Nu har frosten sluppet sit tag og jeg må indrømme, at det har været en lang opslidende vinter denne gang. Både menneske og natur har været hårdt prøvet. Influenza sæsonen har været langvarig og immunforsvaret måtte kæmpe hårdt. Især december og januar var hårde måneder for mig. “Det kan kun gå fremad nu, for det bliver jo lysere og lysere”, tænkte jeg. Når du bliver ældre tager det længere tid for at blive restitueret. Det var hårdt at skulle løbe i sne og frost for at vedligeholde en nogenlunde form. Nu er det forår og jeg nyder den grønne skov også selvom den ikke er helt ens udsprunget endnu 🙂 Langsomt og jeg mener langsomt og sikkert skal formen opbygges – samtidig med en refleksion over vinterhalvåret. ” Hvad var dét, som jeg besluttede da det var bidende koldt? Hvilke sociale relationer ville jeg etablere? Hvilke vaner ville jeg prøve at justere? Hvor skal jeg tage på ferie? Skulle jeg ikke tage på restaurant og spise? Gå til foredrag? Måske en tur i Biffen og mit skriv og redigering til min egen hjemmeside? Hvilke “fingeraftryk” er det muligt at afsætte, inden jeg bliver for gammel?
Du tror det er løgn, men da jeg var yngre skulle der bare en opringning til for at jeg på en time var ude af døren og på vej – selvom det var til Kongen by 🙂 Nu skal jeg varskos i god tid, hvis jeg skal sige ja tak til en invitation – for der skal planlægges 🙂 Hvornår går bussen og toget – hvilket tøj er påkrævet og jeg skal hjem igen – frem og tilbage! 🙂 Alt dette har intet med din fysik at gøre, men din psyke 🙂 Jeg har ingen bil og det bliver for langt at cykle og så er jeg single 🙂 og tro ikke at det er en fordel, når du skal beslutte dig for en rejse! 🙂 Fuglene og skovens træer hjælper mig ikke og min fantasi-havfrue vinker blot til mig fra bølgen blå nær Smilets by. Jeg forsøger at være ærlig og regulær, samt at tale på mange andre ældres vegne og tro nu ikke, at fordi du er i god form og stadig er med, så kan de unge altså godt se hvor gammel du er 🙂 “Er du 70 år, det kan man altså ikke se”, siger de blot for at opmuntre 🙂 Du siger: “Da jeg var 56 eller 62, da kunne jeg osv.” Sådan har alle generationer sagt! Jeg er begyndt at sige: “Det er ikke hvad jeg har kunnet – det er hvad jeg kan NU – og lad så de unge komme til” 🙂
Jeg kan glædes over andres talenter og beundrer deres evner. Nyde en dygtig musiker eller lytte til en foredragsholder, som blot behøver et par stikord for at holde en lang tale. For pokker hvor er de dog dygtige og så være positiv misundelig, hvilket dog er sundt 🙂 Men husk lige, at det er deres talentkerner og gener, som de selv har opbygget i inkarnationer (slidt og slæbt, øvet og trænet) Du kære ungdom, skynd dig at lære noget, gøre gode erfaringer og sætte positive fingeraftryk for det giver livet mening. Du kan ikke ændre på de gamle “haner og høner”, men blot respektere dem som de nu engang er! 🙂 og nu vil jeg lige stolt vise mit første barnebarn, som i dag er 9 år 🙂 – gad vide hvad han siger til det, når han kommer i min alder, smiler ha ha ha 🙂
Jeg fik lige en positiv popup fra McAfee: “Der blev ikke fundet nogle virus på din computer”.
© Pauli, 30. april 2018, som har forligt sig med sin skæbne 🙂