Menneskets konstitution

Jeg vil prøve at forklare på en enkel måde, som jeg ser på mennesket nu om dage.

Før i tiden, var mennesket langt mere ‘grovkornet’ i sin fysiske fremtoning og udseende. De teosoffer som levede i 1800-tallet, var temmelig ‘grovkornet’. I dag er vi langt mere forfinede i vore legemer. Dette skyldes naturligvis generel evolution, men også jordens egen opstigning og forfinelse. Hele den kosmiske indflydelse, har selvfølgelig også sin indflydelse på vore forfinelser. Endelig er der udviklingen fra en-polet til to-polet i selve mennesket.

Det jeg andet steds, kalder for tilpasningsauraen, skal forstås på den måde, at samtlige legemer i konstitutionen bliver forfinet og tilpasset til at kunne klare radioaktivitet, elektricitet etc., men samtidig bliver de styrket, således at de er i stand til at fungere i ‘opstigningen’ med de elektromagnetiske påvirkninger som finder sted alle steder (TV, radio, PC, mobiler, påvirkninger i atmosfæren ved stigende flytrafik og meget mere)

For over 20 år siden, har jeg selv holdt nogle kurser, hvor jeg havde lavet store plancher af modellen som ses nederst, hentet fra Alice A. Baileys bøger. Sådanne plancher, kræver naturligvis uddybende forklaringer og her vil vi komme ind på vibrationer, frekvenser m.v. – men det er et studium og vanskeligt at føre over til en debat, med mindre, vi tager et udpluk og i fællesskab studerer det samme 😉

Kære venner, jeg bringer dette indlæg, fordi det er så let, blot at ‘brillere’ med uddrag fra teosofien og hævde at sådan hænger det hele sammen. Dette får en ny bruger, som ikke har stiftet bekendtskab til teosofi, intet ud af og kan i stedet blive mere forvirret, end godt er 🙄

Med alderen, bliver man både mere tålmodig og har ikke det store behov for at ‘botanisere’, en vis viden, ligger på rygraden og nu drejer det sig mere om enkelheden bag mangfoldigheden. I biblen står der at mennesket er: Ånd, Sjæl og legeme.

Med alderen tænker man også på at få sat noget godt ind i KARMABANKEN  og så være i nutiden, hvor der er rigeligt at gøre, med ‘karakterarbejde’, etik og moral 😳 Der er ingen grund til at gøre det mere besværligt, end det er i forvejen, men det er nu også ganske interessant, at kunne ‘snakke med’, når de lærde debatterer, derude på nettet 😆

© Pauli, 2009

Tilbage til mine egne analyser

 

 

Den fantastiske Virkelighed

Translate »