jo helst rent og klart kunne modtage de nådegaver, der venter.”
Nu rynkede fru Jensen på panden og var lidt småirriteret. Kan du ikke forstå at i dagligdagen slynger vi om os med ord – vi har for vane at referere til hvad andre har skrevet eller sagt, uden at vi selv går i dybden. Her er så lidt om emnet fra psykosyntesen:
“Imidlertid sker det indimellem, at patientens opstigen blokeres af et uhyre af en eller anden art, måske en drage. Desoille kalder denne figur for ”tærskelvogteren” og anser den for at være et udtryk for over-jeg’et, hvis funktion engang var at forhindre barnets selv-udtryk, dvs. seksuelle adfærd. Det er nu den voksne patients opgave i sine visualiseringer at kæmpe med og at overvinde dette udtryk for over-jeg’et. Hvis det lykkes ham at gøre dette i sine visualiseringer, ophæver han dermed de vældige begrænsninger, som hans forældre og andre autoriteter satte op for ham, og ved at gøre det accepterer han sit ansvar for at dirigere sine seksuelle og aggressive drifter på måder, han selv finder passende. På dette punkt bliver egoet besjælet af en intens aspiration efter at nå et sublimt mål, som endnu kun anes. Over-jeg’et, som var skabt af forældrenes introjiceringer som et bolværk imod ødipale begær og lignende, bliver nu overflødige, idet individet udvikler sin egen autoritet. Selvet med dets højere, mere sublime mål, supplerer over-jeg’et
Når patienten imødekommer Selvets intense aspirationer, som vi nævnte før, og opnår en vis sublimering, ændrer symbolet for tærskelvogteren sig. Den er ikke længere den truende drage, men har nu en anderledes fremtoning i visualiseringerne. Den optræder nu sædvanligvis som en skabning, som er både venlig og bestemt, men den blokerer stadig vejen opad. I denne situation føler patienten sig ikke længere truet, men han føler sig klart kaldet til at foretage et bevidst valg mellem to holdninger, der begge forekommer lige mulige”
Hahaha 😆 , lo fru Hansen (hun har en dejlig ubekymret smittende latter), ja, der er meget vi ikke forstår – men, når blot vi opfører os ordentligt over for hverandre, så skal det såmænd nok gå alt sammen!
© Pauli, 2009