Johannes V. Jensen skriver:”Hvad hånden former, er åndens spor. Med flint har oldbonden tømret, kriget. Hver spån du finder i Danmarks jord, er sjæl af dem, der har bygget riget. Vil selv du fatte dit væsens rod, skøn på de skatte, de efterlod.”
Jo, jeg forsøger ydmygt at fatte mit væsens rod. Tænk sig, at løget indeholder så smuk en blomst? Det er en oplevelse for mig at lægge løg. At holde løget i hånden, betragte dette vidunder – er en oplevelse. Jeg bliver også lidt alvorlig, for jeg kommer til at tænke på, at hele løgets skæbne er bestemt. Så sidder jeg dér på hug og graver en rende ca. 20 cm dyb og tænker på, at mit eget fysiske legeme startede med min mors æg og min fars sædcelle! Inden for 2 år, er jeg flyttet 2 gange og det er nu 3. år, hvor jeg lægger løg! 🙂 Gad vide, om dét ligger i min skæbne, eller? Bare fordi jeg har et løg i hånden, behøver jeg vel ikke at begynde at skrabe lag for lag af for at finde ind til mit livs mysterium? 🙂 Begynde at tænke tilbage til mit væsens rod? eller hvad? Hvad har været min skæbne? Nå ja, vi taler jo om karma og frie valg iksandt!? Hvorfor dog ikke plante nogle smukke løg i mit eget forældede liv – når jeg nu kender til resultatet? Her opstår konflikten, diskussionen i mit sind for teori er så let: “Du skal bare…” men praksis er noget helt andet. Jeg kikkede op på den blå himmel og så at månen var i opadgående fase (ny cyklus) og jeg bemærkede også nedfald af træets blade – og så gik det pludselig op for mig, at jeg var i oktober og i mit eget livs efterår. Ned med flere løg – det går ikke at falde i staver, i drømme og eftertænksomhed! 🙂 Da mørket faldt på havde jeg lagt 117 løg og nu er jeg glad for, at jeg tids nok har investeret i forårets blomstrende skønheder.
© Pauli, 6. oktober 2016, som igen har mulighed for at nyde efterårets smukke farver. 🙂
