Mogens

Skrevet: 22/8/2007, 19:00

Hej Pauli

Det er et godt initiativ, du tager her. Lad os høfligst invitere stjernemennesker og Aliens frem i lyset. Der er ikke noget at være bange for. Tværtimod vil en overbevisende entré bringe os langt frem i viden om det ydre univers og give menneskeheden muligheder for at udveksle erfaringer og videnskab med vores universelle naboer.

Når du henviser til Selvets tråde bliver jeg dog i tvivl om, hvorvidt det er de rette at henvende sig til. Det virker mere som om, det er undslupne patienter fra intergaleaktiske anstalter.

Det duer ikke at vælge Selvet, hvis de vil stå frem og præsentere sig overbevisende. De forsvinder simpelthen i mængden af jordiske New Age fantasier med sanseflimmer, energisensationer, drømmevæsner og spirituelt sammenkog.

Måske har de fremmede bare taget fejl – ligesom de gør her:

—————————————————————–

Skrevet: 8/9/2007, 17:47

Hej Pauli

Det er ellers nogen tid siden at der har været debat af betydning på Selvet. Jeg har i længere tid slet ikke kigget derind.

Jeg ser at, der er nogen der længes tilbage til “gamle dage” med f. eks. Erik A. Det er en kendsgerning, at mange erfarne og meget vidende mennesker har forladt Selvet mere eller mindre frivilligt og der er ikke kommet fuldgyldige erstatninger. man savner personer som kan fortælle i dybden og ikke bare komme med letkøbte og “fantastiske” oplevelser. Mange nye unge er kommet til og en del præsenterer sig som særlig følsomme, clairvoyante eller med forbindelser til åndelige væsener. Men når det kommer til eksakt viden om emner virker det nærmest som om at det er blevet umoderne at bruge “gammel viden”.

Er det resultaterne af de mange kurser og “uddannelser” vi ser nu. Et hav af uddannede, som intet ved eller har lært andet end at gentage overfladiske floskler og så tro på deres særlige evner, som de har taget kurser i.

Jeg undrer mig over, at der ikke er flere erfarne, der ser Selvet som en mulighed for at videregive deres viden.

Det kræver selvfølgelig, at der er dygtige administratorer som kan styre trådene og holde debatterne rene for forstyrrelser og afsporinger.

Selvet mangler med andre ord lødighed og seriøsitet, mindre egocentrerethed (mindre snak om sig selv) og fokus på emnet.

Men selv nogle af de forumansvarlige har alt for travlt med at fortælle om dem selv og deres egne evner uden at kunne bidrage med en egentlig saglighed omkring spirituelle spørgsmål.

Jeg har også en fornemmelse af, at der er flere psykisk syge blandt brugerne end tidligere, og det er en udfordring for de andre brugere at skulle håndtere mystiske og halvskizofrene indlæg.

Administratorerne skulle lære at skelne så de syge personer, der reelt ikke kan tåle at deltage i trådene, overvåges og “listes” ud af forummet igen. Ikke mindst for deres egen skyld.

Selvets forum kan stadig være det mest spændende sted at læse og deltage. Det skyldes først og fremmest størrelsen – der kommer flere forskellige input og det er det eneste forum, hvor man kan skrive indlæg i 3-4 tråde og få løbende svar fra flere, som igen inspirerer til nye indlæg og besvarelser.

Det er let at iagttage Selvet fra sidelinjen og komme med gode råd. Det bedste råd er stadig at Selvet kommer med en ordentlig præsentation af sig selv. Hvad er Selvets historie, vision og mission, hvordan ledes selvet, hvordan er ejerskabet og hvad er den reelle organisation.

Hvorfor skal Selvet indhylles i denne formørkede fordækthed?

Hvorfor betragtes visse personer og gamle brugere som fjender, så det er forbudt at nævne deres navne f. eks. Shannon? Eller andre foraer f. eks. skeptica.dk.

Vh,

Mogens

—————————————————————-

Skrevet: 9/9/2007, 11:2

Hej Pauli

Jeg har tænkt en del over min formulering vedr. at liste de psykisk syge ud af forummet, fordi de jo skal kunne være i blandt os. De har brug for andre mennesker og et forum er for nogle af dem måske den tætteste kontakt med andre mennesker, hvor de kan føle sig mere frie og beskyttede end i det pulserende samfund.

På den anden side er deres indlæg forstyrrende og et spirituelt forum med stor blanding af “luftige” tanker er ikke det de har mest brug for.

Om de skal “listes” ud af forummet er jeg da lidt i tvivl om – det er ikke ment som en udsmidning, men en hjælp og beskyttelse. På mit eget forum ville jeg nok hurtigt fortælle dem, hvad forummet handler om og fjerne indlæg uden sammenhæng og dialog.

Jeg har mødt berømte clairvoyante som var klart behandlingstrængende og behandlingssøgende. Clairvoyancen var psykotisk og utroværdig. Det var en del af deres virkelighedsstrategi at anse sig som medie i stedet for at erkende de psykiske grænsetilstande.

Når jeg læser i trådene, synes det at være MEGET vigtigt at bekræfte sig selv i sine ekstraordinære evner.

Skægt at se, at der i en tråd tales om sølvsnoren. Den har ikke været omtalt nævneværdigt, og en såkaldt clairvoyant fortæller, at hun aldrig har set den og at begrebet nok stammer fra Shirley Mclaines “På dybt vand”! Man må jo konstatere at den okkulte viden ikke er nået til 1. klasse hos de nyclairvoyante!

Da der citeres fra et leksikon, at clairvoyante kan se sølvsnoren, fortæller hun at det nok er den hun har set en nat over sin sovende mand som et laaangt lysglimt!!! Og en ny bruger kommer til og fortæller om sine syner af sammenflettede sølvsnore osv.

Snart myldrer det måske med fortællinger om sølvnore!

Det alvorligste problem lige nu på det store forum, er denne egocentrerethed omkring egen spiritualitet.

Der er alt for mange, som kun kan bidrage med indlæg om sig selv og sine pinligt enkle oplevelser – ofte uden spirituel klangbund eller vidensformidling, så debatten ikke når udover de private følelser og sanseoplevelser.

Erik Abrahamsen dukkede op igen efter lang tids fravær – men forsvandt ligeså pludseligt igen.

Måske fordi der er så ringe modtagelighed overfor udveksling af viden, uanset om man er enig eller ej.

Vh.

Mogens

 

 

 

 

 

 

Den fantastiske Virkelighed

Translate »