Huawei – jamen går det ikke hurtigt nok nu?

 

Næ, vel gør det ej. Forestil dig lige mig og andre, på kursus for 20 år siden, når vi skældte ud over. at vi ikke var kommet på Internettet. Selvom pc’en fik et par øretæver og vi måtte vente, så var der jubel når vi kom på nettet. Det tog sin tid, men vi kunne uploade og downloade, samt lave hjemmesider og søge på nettet. Det var første og anden generation af hastigheden og jeg synes da, at det var hurtigt nok 🙂 – for vi skal også lige selv have lov til at tænke? 

Her ca. 20 år efter sidder jeg og skriver til den vide verden på 4. generation, altså 4G, som er baseret på mobilmaster og det går dælme hurtigt. Helt ærligt jeg vil også have 5G, som er endnu hurtigere. Problemet er, at det så skal være Huawei, som skal hjælpe os stakkels danskere med at få en hurtig forbindelse.  

Udviklingen fortsætter og jeg hæfter mig ved følgende: “Vi har også fulgt, hvad gør nære allierede i UK, og det har vi i vidt omfang lagt os op ad. Det, der har været leveret til 4G, bliver afprøvet på et center, som den engelske efterretning driver for at se, om der er uregelmæssigheder i det,” fortalte Claus Hjort Frederiksen på samrådet. Hvad er problemet så med at få 5G på banen, når Det kinesiske teleselskab i dag leverer udstyr til TDC’s infrastruktur og det er blevet testet? Der skal nok bygges nogle flere master, men 5G vil betyde enormt meget for hele udviklingen.  

Kina og Indien er blevet “store”. Kina er landet på Månens bagside, hvilket vi ikke hører meget om og Indien er godt på vej i rumkapløbet. Prøv at se hvad der står i dit tøj? Made in?  

Nå, vi danskere er gode til grøn energi og sunde fødevarer, så vi har da noget at eksportere! En ting er helt sikkert: Vi følger bare de “store”, så skal jeg nok få 5G 🙂 for vi vil jo alle sammen gerne være globale 🙂  

© Pauli, 25. Januar 2019 og som mener, at det bliver et fantastisk år inden for rumfarten og opfordrer lseren til at følge de forskellige temaer på Twitter! 

Tilbage til mine egne analyser
 

Den fantastiske Virkelighed

Translate »