Jeg må hellere få købt lidt ind. Da jeg stod ved kassen opdagede jeg en cykelhjelm, som lignede min egen. En venlig kunde havde set min cykel vælte og kurvens indhold flyde rundt uden for. “Mange tak, det var pænt gjort”, sagde jeg, men i tankerne sagde jeg: “Dejligt at der stadig er gode mennesker i denne verden”. Op på hesten, nå nej cyklen og så opdagede jeg, at det voldsomme vindstød som smed min cykel i jorden også havde fået kæden til at hoppe af. Jeg måtte så trække cyklen hen til nogle buske, hvor jeg knækkede en gren af, for jeg havde glemt min lovlige lommekniv. Jeg fumlede med grenen som værktøj for at få kæden på mens blæsten og regnen underholdt mig. Rygsæk og posen måtte jeg stille på fortovet og håbe på at vejret bare var lidt med mig. 🙂 Nu kom der så en midaldrende kvinde forbi og tilbød sin hjælp og det var for mig ydmygende og jeg vrissede: “Du kan jo ikke hjælpe mig”. “Næ, men jeg kan da holde cyklen imens…”, smilede hun og traskede videre med hendes 2 poser i vinden. Jeg nåede lige at sige: “Tak for hjælpen”, uden at have fået hjælp, men det var måden og tanken hun tilbød sig og endnu engang tænkte jeg: “Der er nu mange gode mennesker i denne verden” 🙂 Til sidst lykkedes det mig at få kæden på og jeg undgik en vandretur hjem.

Pudsigt nok, så er der altid noget at lære og jeg tænkte på vej hjem: “Fokuser på de positive og gode mennesker, så vil de også tiltrækkes”  🙂

Nu kunne vi måske spørge om hvilken mission stormen Urd har. Jeg beholder lige her mine tanker for mig selv 🙂

Kh Pauli

© Pauli, 26. december 2016

Tilbage til Personlig udvikling