Det kan du da tænke på når du bliver gammel 😊
I sidste uge ændrede jeg lidt på min løbe rute, bare for at se nogle parcelhuse, som lå flot placeret med udsigt over byen. Det var store huse og jeg gav mig god tid til at studere arkitekturen, hvilket er en af mine interesser. ”Kunne Du tænke dig at bo, i dét dér og hvilken udsigt”, tænkte jeg. ”Jeg skal jo nok vinde i lotto for at komme i betragtning”. Jeg satte farten lidt op, for længere henne var der yderligere villaer med Højbjergs bedste udsigt. Nu håber jeg bestemt ikke, at jeg kommer til at ”støde” nogle mennesker, men helt ærligt, det virkede ensomt og tomt. ”Hvordan mon det er at sidde bag det store vindue og kigge ud mod byen, helt alene. Tænde for Tv’et og måske håbe på, at en af børnene ringer (hvis man har nogle) eller gå lidt ud i haven, for du skal nok ikke forvente at de andre naboer inviterer dig på kaffe og en politisk snak? Bilen står uden for, men du er blevet usikker i din kørsel og du vil bestemt ikke stavre ned til det nærmeste stoppested og tage en bus ind til byen? – derfor tilbage til Tv’et og dadum, dadum. Åh ja, måske er der noget spændende på Nettet, men hvem gider kommunikere med en gammel velhavende mand og måske er fruentimmerne kun ude efter mine penge? Selv om de fleste gamle venner har forladt Jorden, så kunne jeg jo mindes nogle oplevelser i foto albummet. 😊 ”
Nu var jeg kommet væk fra de store villaer og ud i åbent terræn. Det var koldt, men jeg nød alligevel udsigten til flere sider, mens jeg tænkte på hvor ensomt det måtte være, at sidde tilbage alene i så store huse. Jeg kan forsikre dig om, at jeg glædede mig til at komme ud i enten Marselis skoven eller Skåde skoven. Opleve havet med bølgebrus og virkelig nyde naturen. Min Farmor blev født på havet i Nordsøen, hendes far var kaptajn og som (vi børn siger: sejlede på de 7 have 😊) Måske er det derfor jeg har sådan en tiltrækning til havet, for jeg skal næsten hver dag cykle til bugten, for at skue ud over vandet? Jeg må afsted!
Jeg har fulgt byggeriet på Aarhus Ø helt fra de første bygninger skød op og ser kontrasten ind til det gamle Aarhus. Jeg står stille og beundrer Toldboden og Domkirken og andre bygninger. Bygget af mursten og ser kontrasten til Aarhus Ø. Nu var det jo romerne, som opfandt beton og hold da helt op hvor de kunne bygge dengang. Tænk på alle de renoveringer og nedrivninger, som er sket de sidste mange år, siden 1960’erne. Domkirken står der stadig og hvor er den dog smuk. ”De kunne ”brænde” mursten dengang,” tænkte jeg og er godt træt af alle de nuværende renoveringer rundt omkring: Så er det mursten, som er ”brændt” for dårligt og skal forstærkes eller badeværelser samt køkkener der skal udskiftes eller renoveres.
Fremtidens arkitektur vil blive helt anderledes, forhåbentlig. Der skal bygges små enheder for det kan ikke være rigtig at ældre skal sidde i deres store huse helt alene. Generationerne skal ”komme hinanden mere ved” og de gamle skal ikke bare på aftægt på en gård, som det var i gamle gode dage? 😊Jeg tror faktisk det først bliver mine børnebørns generation, som bliver dem, som tager skridt til at ændre på den nuværende livsførelse! Samtidig med at vi bosætter os på Mars og udforsker videre i Universet, bliver vi bevidste om hvor dejlig en planet Jorden er, og at der skal store forandringer til ”hernede” 😊
Der er to udviklingsveje, om jeg så må sige. Vi taler om den spirituelle, åndelige udvikling hvor der også omtales reinkarnation (stort debat emne, fra generation til generation) og så har vi den videnskabelige og tekniske udvikling, med genmanipulation etc. Vi vil jo så inderligt gerne møde intelligente væsner, som vi kan opfatte og kommunikere med vore fysiske sanser. Vi vil gerne forstå om disse væsner har haft indflydelse på den menneskelige races udvikling, samt en forklaring på ”hvor kommer vi fra”? Her vil videnskaben og teknikken hjælpe os.
I den ”esoteriske verden”, bygges der på gamle skrifter og mundtlige overleveringer, samt forudsigelser og deres fortolkninger. Der oplyses også om evner, som mennesket har ud over de kendte og brugte sanser. Jamen, er det kun ganske få, som kan kontakte fx ånder eller har aurasyn m.m. Vi ved at disse højere sanser korresponderer med kirtelsystemet, og centrene i hjernen og som bevidstheden kan aktivere bl.a. ved meditation. Ved at læse lidt har et gennemsnit menneske som jeg også fået lidt kundskab. Men nu spørger jeg så, om den teknologiske udvikling vil hjælpe os med en aktivering af centrene (chakraerne)? Hjerneforskning med scanninger, forsøg med elektroder til stimulering af forskellige centre i hjernen – vil det ikke hjælpe os alle? 😊Måske er forsøgene og forskningen allerede i gang?
Den esoteriske viden, de gamle skrifter står sikkert og fast, ligesom Domkirken, og udstråler moral og etik, som vi får meget brug for når den teknologiske udvikling giver os alle en hjælpende hånd!
Bare nogle beskedne tanker fra mig med ønsket om en god søndag 😊
© Pauli, 14. april 2019