Det kan nogle gange være svært at forstå de forskellige begreber som vi støder på. På internettet flyder det med annoncer om både det ene og andet – og det er som om at der næsten er en konkurrence om hvilken annonce som er mest sigende og tillokkende. Vi lever i informationernes tid og det går stærkt, så stærkt, at vi glemmer at studere nærmere og undlader at gå i dybden.
Hvad vil det sige at være okkultist? Det lyder nok ikke så godt, hvis jeg nævner dette ord, for det bliver jo brugt i folkemunde som noget forfærdeligt, som man ikke skal beskæftige sig med. På sitet finder I en okkultist – så hold jer endelig fra ham eller dem. Helt forkert, det er fordi du har alt for travlt og ikke undersøger hvad det betyder og det er desværre kendetegnende for vor tid hvor der er alt for meget overfladiskhed.
Den mand, som gav mig nogle gode stunder og som jeg kunne diskutere helt frit med, var en kristen okkultist og jeg var kun 12 år. Jeg behøver ikke skrive så meget om denne tid, men i dag er der flere sætninger som jeg bedre forstår end dengang.
Hvad forstår vi så ved at være en okkultist? Desværre er det sådan, at de personer som tegner den teosofiske historie, dem har jeg ikke kendt personligt. Jeg er nødt til at læse lidt om dem og hvad de har skrevet og på den måde mærke efter, om jeg har en åndelig tilknytning til dem – om jeg kunne være enige med dem, hvis jeg sad hyggeligt og samtalede.
Når vi påbegynder rejsen til det indre, opstår der altid et ønske om at kunne opleve fænomener som er oversanselige og det kan let blive et mål i sig selv, at ønske højere sanseevner. Disse evner kan naturligvis erhverves igennem den rigtige øvelse og ved den rigtige vejledning, enten ved glimt eller ved permanent tilstand. Det er sjældent at evnerne er så åbenbare tydelige og anvendelige som hos nogle af de store, som vi læser om. Det er også kendetegnende for disse mennesker, at de så at sige bærer evnerne på en helt naturlig måde. De fungerer tilfredsstillende i samfundet uden at miste den berømte jordforbindelse – de er naturlig skabt sådan.
En okkultist som jeg vil fremhæve og som jeg føler godt ved på en harmonisk måde, er Geoffrey Hodson. Han blev født i England i 1886 og døde i New Zealand i 1983. Han havde en lykkelig barndom i en familie med store landejendomme, hvor der var heste at ride på og hunde at lege med, når han og hans fire søskende fulgte faderen rundt på ejendommen og de vidtstrakte områder i Lincolnshire. Som han selv siger: “Det var et godt sted at begynde en inkarnation”.
Allerede som 5 – 6 årig havde han oplevelser fra den “anden verden”, og det er her jeg gerne vil indsparke en kommentar. Det er den verden, som almindelige mennesker ikke ser med deres sanser. Derfor er det så svært at diskutere med skeptikere, som konstant vil have beviser for de forskellige udsagn og en debat løber hurtigt ud i sand. Det bliver et spørgsmål om du vil tro på Hodson og om du vil tro på at der findes en verden, som du ikke umiddelbart kan se med dine fysiske øjne. På et spirituelt forum, burde det være helt naturligt at acceptere og debattere denne usynlige verden, med eller uden højere sanseopfattelse. Når du tænker efter, kunne det jo være, at du måske selv har oplevet noget eller sanset fra denne usynlige verden og måske ville du være bedre forberedt, hvis du senere oplevede fænomener. Tilbage til Hodson, som fik besøg af en Deva i dagligstuen:
“Den havde en skikkelse som et menneske i sin strålende ungdom, med en aura der rakte langt ud over det sædvanlige, fortæller han. “Fra hoved og skuldre udgår strømme af kraft, øjnenes form og udtryk mere end antyder en overmenneskelig magt, dog med et strøg af menneskelig kærlighed.” Mens han i tankerne søgte efter en sikker kommunikation med devaen, får han en meddelelse: “Gå fremad, du er under guddommelig ledelse, høst hvor du kan”. Devaen fortæller ham så, at han har en lang træning bag sig og siger: “Okkultist vil du blive, sæden til det okkulte liv blev sået i Ægypten. Mystiker er du, for mystiker har du været i Grækenland, i Lilleasien og i Tyskland. En vældig impuls til at tjene fødtes i dig i Palæstina, hvor den største tjener af os alle plantede den i dig. På hans bud vandrede du langs Middelhavets kyst ind i Europa, hvor du bragte det lys med dig, som han havde tændt.”
Denne oplevelse, blev begyndelsen til hans livslange forskning i de overfysiske verdener og dette kan der læses rigtig meget om. G.H. blev en af de betydelige formidlere af den evige filosofi gennem de mange bøger han skrev, foredragsrejserne rundt om i verden og hans okkulte forskning indenfor mange forskellige områder, lige fra atomernes verden til de højeste bevidsthedsfænomener, arkæologi, geologi m.m. Hans okkulte studier indenfor disse områder er veldokumenteret og videnskabeligt verificeret. Måske kan man sige, at han som okkultist var en pioner indenfor fremtidsforskning.
Så er det jo her at skeptikeren og den jordbundne materialist, springer fra og ryster på hovedet. Skeptikeren vil have beviser. Desværre kan jeg ikke komme med nogle beviser, men kan kun sige, at naturligvis findes der en usynlig verden. Denne verden gennemstrømmer den fysiske materielle verden som du ser. Det er ikke en verden som kan beskrives som et ´sted´, men som en tilstand.
Dyrevelfærd og vegetarisme havde også hans hjerte. Han kæmpede hele sit liv imod grusomhed mod dyr og grundlagde på New Zealand, hvor han boede da 2.verdenskrig brød ud, en dyreværnsorganisation og en vegetarisk forening. Det slog an og bredte sig, flere dyreværnsforeninger kom til og ideen om en verdensuge med dyreværnskampagner opstod (første uge i okt.).
Vi behøver ikke at beskæftige os så meget med det interplanetariske aspekt (selvom det kan være spændende). Prøv at kigge ud i din have og se på blomsterne – se hvordan det år efter år spirer og alt vågner til nyt liv. I naturen findes det hele og den usynlige verden gennemstrømmer og holder det hele i balance. Det er muligt at du ikke er enig eller forstår, men så tag blot det som harmonerer med din indre overbevisning og lad resten ligge. Gardinet (Forhænget), bliver ikke sådan lige trukket fra på een gang, men lidt af gangen tilpasset vores udvikling. Den åndelige udvikling er jo så individuel og du kan ikke få et standard program og vore oplevelser er bestemt subjektive.
Nogle mennesker oplever så at sige uden at være sig det bevidst, for det er helt naturligt for dem. Andre oplever og kan sætte ord på og beskrive den fantastiske virkelighed. Men som årene går vil du opdage, hvor begrænset du er i din hjernebevidsthed, hvor lidt du i virkeligheden forstår af naturens undere og universets storhed.
Det er helt naturligt, at når et menneske har fundet ‘sandheden’ vil m/k også værne og beskytte den viden, som førte til det nye ståsted. Samtidig søger de fællesskabet med dem, som har fundet det samme.
Der står skrevet: ‘Kast ikke perler for svin’. Vi har ofte set hvordan viden kan blive fejlfortolket og samtidig hånet og trådt under fode. Derfor bevarer mysterieskolerne deres viden og medlemmerne har en vis form for tavshedspligt.
De mennesker som ikke har en dybere viden og forståelse, er som regel de første til at kritisere andres ‘ståsted’. For at deltage i et sekterisk fællesskab, er det ikke nødvendigt med en dyb forståelse eller viden om de hellige skrifter.
Vi har set såkaldte kristne sekter begå kollektive selvmord – vi har set massesuggestion med store tragedier, fordi medlemmets frie vilje med skelneevne var sat ud af kraft.
Sådanne sekter proklamerer altid, at de har fundet sandheden og at de har eneret på den. Alle andre uden for sekten er syndere som vil gå til helvede, hvis de ikke omvender sig til netop sektens tro. Medlemmerne bliver bundet til hinanden i en fælles angst og helvede bryder løs for det medlem som bryder ud.
Det tager mange år at få rystet helvedesprædikerne af sig. Når prædikanten uge efter uge har talt om, at hvis du ikke omvender dig, så går du fortabt osv. Det gælder alle fællesskaber.
Hen over påsken, har vi hørt om tragedierne i den katolske kirke og vi har endnu engang set hvor ufuldkomment mennesket er, uanset om det er en præst eller pater! Så, hvem er så synderne?
Min far fortalte om en arbejdskammerat, som var gammeldags spiritist. Han kunne stå og tale med ånderne, midt i det hele, men han arbejdede konstant og sikkert. Han var et meget fint menneske og jeg husker ham da han var havemand hos os. Fin moral og fint ægteskab etc, men han havde sin spiritiske opfattelse. Alligevel hørte jeg gang på gang i mit hjem og blandt min fars omgangskreds, at spiritisme og den slags var noget man skulle holde sig langt fra.
Samtidig så talte de voksne om de sidste tider, om hvor forfærdeligt det hele ville blive og jorden ville gå under og hvis man ikke var troende, så ville man gå fortabt osv osv.
Der står skrevet, at træet skal kendes på dets frugter. Hvis ikke den indre esoteriske skoling med initiationer, bærer frugt på det ydre plan, så er der vist nok noget der skal ‘kigges’ på?
Tja..som verden ser ud i dag, er der vel ikke noget at sige til, at ikke alle okkulte hemmeligheder bliver afsløret?
© 2010 Pauli Obel