Så blev det efterårsjævndøgn og jeg satte mig forsigtig i min dejlige lænestol, for nu skulle jeg se nyhederne. Men hvad så jeg? En smuk solnedgang og selvom solen var gået ned bag horisonten, smilede den på aftenhimlen med et gyldent lys. Straks tog jeg et billede, for jeg er helt bevidst om, at det smukke syn kun varer få øjeblikke 🙂
Derefter op på cyklen og ud til havet. Efter kun ca. en halv time, var det mørkt og nu tog jeg så et billede af havet med byens kunstige lys som baggrund. Faktisk betyder privilegium en særrettighed, men sådan følte jeg det ikke. Jeg følte det som en gave, en inspiration til at tænke over livets omskifteligheder – en mulighed for i sindet at fastholde en smuk farveoplevelse – for pludselig var der et andet lys, en anden tilstand. Sådan er livet jo så foranderligt, men dog meningsfuldt. Alligevel, forestil dig, at du har brugt hele livet på en dans om Guldkalven, og du slet ikke gav dig tid til at se naturens smukke gyldne farver? – og du så kun så de kunstige menneskeskabte lys – og…?
Så min ven, du er et unikt væsen og du har de samme rettigheder og muligheder for at opleve naturens skønhed 🙂
God weekend 🙂
© Pauli, sept. 2016
