Ja, men vejret er da fint og nu skriver vi 2020 – hvad venter du på unge mand 😉 På med vinterløbetøjet og to røde lys, så jeg kan ses i mørket! Jo, men det er et nyt år og jeg vil lige prøve en anderledes rute og se hvad løbeuret siger i km. Det løb helt fint og jeg drejede ind forbi parkeringspladserne ved Stadion. Jeg løb pænt på vejen, men var kommet for tæt på kantstenen hvor der var placeret en “opkørsel” eller hvad det nu hedder. Min højre fod støtte ind i et eller andet og det var så “opkørslen” 😊 På et splitsekund svævede jeg gennem luften og lavede et perfekt rullefald, som jeg havde lært som drengeelitegymnast! 😉 – det sad på rygmarven 😊 Der stod nogle unge mennesker, som nok skulle til træning og mens jeg kæmpede mig op, kom en af dem hen for at hjælpe. “Vil du have et lift hjem”, spurgte den unge mand, som nok var lidt chokeret? “Nej tak, jeg sætter mig lige hen på den bænk og sunder mig og vil så løbe videre til Højbjerg”, svarede jeg. Adrenalinen pumpede og af erfaring ved jeg, at så er det med straks at komme “op på hesten igen”, inden slaget mærkes for meget. Jeg forlod bænken og nåede at råbe: “Tak for hjælpen” og så fortsatte jeg ind gennem skoven og tog en ekstra runde ved C.N.Vej, mens jeg tænkte: “Hvor er der altså mange gode mennesker i denne verden”. Vi skal huske på, at vi har en god ungdom og at der er håb for fremtiden, men du behøver ikke at “tumle rundt” for at få øje på det! 😊 Hjemme fik jeg det værste blod væk i badet, men opdagede, at min albue nu var blevet rund. 😊 Er der noget jeg har lært? – tja, nu må vi se, men det var blot lige hvad jeg havde på hjerte, denne gang og ønsker alle et fortsat godt Nytår 😊
© Pauli, 10.1.2020, som nok skal lytte til min søn, som sagde: “Pas på dig selv” 😊