Nogle gange kunne jeg godt tænke mig at føre en samtale med et af “Fyrtårnene”. Det kunne fx være Martinus, Steiner, Bailey. Jeg har fra barnsben lyttet til den ene prædiken efter den anden i flere år. Jeg kan ikke bare lige afbryde prædikanten og stille et spørgsmål. “Hvad mener du egentlig med det?” eller “dette kan jeg ikke acceptere med min almindelige sunde fornuft” Alle i salen ville vende sig om og se underligt på mig. Prædikanten ville sige: “Du skal tro, for det står skrevet her i biblen”. Nu er de fleste gået over “På den anden side” og dengang sagde vi: Himlen!
Forleden dag var der en udsendelse på Tv om supermennesket. En sådan udsendelse egner sig til et gruppestudie over en længere periode, for den indeholder så mange aspekter, som ikke egner sig til et offentlig indlæg. Forskerne bevægede sig lige på kanten til metafysikken og talte om muligheden for at uploade menneskets bevidsthed til en computer. Under samtalerne sagde en forsker: “Vi ved endnu ikke hvad Selvet er og…” Det handler om matematik og fysik med den nyeste teknik.
Dette jeg nu skriver, er i den dybeste respekt for Martinus’ åndsvidenskab og for hans tidligere og senere elever. For snart 50 år siden stiftede jeg bekendtskab med de store originale bind på Århus Bibliotek nede i arkiv-kælderen. Jeg husker at Martinus skrev at de psykiske evner hørte fortiden til. Jeg husker ikke lige om det var bind 5 kap. 2 eller omvendt, smiler!
Martinus mente at “det rigtige menneske” ville fremstå om ca. 3000 år. Mennesket som ånd ville materialisere sig som fysisk menneske. Så behøver vi jo ikke at vide mere? 🙂 Teosoffen Blavatsky er inde på “racer” (rodracer) og er i øvrigt svær at læse og jeg mener at Einstein læste hende, men han var jo også et geni! 🙂 Bailey er let at læse, men jeg synes der er så mange gentagelser 🙂 Nu har jeg så den fordel, at jeg lever i 2018 i informations- og oplevelsessamfundet, samtidig med at jeg har ti syvårsperioder på bagen 🙂
Åndsvidenskaben tog rigtig fart fra slutningen af 1800-tallet og helt ærligt er den tekniske udvikling ikke gået stærkt? Hvad ville teosoffen, præstedatteren Besant ikke tænke, som blev født i 1847, hvis jeg stillede hende spørgsmålet om de tekniske fremskridt? 🙂 Ja, hvor er selve mennesket midt i al den information? Jeg kom forbi Krishnamurti.dk her på nettet og jeg vil citere følgende:
“Når alt kommer til alt, så fører det liv vi lever for øjeblikket, og som baserer sig på behov og begær og måder at kontrollere begæret på ,til – at vi bliver mere overfladiske og tomme end nogensinde. Vi er måske vældig dygtige, vældig lærde, vi kan gentage det vi har samlet op, men det gør datamaskiner også, og der er allerede områder hvor de overgår mennesket, hvor de er mere præcise og hurtigere i deres beregninger. Så, vi kommer altid tilbage til det samme, som er – at det liv vi lever nu er meget overfladisk, indskrænket og begrænset, alt sammen fordi vi dybt inde er tomme, ensomme, og altid prøver at dække over det, fylde tomheden ud, og derfor bliver behov og begær frygtelige ting. Intet kan fylde det dybe tomrum indeni – ingen guruer, ingen frelsere, ingen viden, intet forhold, ingen børn, ingen mand, ingen kone – intet. Men hvis sindet, hjernen, hele dit væsen kan se på det, leve med det, så vil du forstå, at psykologisk, indeni, er der ikke behov for noget som helst. Det er sand frihed.” – sagde J.Krishnamurti den 12. september, 1961 i Paris.
Jeg måtte læse talen flere gange for at relatere til den tid jeg nu lever i. Jeg forstår godt, at fru Jensens datter har svært ved blot at nå at se en udsendelse eller læse en artikel. Tænk sig hun skal tidligt op, morgenmad til mand og 2 børn, ile af sted til børnehave og skole og køre til arbejde. Men det gør jo ingenting, når jeg kun som medmenneske skriver et kort indlæg, som kan læses i frokostpausen 🙂 Resten af dagen er fru Jensens datter omgivet af reklamens magt og der bliver kun lige tid til en sms til mand og mor 🙂 Skulle teknikken ikke frigøre mere tid til mand og børn? – til fordybelse og stillen spørgsmål 🙂
Hvad vil der mon ske i de kommende 3000 år? maskine og menneske eller sammensmeltning? Er der nogle der har talt om sci.fi og at kun fantasien sætter grænser? J. Krishnamurti slutter sin tale og jeg citerer:
“At gå ind i alt dette kræver, ikke et uengageret sind, ikke et idealistisk sind eller et religiøst sind, men et sind der stiller spørgsmål, der aldrig er tilfreds, der altid ser på, iagttager, observerer sig selv, kender sig selv. Du vil aldrig finde ud af hvad sandheden er uden kærlighed.”
Tak for ordet og rigtig god weekend 🙂
© Pauli, 19. januar 2018