Jeg nyder at studere gamle og nye bygninger

Der er altså noget ved mursten, som berører mig. Her på min “lille Borg” er jeg omkranset af mursten og selv indenfor ser jeg murstenene bag malingen. Hvilken opfindelse, som jeg ikke tænker på til hverdag ej heller ikke opfindelsen af beton, som jeg dog ved romerne anvendte.

Den anden aften sad jeg fredeligt på en bænk og nød synet af den katolske kirke. Jeg hensættes til den tid hvor murerne gik på træstilladser og lagde sten på sten i vatter. For mig er det kunst at se de forskellige symboler, at se symmetrien. Hele samspillet og harmonien i bygningen. Der er ingen beton, kun mursten og det gælder også Domkirken. Selvfølgelig overgår  Rom Aarhus i kunst 🙂 men jeg er nu godt tilfreds med at nyde de gamle bygninger her. 🙂

Der sker også noget andet for mig: Jeg begynder at fornemme tiden, ser hestevogne og mennesker komme gående i et afslappet tempo, nogle standser op og herrerne bugger og hilser med hatten. Det emmer med ro og sindighed der i gaden. Jeg tænker på den flinke Frimurer, som jeg snakkede godt med da jeg var 12 år og han fortalte selv at han var Frimurer på en helt naturlig måde. Frimurernes bygninger er meget flotte og har også mange symboler. Den tidligere Stormester i Washington logen (en meget sympatisk mand) blev for nogle år siden spurgt til dollarsedlens symboler, som der er mange konspirationsteorier om og med et smil på læben svarde han: “Du kan fortolke som du selv vil” 🙂 Noget der er interessant er, at det som synes at være hemmeligt og skjult i symbolerne – ofte ligger helt synligt fremme for den som “har øjne at se med” 🙂 

Jeg er også nysgerrig efter at se “begyndelsen” til et byggeri. Flere gange har jeg fulgt med fra starten, når der graves for at kloakere og støbe soklen, fundamentet – og også dette er spændende at se, når jeg kommer forbi på min cykel. Nu er det så med beton og elementer polstret med murstensflader, altså ikke enkeltvis murstensbyggeri, som i gamle dage 🙂 men der er dog mursten 🙂 Støbningen af soklen giver mig også tankeassociationer til den spirituelle verden: Vigtigt at få støbt det rigtige og holdbare spirituelle fundament, så arbejdet på det spirituelle hus kan foregå sikkert og trygt uden sekterisme og fanatisme. De rigtige “pauser” skal holdes analogt med Alice Baileys beskrivelser af aktive og passive perioder. Er soklen, grundvolden i orden, bliver du mindre modtagelig for kritik og sladder, for du tager dig tid til den næste mursten og den skal også være i vatter! 🙂

På Århus Ø bygges der i stor stil og her har jeg stort set fulgt med fra starten. Jeg ærgrer mig bare over at vi ikke fik den højeste bygning her, men det skyldes vist nok at undergrunden ikke er stabil nok! Som helt lille stod jeg nogle gange og fiskede i havnen og vi knægte fangede faktisk fisk 🙂 Trods udvidelse af havnen, glæder det mig at der stadig lystfiskes især ude på sydhavnen. Hvis du ikke har en cykel, så køb en og kom ud og se din by på en anderledes sindig måde. 🙂

Helt ærligt, sådan et “mappedyr” som mig, jeg beundrer bygningshåndværkerne, konstruktørerne og arkitekterne og ikke mindst Frimurernes kunst både eksoterisk og esoterisk 🙂

I aftes kom jeg så forbi en af bygningerne, som nu stod færdig og jeg så lys i en af lejlighederne – der var allerede indflyttere. Det er altid interessant hvem der flytter ind, hvem der bliver naboer etc. Sådan er det jo også spirituelt? Når det “spirituelle hus” er klar til modtagelse af input, hvad tillader vi så at komme ind og fylde i vort sind? Her er der tale om valg og sortering, når vi ser på alle “hylderne” 🙂

Mange af de gamle bygninger står her stadig og de er fredet. Den gamle tidløse viden er her stadig. De nye betonbygninger skyder i vejret og den nye viden spirer også frem. Men som her i Aarhus hvor gammelt og nyt tilpasses i byggeriet, så må det også være rimeligt at den gamle esoteriske viden og den nye spirende viden supplerer hinanden og harmoniseres, samt fortolkes i lyset af den tid vi NU lever i?

© Pauli, 31.1.2017, som ser frem til foråret 🙂

Tilbage til mine egne analyser

Den fantastiske Virkelighed

Translate »