I festugen 2009, besøgte jeg Kloster Torv. Der var god musik og flere storskærme var sat op, så alle kunne se og høre. Jeg fik mig en plads uden for en restaurant (tidligere den røde okse). Der sad jeg med et glas cola til en pris af 35 kr.
Det var sen aften og stemningen var i top, men på en ganske afslappet måde. De unge stod og ‘vippede’, mens de snakkede om løst og fast. Mit blik faldt på Vor Frue Kirke og så tilbage til torvet. Det var som om tiden var skruet tilbage til 1800-tallet eller lidt før. Der var nu hestevogne, kareter mv. og folk gik rundt klædt som på den tid (du kan se det for dig). De stod stille og samtalede i et helt anderledes tempo.
Nogle siger, at vi “står oven på de gamles skuldre”, når det gælder viden.
Jeg vil nu ikke sige, at jeg står på nogens skuldre, men at jeg snarere sidder ved de ‘store ånders’ ‘fødder’ og prøver på at forstå og lære. Nogen gange lykkes det for min jeg-bevidsthed, at forstå helt klart og lysende, andre gange bliver det blot viden som lagres i hukommelsen, men dog med en vis form for erkendelse om, at sådan må tingene nødvendigvis hænge sammen, hvis der skal være nogen logik.
Ofte hører vi i debatter, at vi lever i en tid, hvor vi kan selv og skal selv. Sådan har jeg det ikke, her er jeg gammeldags – og jeg har i høj grad brug for åndelig hjælp for at kunne ‘forstå’ og komme videre ‘op ad bjerget’.
Det jeg skriver nu, er indforstået viden for teosoffen/antroposoffen, men måske ikke for læseren, som kommer forbi og læser sådan en tråd:
Steiner var jo født højsensitiv/clairvoyant og det var helt naturligt for ham at følge sjælene efter døden og dermed studere efterlivet. Med så meget han så hos sine medmennesker, var det klart at han ikke havde så meget at ‘sige’, når han kunne iagttage, had, kærlighed og andre følelser osv.
Da Steiner var 15 år, stiftede han bekendtskab med en farmaceut. Denne mand havde æterisk syn og kunne se energierne om/i planterne mv. Han forklarede om emnerne på en rolig og behagelig videnskabelig måde og det må absolut have gjort et stort indtryk på den unge Steiner.
Først senere blev Steiner bevidst om, at denne fremmede mand, var budbringer fra Mesteren, som fulgte Steiner langt på afstand. For mig at se, var det som om at Steiner skulle have en opmuntring, et skulderklap og et vink om, at han ikke var alene med sine evner og oplevelser. Steiners far var jo ved jernbanen og pengene var knappe i hjemmet, hvilket betød at Steiner også hjalp lidt til med udgifterne ved at undervise. Sammenligner vi med Goethe, som var præstesøn, så havde Goethe langt bedre opvækstbetingelser.
Dét, som har fascineret mig, er, at sideløbende med disse højclairvoyante evner, var Steiner lynende intelligent og han fordybede sig i matematik, kemi, fysik, filosofi osv – sideløbende med at gå på opdagelse i den indre verden med meditation, kontemplation for at studere naturens vidundere og menneskets sjælelige struktur etc –
Steiner havde nået en alder af 19 år og han var stødt ind i mange problemer i sine undersøgelser – og udvikling. Det var i denne alder, at aspiranten Steiner mødte sin Mester.
Jeg er sikker på, at denne mundtlige undervisning, som Steiner fik af sin Mester, foruden at give ham tryghed og overblik, også hjalp ham i de svære valg han senere måtte træffe ude i fremtiden.
Tænk blot på, da han stiftede bekendtskab med det tyske fragment af teosofien og mødte russiske Marie von Sivers, eller da han besøgte Nietzsche, som lå på en sofa i en bevidstløs tilstand osv.
Det er fra bl.a. Steiners studier i Akasha og i naturen, fra hvilke vi nu til dags kan skrive om Atlantis og Steiners omfattende studier af den menneskelige konstitution etc –
Et lille efterskrift her i 2017. Uanset hvilken benævnelse vi vil give for den tid vi lever i netop nu, så må vi indrømme, at materialismen oversvømmer vor klode. Der er ingen grund til at nævne IT, smartphones, Tv og iøvrigt de sociale medier, for de er allerede integreret i vor hverdag og vi er alle blevet afhængige af digitaliseringen og dermed teknologien. Du kan ikke bare melde dig ud af samfundet og vente på “Dommedag” 🙂 – da du har familie og må følge med.
De indlæg jeg fremlægger er jo historie, men for mig er det vigtig historie. Jeg er ydmyg over for de store historiske skikkelser, som har været med til at bygge vores kultur op, om jeg så må sige 🙂 Det er jo kun et meget beskedent pip jeg kommer med, men hvis blot det kan medføre videre studier og undersøgelser, så er arbejdet jo ikke helt spildt.
© Pauli, 2009/17