Energi er hverken ny eller gammel

Nogle skriver om gammel – og ny energi. Det er en misforståelse, for der findes kun energi. Der er forskellige måder vi kan udtrykke denne energi på og fysisk udvinde; men det er én og samme energi. Vi kan for så vidt godt tale om ny – og  gammel viden, når vi beskæftiger os med videnskab og samfundsforhold, men taler vi om esoterisk viden, så er den tidløs.

Vi taler også om den nye tid, well, hvornår er den startet, eller hvornår starter den? Her arbejder vi med begrebet lineær tid. Som jeg oplever det, befinder vi os i en mellemtid, der hvor to bølger flyder ind i hinanden. En tid, hvor mennesket skal til at lære, at bruge teknikken, som et helt naturligt hjælpemiddel, mere end nogen sinde før. Vores hukommelse er i høj grad degenereret og er i vore dage totalt afhængig af teknikken (computere m.v.)

Det moderne udtryk ascendens til 5. dimension, hvad betyder det? Mennesket rummer et utroligt potentiale og tager vi vores milliarder af hjerneceller – så er det faktisk ikke mange procent, vi er i stand til at anvende. Umiddelbart kan det for den seriøse åndsforsker, tyde på en flugt, forstået på den måde, at hvis vi ikke kan finde ud af, at anvende vores nuværende potentiale, her i den tredimensionale tilværelse – så sætter vi vores lid til, at alt bliver bedre i 5. dimension. En sådan tankegang fortjener, at blive analyseret. Vil vi opnå paradis i 5. dimension? Og hvordan vil vort samfund se ud?

Jeg tror vi bliver nødt til at lære, at udnytte det menneskelige potentiale langt bedre, end tilfældet er i disse år. Det er bevidstheden, som nu har mulighed for, at udvides/udvikles og hertil anvendes vor hjerne. Der vil ganske sikkert opstå nye indlæringsmetoder og nye teknikker, som kan vække de mange hjerneceller, sideløbende med genteknologien m.v.

Faktisk hører de psykiske evner, som clairvoyance, fortiden til, det har dog fået en ganske ufortjent opblomstring i disse år – hvilket igen ikke tyder på en ny tid. En langt bedre udnyttelse af hjernen, samt en opbygning/udvikling af klar intuition i bevidstheden, er tegn på en ny tid. Når dette sker, vil megen mental/astral tankegods blive elimineret og ganske uden betydning for selve bevidsthedsudviklingen.

Mennesket er Ånd – Sjæl og legeme, her kan vi selvfølgelig botanisere os helt ned i atomer etc og komme med mange forklaringer, samt teorier om menneskets konstitution; men ånden står bag alt og gennemtrænger alt. Den kosmiske energi gennemtrænger alt, på alle planer og dimensioner.

Når kloden, Jorden ascenderer, så følger vi ganske enkelt med, som individuelle sjæle, hvilket jo giver en vis tryghed. Der er altså mere end rigeligt at udvikle og beskæftige sig med, i den nuværende dimension.

© 3. nov. 2008 – Pauli

Tilbage til mine egne analyser

Den fantastiske Virkelighed

Translate »