Foråret begynder…

Pauli i Odder halvmarathon 2011

Foråret begynder i morgen efter kalenderen 🙂 Jeg venter nu med at fejre til ca. den 21. marts, jævndøgn, men jeg er jo også en særling? 🙂

Da jeg var med til åbningen af Kulturhovedstaden 2017, kom jeg til at tænke på de mange dejlige events som kommer i år. Året er særlig for mig, da jeg runder de 70 år og så efter sigende skulle blive voksen! 🙂
Tja..nu har jeg så tilmeldt mig til Bestseller Aarhus City Halvmarathon 2017 – og så fanger bordet! 🙂 Den psykologiske forskning fortæller, at hvis du fortæller om et løb, så har du større chancer for at gennemføre. Du sætter baren rimelig højt og underbevidst tvinger det dig til at træne og blive motiveret. Dette gælder også i andre sammenhænge. 🙂
Nu har jeg så fået chokket, da jeg opdagede, at jeg står som 70-79 årige. 🙂 Jeg ser positivt på dét, for i min alder behøver jeg ikke at skulle “leve op” til de store forventninger – jeg kan tillade mig, at tage den lidt med ro og nyde samværet med de mange dejlige mennesker, som den 11. juni, dagen før min fødselsdag, løber i Smilets By! smil 🙂
Se, det var en reklame for Kulturhovedstaden og mig selv, så nu må jeg hellere se at komme i form 🙂
Nothing is ever what it seems!
Rigtig god marts måned.
© Pauli, 28. februar 2017
Tilbage til motion

Den fantastiske Virkelighed

Translate »