Denne søndag gik turen til en bænk lige uden for Domkirken (ham og hans bænke 🙂 ) For at gøre en rigtig lang historie kort, vil jeg blot sige, at Frimurerne har en stor viden. De vidste hvordan man byggede og den dag i dag kan vi glæde os over al den skønhed som arkitekturen byder på.
Så sidder jeg der og kigger op på Domkirken. Jeg beundrer murstenene, åh, som de dog kunne bygge dengang og helt uden beton. Du må hellere lige træne dig lidt mere i visualiseringen, gamle dreng 🙂 og så begyndte det stille og roligt. Tallet 3 går igen så mange gange i byggeriet og det sætter altså nogle tanker igang 🙂
Det er i grunden forfærdeligt som vi i disse år (periode) mentalt fordummes. Forstået på den måde, at vi konstant bliver forstyrret af diverse elektroniske påvirkninger, som forhindrer os i at visualisere bevidst og netop “nyde livet”. Du ser jo ingenting når du går rundt med øreklapper og bliver forstyrret af musik m.m.
Koncentration, visualisering er jo forstadier til sand meditation – skulle jeg mene. Men vi bliver jo konstant forstyrret af elektroniske bølger? Det fik mig til yderligere at studere Domkirken.
Hvad skete der så? Jo, på vej hjem blev tallet 3 suppleret med 2 og så begyndte tankerne igen at køre 🙂 Pentagrammet, et af de ældste symboler i verden. Brugt over fire tusinde år før Kristus. I dets mest specifikke fortolkning, symboliserer pentagrammet Venus – gudinden for kvindelig, sanselig kærlighed og skønhed. Gudinden havde en plads på nattehimlen og var kendt under mange navne – Venus, morgen- og aftenstjernen, Ishtar, Astarte – alle stærke kvindelige begreber med tætte bånd til naturen og moder jord. Det interessante er, at alt findes i naturen og jeg holder meget af symboler også for at få tankerne i omdrejninger 🙂
Jamen dog, så kom jeg forbi Føtex og her måtte jeg så standse op, for jeg så nogle roser (jeg elsker roser). Jeg købte 5 og så gik turen hjem med roser på cyklen :-). Fat i spaden og græsset blev vendt og muld blev hældt på og så plantede jeg roserne, i “mit” symbol. Til sidst overstrøede jeg roserne med positive tanker og med forårsvarmens hjælp håber jeg de “bider” sig fast og vokser sundt i harmoni – jeg kan kun håbe, men ellers har det været en god øvelse 🙂
© Pauli, marts 2015