Min helt egen skyld – men jeg har vel også lov til at brokke mig…?
– og det må jeg hellere gøre inden julemåneden sætter ind og hvor vi skal være så gode ved hinanden!
Indrømmet, jeg er nok lidt dum og naiv :-). Tænk sig, jeg valgte et enderækkehus, der går ud til vejen og til en parkeringsplads, hvor bilerne kan lyse ind i min stue! Tænk sig to år i træk, har der været renovering og dermed larm på min bolig. Hertil kommer, at jeg nu 2 år i træk har været ved tandlæge og det har kostet mig mindst 35.000 kr. Tænk sig hvor er jeg dum, at jeg ikke er med i sygesikringen Danmark og hvor er jeg naiv når jeg tænker på, at hvis du har et hus, så tæller friværdien ikke med, når kommunen skal opgøre din formue, for at give dig hjælp. Nej, brug af din opsparing!
Jeg har ikke en kone/frue eller husbestyrerinde, nej, jeg er single og bor alene i for mig et stort rækkehus, hvor jeg skal gå op ad trapperne for at komme på toilet! 🙂 Så dum troede du ikke jeg var, vel ? 🙂
Tja, det er kun min søn, som har set hvordan jeg bor og nu skal du høre: Jeg har over 50 års anciennitet i boligsystemet, men alligevel, skal man bo i et år, kaldet karenstiden, før du kan komme i betragtning til anden bolig i din afdeling. Sådan var det ikke før i tiden og det skal siges, at jeg var pionér idet jeg flyttede til Urmagertoften i 1981 og blev separeret fra min kone i 82 og måtte derfor flytte igen..Meget vand er løbet i åen siden da og efter 32 år i Søndervangen er jeg nu havnet her! 🙂
Nu er jeg så skrevet op til et 2-værelses et-plans rækkehus her i samme afdeling og det lover godt, så mon ikke det også lykkes, det tror jeg.
Jeg har erkendt, at det er nu, jeg skal tænke på min 3. alder og for pokker ikke tro jeg er 28 år længere! 🙂
Når det hele falder på plads, kunne jeg tænke mig at det ville være en god idé, at tage rygsækken på og drage ud i den vide verden og se hvad der sker der? 🙂
Nu må vi se, men dette lille brok, skal vise, at livet også har flere aspekter og vi kan da snakke om dét også?
Til trods for mit brok, har jeg hængt en lyskæde op for og bag på rækkehuset, for julen nærmer sig jo, og så må vi helst ikke brokke os…
Kh Pauli, som lige nu må få det bedste ud af hver dag! 🙂
© Pauli, november 2015