Holder din indvielse, når stormen raser? Når sygdom, ensomhed, bagtalelse og svigt rammer dig. De smukke prædikener, de smukke ord du skrev og modtog. Jeg har sat dette indlæg under religion, for der er en dybere mening med det.
Der er virkelig mennesker, som er helt specielle og som synes udvalgt til at prædike til store menneskemasser. De har karisma, de kan få folk til at lytte og handle. Mange tusinde mennesker samles om de store prædikanter og Billy Graham var en af dem. Præsidenter og andre store mænd lyttede til hans ord. Store menneskemasser blev omvendt og kom til tro.
Når de store prædikanter kommer til landet, er det nødvendigt at frikirkesamfundene samarbejder på tværs for at arrangere de store møder. Der skal ‘varmes’ op med sang og musik, for masserne skal komme i den rette stemning. Folket skal sættes i en form for ekstase, så de bliver lettere modtagelige for budskabet, sådan er det.
I USA, ser vi at mange tusinde mennesker samles hver søndag til møderne og der sker virkelig ‘mirakler’ og deltagerne bliver søde og kærlige over for hinanden for de har oplevet noget. De har et fællesskab og en tro som de deler. Det samme ser vi ganske vist i mindre målestok her i landet.
Der er sommerstævner for de troende og de kan lære andre at kende. De unge kan få sig en kæreste af samme tro og senere stifte familie med en god moral, sådan er det. Mennesker med samme tro, har brug for fællesskabet, det styrker dem at kunne udøve sang og musik sammen og fællesbønnen er stærk og kraftig.
Vi skal tilbage til slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet da vækkelsen begyndte. I århundrede var der faktisk ikke rigtig sket noget i den store ‘målestok’. I vore dage foregår vækkelsen over hele kloden og det må da siges at være en NY TID.
Når vi nu har kristendommens budskab, hvorfor søger nogle mennesker så over i østens mystik? For 3 år siden, kunne en indisk guru samle over 1000 mennesker i København og de kom fra nær og fjern, hvorfor? Har disse mennesker ikke nok i den kristne tro?
Østens guruer eksisterer stadig og påvirkningerne er store, det viser de forskellige yoga-retninger, men kan guruernes lære arbejde sammen med kristendommen? Hvad siger vores biskopper og præster?
Skulle det være bedre at synge mantraer og sidde i lotus-stilling og meditere, frem for at bede en hengiven bøn i den kristne tro, eller kan begge dele praktiseres?
Der eksisterer langt større bindinger til en guru fra østen og langt større ekstatiske påvirkninger, end når mennesker samles for at høre den store prædikant.
En bekendt fortalte mig for mange år siden, at han måtte skrive til sin guru i Indien, at nu ville han løses fra hans påvirkning. Nyteosofferne og newage-folket synes at være ‘bange’ for at debattere dette emne, hvorfor?
Auraændringer/transformation/kanaliseringer og andet forkvaklet østerlandsk tankegods, hvorfor har det så stort et tag i danskerne? Det vil man ikke snakke om, så derfor gør jeg det 😆
Holder din indvielse, når sygdommen rammer dig og du sidder helt alene, eller når du mister dit arbejde, skilsmisse mv.? Har du kræfter til at skrive eller ringe til din auraformidler og fortælle at hendes behandling overhovedet ikke har hjulpet en disse? – eller har du kræfter til at sidde i lotusstilling og synge mantras? osv. osv.???
Jeg sad og snakkede med en tidligere ansat i min fagforening, ude på min sten ved havet. Vi kom naturligt ind på det åndelige og lige pludselig blev hun vred og så begyndte hun at forklare at begge hendes bedsteforældre var døde af kræft og de var vegetarer – og de var også Martinus-tilhængere. Jeg lyttede og hvad skulle jeg egentlig sige?
Deres skæbne har selvfølgelig intet med Martinus’ lære eller kosmologi, at gøre, men jeg vil da godt debattere sådanne udtalelser fra den virkelige verden, vil du?
Når vi alle er gået hver til sit fra et stor-møde, hvor energien og ekstasen, har sluppet sit greb og hverdagen melder sig, så skal det vise sig, om din indvielse holder, om du har noget at bygge videre på, om din tro er stærk nok etc.
Et billede vil jeg gerne bruge her. Det er pragtfuldt at blive forelsket, det er vidunderligt at erobrer hinandens kærlighed og blive forenet. Men hverdagen kommer jo, med de sure sokker og opvasken og de uartige unger osv. – rutinen indfinder sig med godmorgen og godnat og lidt sex i ny og næ 😆
Hvor ofte har vi ikke set, at den bedste kammerat har lagt an på konen og ægteskabet er brudt sammen og straks var der noget at kritisere ved de gamle partner, for så senere at opdage, at mønsteret blot gentog sig i det nye forhold. ‘indvielsen’ holdt ikke, også selv om de havde den samme.
Undskyldningen kunne måske være, at de havde glemt eller undladt at dyrke fællesskabet i deres tro eller at de i deres kedsomhed og manglende spænding, havde åbnet op for ‘verdens’ fristelser e.l.?
Indvielsesprocessen skal komme indefra og skal som en rose, selv folde sig ud i det rigtige tempo, den kan aldrig presses frem af et andet syndigt jordisk menneske, sådan er det. – og du skal selv bestemme!
Den nye tids parforhold/ægteskab, vil jeg godt skrive om i en anden tråd.
Jeg bliver nogle gange træt af at snakke om auraer, chakraer, ufoer, stjernemennesker etc. etc., det synes så uvæsentligt i forhold til at snakke om livet i praksis. Håber der vil komme nogle brugere her ind på nettet, som kan fortælle om deres liv og historie. Fortælle om deres indvielse holder. Fortælle om deres tro, hvad enten de er Jehovas vidner, mormoner, Frelsens Hær, Baptister, pinsefolk eller ganske almindelige mennesker som ‘fru Jensen’ som har en hjerteindvielse, der holder!
© Pauli, 2009