
Nu sidder jeg så her og som tiden dog går 🙂 Det er den 21. maj 2016 og fuldmåne 🙂 Måske er det tiden til at skue lidt tilbage i historien? Jeg tænkte på min far og hans far etc. til jeg kom helt tilbage til Palæmon Pedersen Wendel, født omkring 1598. Han var sognepræst i Linaa-Dallerup 1623-1662 og provst i Gjern fra 1660. Nu spørger jeg så mig selv: Var det bedre og mere fredeligt at leve dengang i 1600-tallet – og så hensættes jeg til den tid 🙂 De havde ingen Internet og hvad ved jeg 🙂 – så tid havde de da til hinanden og jeg må tilstå, at de fik mange børn 🙂 Men nu skal vi lige huske på, at vi kun er mennesker og 4 hundrede år er kort tid, når vi ser på selve menneskets udvikling! Selvfølgelig var der krig og uro i perioder dengang også – og lige her kan jeg nævne svenskekrigen. Nu bliver jeg virkelig stolt 🙂 for i 1658, bragte den gode præst sin kone og børn i sikkerhed i København under svenskekrigen! Sådan er det, vi må passe på vore kære 🙂
Godt at vi alle sammen stadig har omsorgsgenet i os – vi vil jo vore kære det bedste!
Hvad så med den teknologiske udvikling siden 1600-tallet? Det behøver jeg slet ikke at skrive om og er det ikke blevet fuldt acceptabelt at sige: Kun fantasien sætter grænser her? 🙂
Men den etiske/moralske udvikling, hvordan er det gået med den, siden 1600-tallet?
© Pauli, 21. maj 2016
Kh Pauli, som ønsker alle en god fuldmåne-tvillinge weekend 🙂