Skal have et glas vand

 -og kigger ud af køkkenvinduet. Jeg bliver mødt af en smuk Dronning 😊Jeg har næsten lige plantet Queen Elizabeth, som jeg har savnet. Det er sjovt at se i hvilken rækkefølge mine roser blomstrer. Jeg mangler stadig den helt hvide og den knaldrøde. Det er også morsomt, næsten videnskabeligt at betragte hvordan farven ændres i løbet af dagen. Dronningen har fået en god plads i forhaven ved siden af ”Morsdag” – for hun vil vises frem. Jeg lærer meget af naturen og dens smukke farver. Når den knaldrøde blomstrer (det går stærkt i den her tid) vil jeg nok komme til at tænke på præsidentvalget i 2016. Et knaldrødt slips til en kandidat, udstråler magt og det havde Trump på. Det ved både astrologer og psykologer alt om når de rådgiver! 😊 I mit barndomshjem havde vi røde roser langs havegangen på begge sider og som barn kom jeg drønende ned ad fliserne på min cykel. Rødt forbindes jo til rodchakraet, styrke og energi.
På ”Dronningens” vegne, tak for ordet 😊
© Pauli, 6. juni 2018

Den fantastiske Virkelighed

Translate »