Hvad er dét vi samler på?…

Ja, så sidder jeg så her og kigger ud over havet og måske dukker min havfrue op 🙂 Du tror det er løgn, men jeg har faktisk en havfrue eller skal vi kalde hende for Venuskvinden 🙂 Det er jo lige meget, om du forstår mig eller kender til min verden. Der er nogle mennesker, som går op i nisserne i denne tid og de har det da også ganske sjovt 🙂 Børnene har også fantasipersoner som de kan snakke med, men desværre er de voksne ikke altid lige søde 🙂 Børns fantasi skal stimuleres og de skal roses 🙂 Selvfølgelig eksisterer Julemanden og snart kommer han med gaverne til vore børn – så glæd jer 🙂 Lad os fortælle historier og jeg håber ikke vi bliver for gamle til det 🙂  Nå, det var ikke lige dét jeg ville fortælle, her under fuldmånens skær, nej, det er bare sådan en lille hyggelig dialog med mig selv. Når jeg sidder her, så kommer jeg til at tænke på, hvilke fingeraftryk jeg i grunden har sat mig her i livet? Vi taler om indsættelse i karmabanken og hvordan vi kan forbedre talentkernen og hvad der er vigtigst! Jo, jo…

Hvad er det vi samler på her i livet? Godt spørgsmål og nu lyder jeg som en voksen mand – minsandten om jeg så ikke bliver nødt til at drage karmaloven med ind i dialogen, ups..

God og dårlig karma. Som en boomerang, kan det vi har sået for mange år siden ramme os lige i nakken – og øv hvor gør det ondt. Det er din skyld at det sker og så kender vi hele ‘turen’: Hvis du ikke havde sagt det, eller handlet sådan, så var det gået helt anderledes, altså det er din egen skyld, ikke min ven?

Sådan kan tankerne køre frem og tilbage i vore små hjerner – din og min skyld og hvorfor?

I bagklogskabens klare lys, kan jeg godt se nu, at jeg skulle have holdt min mund eller undladt at have skrevet dit og dat. Jeg var kommet ind på et sidespor og det var bestemt ikke min mening, men det var altså fordi jeg var udsat for pres fra alle sider og ikke kunne klare den lige vej.

Du kan også godt se, at der skal 2 til at slås, kan du ikke? Der skal også 2 til at slutte fred. Du burde bestemt vide bedre, dig som tror på åndsvidenskab og det spirituelle menneske?

Hvad nytter det dog, at du har læst så mange bøger, har viden om dit og dut og så kan du ikke lige holde din mund i en presset situation? Hvad udløser dette og hvad var årsagen til denne handling og nu virkning, som igen udløser?

Du bliver altså nødt til at være opmærksom på, hvad du samler på din vej, for alt hvad du siger og gør, får konsekvenser.

Det er ikke din eks. kones skyld, det er ikke dine børns skyld, det er ikke samfundets skyld – det er helt din egen skyld min ven, for vi taler om karma, om at så og høste.

Ja, siger du, et indiansk ordsprog siger, at du ikke skal dømme mig, før du har gået i mine mokkasiner i 14 dage – så stop lige med at dømme mig og hold op med at drage for hurtige konklusioner, for du har ikke gået i mine sko?

Godt nok, det kom der jo ikke meget dialog ud af, tænker du, for jeg synes nu altså sådan og sådan – og det har da intet med din karma, at gøre. Nu er det jo dig der undskylder for det pegefinger pegeri? Du skulle hellere tænke på selv at samle på de rigtige sten og undlade at træde på mine åndelige ligtorne, så gik det hele meget bedre – det må du dog kunne se, med din intelligens – du er jo et kærligt menneske, så prøv lige at efterlade dig nogle gode spor.

 

 Samle de rigtige sten op – efterlade nogle gode spor, hm…:-)

 En kærlig december hilsen 🙂

 © Pauli, 15. dec. 2016

Tilbage til mine egne analyser

 

 

 

 

Den fantastiske Virkelighed

Translate »