
Ordene falder nogle gange efter et foredrag, hvor der tilbydes et opfølgende kursus. Ja, hvad vil det i grunden sige, at forstå det bagvedliggende? Når du kigger i spejlet, hvem ser du så? Eller hvad ser du? Nu er vi jo blevet åh så digitale, så lad mig bruge lidt fra denne verden til at anskueliggøre hvad jeg mener, måske? 😊 Hovsa, hvad var det lige du så? Dette kalder jeg et smilende ansigt og det er kosmetisk, akkurat som Windows, som i DOS består at tusinder af kodelinjer! 😊 Hvis jeg skal trænge bagved dette smilende ansigt, så finder jeg denne kode : – ) og hvis jeg fjerner mellemrummene (som også er tegn), ja så får jeg 😊
I mine yngre dage, var det også sædvane, at vi skulle på aftenskole og da jeg i 1969/70, boede i København fik jeg så snust til lidt programmering, som var noget af det første her i landet. Senere i 1986 lærte jeg så comal-80, som udgik ret hurtigt og vi havde ikke en personlig computer (pc) men programmet var enkelt. Vi måtte lære at her var det bagvedliggende et talsystem, som var binært, altså 0 og 1. Vore kodelinjer skulle kunne forstås i maskinsprog. Når printeren “spyttede” resultatet ud og vi så det bagvedliggende bag kodelinjerne – klappede vi i hænderne 😉 Hovsa, kan du se at jeg ændrede i koden? Så ansigtet nu består af ; – ) 😉 Dette er meget enkelt forklaret, så mine børnebørn forstår det! Først langt senere kom kodningen med php, som også Facebook anvender og som jeg brugte i installeringen af mit eget forum i 2005 (er nedlagt).
Mit ærinde med dette lille indlæg er følgende: Du kan ikke med 100% sikkerhed vurdere hvad der gemmer sig i det bagvedliggende i et menneske! Det meste synlige er kosmetisk og for dig subjektivt. Nogle få mennesker har en særlig gave, som sætter dem i stand til at “se” og “føle” de energistrømme, som udgår fra et medmenneske, men selv her er der tale om subjektiv iagttagelse indtil to eller flere “ser” det samme og da bliver det troværdigt og dermed også objektivt!
Kære venner, når du bliver pensionist, vil du opdage hvor lidt tid du har til, at dele dine livstanker med andre 😊
© Pauli, 23.10.19