-altså for mig – det er ikke sikkert, at den er det for dig. Handler det ikke om bevidsthed? Skulle du ikke lige forske lidt mere i pinealkirtlens virkelige funktion. Ligger der en stor hemmelighed gemt i denne kirtel? Hvilket samspil er der mellem hypofysen og pinealen? Hvorfor drømte jeg om et menneske, som jeg ikke havde set i flere år og den anden dag fik at vide, at hun var død? Dette sker for tusinder af mennesker, men der er ikke tid til at forske netop i dét. Døden, som burde være det mest naturlige at snakke om, er stadig tabu. “Det er frygteligt hvad der sker ude i verden med krig og sult”, siger vi og samtidig er vi ved at blive immune. Bedst som vi tror, at der er en god nyhed på Tv, siger speakeren: “og nu til…” og så vælter negativitet frem. Det er åbenbart sådan det er på den planet Jorden, som jeg er inkarneret på pt.
Dagligt bliver vi hypnotiseret i mild grad uden at vide det. Når jeg skal se en god film, bliver jeg lige bombarderet med masser af reklamer, som overhovedet ikke interesserer mig. 🙂 Jeg har forstået: “Du kan bare gå over på en anden kanal” Jamen det er slet ikke min pointe og jeg kan selv tænke? 🙂 og det er ikke Facebooks skyld hvis du dér klikker på en reklame og kan du ikke forstå, at intet er gratis på nettet – annoncørerne er kunder og du er bruger! Du skal selv lære at klikke moralsk rigtigt på nettet – det er dit helt eget ansvar!
Da vi ikke havde Internettet til at reklamere og oplyse om foredrag etc. – så havde vi avisen hvor vi kunne se når der var møder og foredrag. Vi ringede til hinanden og nu skal du høre – vil du med på onsdag! 🙂 Vi er blevet asociale og ensomheden vokser både blandt de unge og de gamle! 🙂 og paradoksalt er højtiderne de værste at komme igennem. De unge går med deres smartphone i hånden og sanser dårligt nok, at jeg smiler til dem 🙂 Alt det teknik skulle helst være hjælpemidler til bedre menneskelige relationer og samkvem – til at komme hinanden mere ved, ik’sandt, men det er lige omvendt, hvilket skyldes at vi er kollektivt hypnotiseret!
“Jeg må tage det, som det kommer – der er ikke andet at gøre”, tænkte jeg, da jeg stod og skuede ud over havet – “det nytter ikke noget at den bidende kulde skal gøre mig sur – jeg må få det bedste ud af det” – så slentrede jeg videre, men jeg kiggede da op. 🙂
© Pauli, 29. marts 2018, som stadig venter på forår 🙂