Hvordan og hvornår bliver vi nysgerrige, om det vi kalder for “mere mellem himmel og jord” ? Hvis vi tror på reinkarnation, så har vi jo selv en medbestemmelse for hvilken familie vi kunne tænke os at inkarnere hos. Eller vi kunne formulere det på en anden måde, nemlig ved den “opsparede” karma og udvikling af evner fra liv til liv, som så skal have mulighed for at videreudvikle sig. Vi taler så også om: “Dette er min skæbne”, men glemmer nok ofte, at vi selv har været med til at skabe denne skæbne. Vi kan have svært ved at acceptere vores skæbne: “Hvorfor lige mig?” etc.
Er det så bedre at skrive en tyk bog om de tanker, som tilflyder til dig? Ja, det var det for 100 år siden og bøgerne er blevet skrevet. Den viden vi har brug for er skrevet, men i vor tid har vi ikke tiden til at læse alle de store værker. Mor og far skal begge på arbejde, passe børn og når de har fri, bliver de underholdt af TV, smartphones etc. – har de så lyst og ro til fordybelse i store værker? Vi skal helst fra sofaen eller lænestolen have serveret viden og oplysning fra Tv’et, uden aktivt at deltage. Men Internettet gav os så den gave, at vi kan deltage i debatter og dermed få interesse for emner vi måske havde glemt, men som de voksne snakkede om i vor barndom?
Selv på nettet springer vi ofte over de lange fortællinger. Vi googler os frem til de oplysninger vi vil have her og nu og stiller os tilfredse med de svar, uden også her at gå i dybden – for vi har ikke tid? 🙂
Med 7 års erfaring som forum administrator og debattør, ved jeg om nogen, hvor træls det er at skulle læse lange indlæg. Der er også mange floskler blandt de spirituelle mennesker og de har for vane at citere få sætninger fra forfattere, som de dårligt nok har læst eller kender til. Det gør dog ikke noget, når bare der kommer en debat i gang og der opstår tankeassociationer. Men det er dog svært at diskutere en bog, som kun jeg har læst etc. Der må være en mening med dette? Allerede nu er mit lille forord for langt og du er ved at kede dig 🙂 Derfor trækker jeg lige et indlæg frem “af posen” fra en længere tråd med et par skønne debattører og det er bare fordi du kan tænke lidt over “hvilken stjerne du er født under” etc. For god ordens skyld, skal jeg lige sige, at der har været rig anledning til at respondere på indlæggene i mange år, hvilket ikke er sket – vi har ikke tiden til det, vel? 🙂
Hej Lars 😉
Du taler om stikord og du har ret. I hele den periode, hvor Steiner udviklede antroposofien, har han kun holdt 6 foredrag, hvor han henviser til Ahrimans inkarnation. Når han har holdt mere end seks tusinde foredrag, kan man godt undres, når emnet er ‘så vigtigt.’ Set i det lys, må der altså være noget som har holdt ham tilbage.
Jeg bringer lige nogle uddrag fra:
http://www.janesmann.com/Articles_PDF/RudolfSteiner.pdf
“Det er ikke sjældent at Steiner er lige ved at fortælle et eller andet, han
siger er voldsomt vigtigt, men hvor han så standser med den forklaring, at det “endnu ikke er tilladt at frigive
de oplysninger”. Dette gør han fx. i bogen Cosmic Memory, kap. 8, hvor han redegør for hvor vanskeligt det
er at fortælle i almindeligt sprog om de forhold, der gjorde sig gældende dengang menneskene endnu ikke
havde fysiske kroppe og hvor solen og månen endnu ikke havde skilt sig ud fra jorden. Steiner siger så, at
disse forhold havde kunnet lade sig udtrykke langt mere præcist i “det symbolske tegnsprog, som bruges i
mysterieskolerne, men at formidlingen af dette sprog endnu ikke er tilladt”.
Jan Esmann, fortsætter:
“Men hvem er det så, det har fortalt Steiner, hvad han ikke må sige? Det kommer han aldrig ud med, han
antyder blot med sådanne vendinger, at han står på fortrolig fod ikke blot med en endnu højere indsigt end
den, han formidler, men også at han står på fortrolig fod med mesteren over denne indsigt, og at denne
mester altså fortæller ham, hvad han må sige og ikke må sige.”
Nå, Lars, hvad mener du så? Der er altså en grund til, at ikke alt kan læses og oplyses, hvilket igen betyder at nutidsmennesket selv må søge, som du er inde på oven over. Det betyder dog ikke, at Steiners inderkreds ikke har været orienteret, hvilket så igen afføder flere spørgsmål.
Videre:
“Steiner opfatter sin mission sådan, at han er kommet for at gøre det arbejde færdigt, Kristus, Buddha,
Krishna og alle de andre ikke fik gjort ordentligt eller blot forberedte menneskeheden til. Men har han
overhovedet forstået Buddhismen, Hinduismen eller den klassiske Kristne mystik?”
Jeg må tilstå, at noget lignende har jeg ‘set’ hos Martinus.
Lige lidt krydderi til dine betragtninger over den materialistiske tid vi lever i netop nu:
“Grunden til at Buddha skulle udstationeres på Mars var, at beboerne på Mars var blevet så materialistiske, at
den energi, der fra marsboerne udstrålede til resten af solsystemet, havde en meget negativ indflydelse på
Jordens beboere. Og for at rette op på dét måtte Buddha altså på mission på Mars.”
Hejsa friends 😉
Ja, nu er jeg særdeles beæret over at kunne skrive sammen i hyggeligt lag, med to dygtige astrologer, som jo helt klart samtykker og anerkender dette citat:
“Den stjernetydning, som blev udviklet i Babylonien spredtes fra tiden omkring 400 f. Kr. til Egypten, Grækenland og Indien. Senere spredtes den videre til stort set hele Asien. Grundlaget for moderne astrologi blev lagt af de græske lærde, som boede i de græske (hellenistiske) byer i Egypten. Her blev astrologien nært knyttet til det at opstille horoskoper. Samtidigt udviklede man et helt nyt grundlag, som byggede på både babyloniske, græske og egyptiske idéer om verdens opbygning.”
“I det, vi kalder den vestlige verden, fik astrologien stor betydning i århundrederne omkring Kristi fødsel. I tiden efter Kristi fødsel (år 0 – 200 e.Kr.) blev de bøger skrevet, som stadig i vore dage er grundlaget for astrologien. Her er det i første række den græske astronom og astrolog Klaudios Ptolemaios der omkring år 140 e.Kr. lavede en samlet beskrivelse af astrologien og dens metoder.
Ptolemaios byggede på den naturfilosofi, som en anden græker Aristoteles (han levede fra 384 f. Kr. til 322 f.Kr.) havde opstillet Ca. 500 år før Ptolemaios. Mange af de tanker og idéer om verdens opbygning, som Aristoteles opstillede fik betydning i næsten 2000 år.”
Ligeledes må jeg også med mine mange siders skriv om atronomisk navigation, tilslutte mig at udgangspunktet er jorden 😆
Her kunne vi sikkert få en højrøstet diskussion også når der fremføres følgende:
“I dag er sammenhængen mellem stjernetegn og stjernebilleder helt forsvundet. Hvor sammenhængen på Ptolemaios tid kun havde problemer med størrelsen og antallet af de 12 soltegn og de 13 stjernebilleder, som ligger på ekliptika, så er der i de mellemliggende knap 2000 år sket det, at himlen har forandret sig på grund af et fænomen, som astronomerne kalder for præcessionen. Det skyldes, at Jordens orientering i rummet foretager en langsom drejning som i løbet af ca. 26.000 år får nordpolens retning til at foretage en stor cirkelbevægelse. Dette fænomen forårsager, at de relative positioner af stjernetegn og stjernebilleder langsomt ændres. Idag går Solen igennem følgende stjernebilleder i dens årlige rundgang langs ekliptika:
VÆDDEREN 20. APRIL – 14. MAJ
TYREN 15. MAJ – 21. JUNI
TVILLINGERNE 22. JUNI – 21. JULI
KREBSEN 22. JULI – 11. AUGUST
LØVEN 12. AUGUST – 17. SEPTEMBER
JOMFRUEN 18. SEPTEMBER – 31. OKTOBER
VÆGTEN 1. NOVEMBER – 23. NOVEMBER
SKORPIONEN 24. NOVEMBER – 30. NOVEMBER
SLANGEBÆREREN 1. DECEMBER – 18. DECEMBER
SKYTTEN 19. DECEMBER – 19. JANUAR
STENBUKKEN 20. JANUAR – 16. FEBRUAR
VANDMANDEN 17. FEBRUAR – 12. MARTS
FISKENE 13. MARTS – 19. APRIL
Dette er altså de sande Solpositioner, og som det ses, er de ikke i overenstemmelse med de tilsvarende datoer for fødsels-stjernetegnene.”
Jeg beundrer Steiner og Martinus, men de var kun mennesker!
Jeg forstår godt at skeptikerne vil hævde at Steiner var helt ved siden af og hvad mon han dog har tænkt på, når han udtaler sig sådan, som tidligere nævnt i tråden. Men det bør også være rimeligt, at nulevende åndsforskere diskuterer og til tider opponerer over for hvad ‘de store ånder’ har sagt? Jeg tror bestemt ikke de ville have noget imod dette, tværtimod.
Eks. Da jeg var områdeleder for midtjylland i FUFOS sidst i 1970erne, var jeg til områdeledermøde i Fredericia og samtidig var jeg på et kosmos kursus hos Steen og Ingelise landsy. Det er længe siden og vi havde alle en spændende og dejlig tid.
På dette kursus, var der en kursist, som fortalte at Martinus havde sagt følgende (efter min hukommelse) i en samtale: ‘Det er ligeså umuligt for mennesket at komme på månen, som det er for en celle på en arm, at springe over på den anden arm´ Denne udtalelse undrede mig i høj grad.
Dette ville Martinus ikke have sagt, hvis han var i sin kosmiske bevidsthed, men kunne vel godt have udtalt dette i sin almindelige bevidsthed?
Jeg har tænkt rigtig meget over dette. Ligeledes er der utallige foredrag og indlæg, som fortolker hvad Martinus har sagt og dette gælder også de andre ‘store ånder’. Dog har vi muligheden for selv at læse og fortolke til resonans hos os selv.
Det er helt fint, at der er et Martinus forum, som tager udgangspunkt i Martinus Verdensbillede, når det gælder debat, men Martinus skulle have sagt, at efter ham, ville der komme nogle mennesker, som skulle udfylde ‘linjerne’.
Vi lever i en tid, hvor det går mega stærkt og energierne strømmer ned i menneskenes mentale legemer. Vi ser det tydeligt i Cern, hvor de netop forsker i hvad der er i ‘mellemrummene’ som nævnt ovenfor. Men de ved det ikke, de kan ikke forklare det.
Hvad med Einsteins relative og specifikke teorier?
Vi har alle sammen lige meget ret til at have vores synspunkter og om jeg tager udgangspunkt i mig selv og I gør det samme, er da kun storartet, hvilket netop viser, at vi er selvstændig tænkende individuelle væsner.
Det åndelige er i os her og nu – omkring os gennemstrømmende alt og alle. Jeg mener ikke at nogen kan tage patent på ‘det åndelige’, hvad enten det drejer sig om nymodens modeller, som fx auratransformation eller andre af vor tids modeller. Helt klart har vi da lov til at sige, at meget af det som kanaliseres, er det rene vrøvl og falder helt uden for logisk åndelig forskning, det bliver vi da ikke ringere af.
Forstørrer vi os selv op i giga størrelse på ‘himlen’, ja, så vil vi se et univers – som foroven, så forneden og det er da ikke så ringe endda 😆
© Pauli 2009/2017