De sidste dage har ordet Iridium spøgt oppe i min lille hjerne. Jeg må hellere undersøge det nærmere for at se om det har noget med mineraler på andre planeter at gøre. Det kunne også tænkes at Kina søger efter dette grundstof på Månens bagside? – ja, mange tanker meldte sig. Månen? Nå ja, der kredser jo satellitter om den både fra USA og andre nationer og med deres teknik opfanger de jo nok hvilke mineraler der findes.
Jeg var faktisk glad for matematik og fysik i skolen og kan da huske noget om brint og ilt. Den ene er en eksplosiv gasart, og den anden kan bruges som et effektivt brændstof, men tilsammen udgør de to stoffer flydende vand, der kan slukke ild. Bravo og er det ikke H2O (to-tallet skal være mindre 😊) Jeg fandt frem til, at Iridium og Osmium er nogle af de tungeste stoffer, men var stadig ikke tilfreds med de forklaringer som jeg læste. Der er noget, som hedder Iridium satellitter og måtte så læse om det. Det oprindelige koncept var at have 77 satellitter til at dække vort behov og da Iridium har atomnummer 77, var det jo meget passende, men det blev kun til 66 i starten. Der er dækning på begge poler hvor der jo ikke er ret mange mennesker, hvilket viser betydningen af netop Iridium.
Nu var pointen med dette lille indlæg blot at vise hvordan du kan komme vidt omkring med nysgerrighed. Du må ruske op i mig, hvis jeg stopper med at være nysgerrig. Som åndstænker er der hele tiden nye udfordringer og spørgsmål. Var det da ikke meningen at vi skulle lære og få erfaringer mens vi var inkarnerede? Være fokuserede, bevidste og opmærksomme på hvad livet har at sige? De clairvoyante kunne begynde at studere hinandens auraer, chakraer og energier og undersøge hvad der sker. Ser de uafhængigt af hinanden det samme? Kan deres aurasyn bruges som en nøjagtig diagnose? Altså noget konstruktivt brugbart, som giver mening. Ellers bliver det let en skoleform, som bygger på ”de store Ånders” viden og budskaber gennem tiderne? I fællesskab kan vi opnå nye åndsvidenskabelige højder og være med til at hæve den kollektive bevidsthed til at vide. Ser vi på vore egne børn og børnebørn, bliver vi jo glade og stolte når de begynder at forstå og vide? 😊 Ok det må være rimeligt, at vi kan stille følgende spørgsmål uden at blive sure: ”Du mener altså dét og hvor har du så den viden fra?” Eller: ”Hvilket bevis har du for netop dét?” eller: ”Hvad har du selv personligt oplevet, så det gør dig så skråsikker?” og du kan blive ved. Dette er åndeligt demokrati med en kærlig tankegang, at vi alle skal med…
Rigtig god søndag 😊
© Pauli, 27. januar 2019