Skrevet: 9/9/2006, 09:05

Hej i tråden  😉

Rart med denne udveksling af information, og din fine gennemgang Ulla.

Jeg har læst Krystaluniverset flere gange, og det føles som at komme hjem, når jeg læser beskrivelserne. Det føles velkendt og samtidig nyt, og der er en fantastisk kærlig energi i bogen. Det er nok energien, jeg mærker mest. Særligt holder jeg af denne sentens, fordi den med et kæmpe-bang satte rigtig meget på plads for mig:

“Jeg så, hvordan vi alle har i hundrevis af legemer, der er transparent tynde. De ligger lag på lag, men forskudt en lille smule. Igennem alle vore liv på diverse planeter, “fotograferer” vi alt omkring os. Vi tager et aftryk, et billede, en kopi af de personer og oplevelser, vi har haft tæt på i alle vore liv. Hvis vi ikke får “slettet” dem, bliver de siddende i vore lyslegemer.

Det behøver ikke ligefrem at være karmisk, det kan være oplevelser af personer, som man i et glimt har opfanget, og som man gerne vil af med. F.eks. opfanger vi også i vore lyslegemer en sørgelig film, dyr der lider, mennesker der sulter osv.. Alt hvad vi har “suget” til os i livet, inklusive de lidt tungere karmiske bånd, kan vi selv forkorte ved hjælp af en mere afklaret frekvens.”

At læse dine Pauli – Ullas og Ma8trix indlæg fylder min sjæl med en dyb ro. Det er befriende at kunne udveksle på denne måde, at kunne føle sig tryg i en debat.

Ulla spørger, hvorfor så mange har aversion imod feks. emnet Asthar. Måske fordi det er det ukendte. Når de personlige oplevelser har været der, er man ikke mere i tvivl om, at der findes mere end jorden i Universet.

KH

Elisa

—————————————————————–

16/9/2006, 19:58

Kære Pauli  😉

Hvor kan jeg godt lide dit sidste indlæg. At passe på børnene, og hvad vi siger til dem. Som spirituelt søgende er det vigtigt at have en god følelse af jorden og livet på jorden, at søge glæden i det nære på jorden og at lære børn om de vidunderlige gaver, jorden dagligt åbenbarer for os. At give dem tryghed og kærlighed i opvæksten.

At vise børn naturens skønhed og ægthed, sådan at de på en ganske naturlig måde finder ud af værdien af intens væren, af samhør med den guddommelige frekvens uden at fokusere for meget, men beholde fødderne i jorden, og lade børn få en barndom med ægte jordiske værdier, som de netop har behov for i en verden, der indimellem flyver for hurtigt og for meget.

Det er dejligt at mærke din stolthed over dit barn, virkelig rart. Det er godt at høre dig fortælle om særlige oplevelser og hvordan du har grebet tingene an. Som forælder kan det være fint med en indre viden om, at ens barn har særlige evner, men som du ganske rigtigt siger det, børnene skal jo være sammen med andre børn til dagligt, og der er ingen grund til at gøre deres tilværelse svær ved at fortælle vidt og bredt om ens stjernebarn.

Der er dog ingen tvivl om, at børn idag har særlige evner, mange har klarsyns evner, som de bruger naturligt, lukker igen, og fortsætter med at være børn, der leger. Så når vi ser disse særlige evner hos børn, har vi en stor forpligtelse til at møde dem – og samtidig bevare vores og deres jordforbindelse.

I fremtiden bliver vi kosmiske beboere af universet. Vi ser, at der åbnes for en kommunikation med andre dele af universet – mere og mere. Det er ikke forbeholdt særlige grupper af mennesker at have denne kontakt. Kontakten er for alle, og derfor er det væsentligt at lade være at glorificere denne kontakt. Det er jo nok det, der til dels er sket igennem feks. Åndernes Magt. Der var nogle her, der var gode til åndelig kontakt.

Det har medført en udvikling, hvor mennesker lader være at bruge deres medfødte sunde fornuft, og går til clairvoyant, får lagt tarot-kort, når de skal træffe selv den mindste beslutning. Det er en virkelig usund udvikling, for det får mennesket til at fjerne sig fra sig selv. Det får mange mennesker til at tænke mindre om sig selv end om en clairvoyant.

Et menneske i sund balance med sig selv, kan således miste denne sunde balance og blive forvirret, frasige sig sin egen gode dømmekraft. Det er langt bedre at lytte til sin intuition, som er bindeledet til sjælen. Fra intuitionen kommer altid rigtige svar, det er bare ikke altid, at vi lytter.

Tænk på, hvor mange børn, der fejlfortolkes af eksperter. De rubriceres som DAMP børn eller sættes i mange andre kasser. Det kan være svært for børn at forholde sig til sig selv, og her er det væsentligt at møde dem i et naturligt leje, bevare jordforbindelsen. Får børn en naturlig forklaring på deres oplevelser, en opvækst med naturlige værdier, og fremfor alt masser af kærlighed, bliver de hele voksne med evner, vi må se som værende naturlige.

Jeg har en bekendt med en dreng på syv år, som har klarsynsevner. Bedst som han sidder og leger, kommer der klare beskeder igennem. Moderen ved det, og gør ikke nogen “stads” ud af det, men taler naturligt med drengen. Men jeg har oplevet at være der på besøg, hvor venner af moderen forsøgte at presse barnet til at give beskeder. Det er ganske uacceptabelt, for barnet skal først og fremmest være barn.

Jeg kan godt lide dit udtryk “mellemmad”, det sagde min farmor altid. Dejligt at blive mindet om. Så jeg tænker, Pauli, at du altid har haft en glimrende intuition, som du har fulgt, og herved har du praktisk og jordnært kunnet vejlede dit barn. Vi taler jo så meget om at lykkes her i livet. Tit er det med store, ydre ting, store præstationer, og her glemmer vi ofte dette at kunne lykkes som far eller mor, som forældre. Det er helt tydeligt, at du i høj grad er lykkedes som far, måske nogle gange mod svære odds, men du er lykkedes, så du kan sige, at du opfyldte dit livs formål at give dit barn en smuk ballast i livet, og lære ham virkelige værdier, som kan gavne ham i en illusorisk verden. Det er stærkt at mærke din stolthed over dit barn.

Jeg mærkede det for nylig til et bryllup. Faderen til bruden var ved at revne af stolthed over sin bedårende, smukke datter. Er det ikke det, livet handler om. Det synes jeg.

I sammenligning hermed bliver det lidt ligegyldigt at følge debatter på andre fora, hvor det handler om, hvem der er klogest, og hvem der får ret. Det kan aldrig tages med sjælen i graven eller til det sted, sjælen hører hjemme. Men det kan det at have klaret at give sit barn gode værdier, som barnet kan bruge i sit liv – se det kan sjælen tage med sig.

KH

Elisa

—————————————————————-

17/9/2006, 10:13

Hej Astlik  😉

Ærgerligt, at du ikke fik dit maleri ind her, måske Pauli kan hjælpe dig.

Jeg synes, at tiden er til samarbejde og til at række hånden frem. Som Ulla skrev et andet sted, vi kan få nogle knubs, men det er en del af det, vi har har sagt ja til at gå igennem ….  se det som udvikling på vejen, for andres forskellighed kan give grobund for nye tanker. At være åben for, at andre kan give os værdier – også nye -, kan løfte os og tilføre livet nye dimensioner, som vi ikke troede muligt.

At begynde at lytte til andre, istedet for at lukke – og udelukke – andres synspunkter, får regnbuen til at vise sig på himlen. Nå, ja, sådan kunne det altså også hænge sammen. Det kræver mod at åbne hjertet for andre, især når der tidligere har været negative erfaringer. Men tiden er til at turde at se andres uniqueness, for herigennem åbnes for vore egne – måske hengemte og glemte særlige egenskaber.

Vi kender ikke andres livsomstændigheder, må bare tænke, at alle gør det så godt, de kan.

Det er en spændende drøm, du har haft.   🙂  Glæder mig til at se maleriet.

KH

Elisa

—————————————————————-

17/9/2006, 21:32

Hej Astlik  😉

Hvor er det altså et flot maleri, du har indsat her på siden. Det er så smukt afstemt i farverne, og så kan jeg godt lide symbolet med lys. Du er altså rigtig god til at male.

Jeg tager indimellem mig selv i at sætte et bestemt billede op i mit indre af personer, kender du det, eller jeg kan danne mig et billede af en person ud fra andres fortælling om denne person, som så viser sig helt anderledes, når jeg rent faktisk selv møder personen. Hvorfor mon det er sådan med os mennesker, hvorfor sker det automatisk og meget hurtigt efter at have mødt en person, denne meningsdannelse af et andet menneskes personlighed, enten her i internet regi eller i det virkelige liv. For ud fra et ganske kort møde kender jeg jo absolut ikke denne anden person. På en måde lidt skræmmende.

Jeg husker engang til et dating-møde. En ganske nydelig mand mødte frem med en stor buket røde roser. Den indre bedømmer så ham an, og desværre for ham, havde han gummisko på, ikke så pæne. Nå, men en flink og rar mand alligevel. Jeg husker i min eksmands familie. En søster tog sin tilkommende med hjem til præsentation. De kunne godt lide ham, men han havde uheldigvis taget et par knaldrøde sokker på til sit ellers flotte jakkesæt. Han blev altid husket for de røde sokker.  🙄 Deres ægteskab holdt ikke, men om det var pga. sokkerne, melder historien intet om.

Jeg selv blev hørt i historie af min eks svigerfar og en bror, den første gang, jeg kom til familien (iøvrigt et kulturchok af de store – han havde 17 søskende, faderen gift to gange). Jeg havde jo studentereksamen, og skulle så lige bevise min kunnen. Jeg bestod, og det var en slags uformel accept af mig. Ikke så ringe endda, jeg kunne min historie. De mærkeligste ting, man bliver bedømt på.  8)

Det er det samme med offentlige personer, som er meningsdannet og skabt i medieverdenen. Her kan jeg enten lide personen eller også tager jeg afstand, hvorfor er det, at jeg ikke bare kan være neutral. Måske jeg kan øve mig i dette, for det er så forkert at bedømme et menneske ud fra et flygtigt kendskab til denne person. Det holder ikke vand i virkeligheden.

Det er også sådan globalt. En bestemt race er sådan eller sådan. Personer med en bestemt religiøs viden ved jeg ganske sikkert er på denne bestemte måde, og derfor kan jeg ikke stole på dem. Er det en gammel nedarvet mekanisme i mennesker, der gør det. Hvorfor sker det, det forstyrrer jo afgjort livets flow og kan begrænse menneskeligt samvær i ganske uhyggelig grad.

Jeg har personligt mødt flere debattører fra andre fora. Hvis jeg skulle have bedømt disse udfra en generel opfattelse af personerne, kunne de være sådan og sådan. Jeg undlod at lade andres vurdering være toneangivende, og blev meget glædeligt overrasket – og er det fortsat.

Er det ikke en lidt mærkelig verden, vi nogle gange danner i vort indre. Jeg tænker også på, hvordan omgivelser, forældre, søskende kan påvirke et barn i en uheldig retning mht. omgang med bestemte mennesker. Ja, det kan vel også være godt, min mor sagde altid, pas på fremmede, gå aldrig med dem etc., hendes bedømmelse af de fremmede var farvet af hendes personlige oplevelser, som ikke nødvendigvis måtte være mine.

Nå, men det er et rigtig dejligt maleri, der nu står her og lyser i Paulis trygge forum. Tak for kigget. Og jeg kan altid lige smutte ind for en gratis kigger, når jeg trænger til lidt lys. Gratis glæder kan jeg aldrig få nok af.

KH

Elisa

—————————————————————–

1/11/2006, 09:19

Kære Pauli  🙂

Dejligt, at du bringer disse forskellige kanaliseringer og eksempler på, hvilken viden, der tilflyder mennesker i dag.

Det er rigtigt at være årvågen og have sin skelneevne på, når kanaliserede budskaber læses, for der vil være meget, der ikke umiddelbart er brugbart, men kan forvirre.

Hvordan kan der så skelnes imellem alle budskaberne, og hvordan vide, om noget er sandt eller falsk. For mig at se er en kanalisering ren, når den efterlader læseren i en følelse af glæde, fred og harmoni. De budskaber, der spreder frygt er ikke brugbare.

Det er værd at være opmærksom på, at en kanalisering altid afspejler personen, der kanaliserer, er så at sige en afskrift af dennes sindstilstand, tanker og følelser. En person, der kanaliserer dommedag og frygt kan meget vel selv tro, at dette er rigtig information og kan sagtens være i kontakt med forskellige energiformer, der videregiver information. Det, jeg indeholder, ses af andre, også på de astrale lag, der indeholder disse lavere følelsesformer, og disse vil overføre deres negative budskaber. Budskaber, der bringer frygt, varsel om død og ulykke kommer ikke fra Lyset.

Lysets budskab vibrerer på kærligheds vibrationer, som giver fred, ro, glæde og balance samt en tillid til, at alt er såre godt.

Som mennesker er vi forskellige steder i vores udvikling og vil respondere på en kanalisering, alt efter, hvor vi befinder os. Så måske har alle budskaber en relevant mission, frygtbudskaber kan måske være med til at rense al den frygt, vrede og smerte væk, som nogle indeholder, for når disse personer kommer til et vist punkt i deres udvikling vil deres negative energi være udlevet, og hjertet vil begynde at åbne sig. For mennesker, der indeholder meget negativt, kan ikke umiddelbart forholde sig til et meget kærligt budskab, de tåler ikke kærligheden – endnu.

Jeg tror, at vore åndelige vejledere hele tiden er der for os, og guider os, sådan, at der ikke sker skade på vor sjæl. Vi kommer igennem netop den udvikling, der er behov for så vi kan rense os, og gå videre i vor udvikling. Hertil har kanaliseringer nok en vis berettigelse i en overgangsfase for menneskene, indtil alle tager et personligt ansvar for sig selv, og ikke har behov for, at andre guider dem gennem diverse kanaliseringer, clairvoyance etc.. Herved vil alle de gamle roller også være renset væk, sådan at der ikke er offerrolle, eller frelserrolle. For man kan sige, at dem, der kanaliserer påtager sig frelserrolle for mange, og det synes unødvendigt for personer, der kan tænke klart og logisk og selv tage vare på deres liv.

Mange er endnu ikke klar til at sige farvel til alle fortidens roller og har derfor behov for at lægge deres identitet i en eller anden kanalisering, se også hvor mange, der endnu lægger identitet i sygdom, fastholder sig selv og andre i usunde tanker og følelser.

Der findes også kanaliseringer, der bringer et rent og fint budskab, som det er en glæde at læse. Tænk på alle de kanaliserede bøger, som har haft rigtig stor betydning for mennesker over hele jorden, Nuets Kraft af Eckard Tolle, Guddommelige Samtaler af Neal Donald Walsh og vores hjemlige Lars Muhls fremragende bøger.

Kanalisering er jo mange ting, det er også malerier, musik, essenser. Men ja, klart, det er godt at have sin skelneevne med sig, når der læses.

KH

Elisa

—————————————————————-

8/4/2007, 12:33

Kære Pauli  🙂

Det er væsentligt at have det gamle fundament med i alt nyt. Dog er jeg  ikke nervøs ved alle de nye healingsmetoder, der kommer frem, jeg tror, at disse er guidet ad åndelig vej. Da Steiner, Martinus, Blavatsky, Bailey i sin tid kom frem, var de forud for deres tid. Jeg tror ikke, at vi guides til at få denne form for healing, før vi er parate i vor udvikling hertil, både som enkeltpersoner og som menneskehed.

Der vil givet i tiden fremover komme mange nye tilbud, og det er for mig klart, at vi i en ny tid også må tage i betragtning nye måder at være til på. Tænker vi på, at vi i mange tidligere inkarnationer har dannet vort fundament som menneske, og står stærkt i dette fundament, er der mulighed for at vokse og gro udfra dette i en sund og god udvikling. Mht. DNA tror jeg, at vi af universet modtager påvirkning således, at DNA udvikles gradvist for os således, at udvidelsen kan integreres naturligt. Det kan virke som om, at nogle vil springe udvikling over ved bevidst at forøge feks. DNA. Men jeg mener, at det hele tiden er væsentligt at tænke på vor tidligere udvikling, som har klargjort os til en ny tid. Derfor kan en bevidst behandling, hvor DNA eller åndelig kapacitet forøges også ses som en naturlig udvikling set i lyset af æoner af års udvikling.

Bevidsthedsudvikling gennem stoffer anser jeg for farligt. Her tager sjælen virkelig skade, og det tager lang tid at reparere.

En udvidelse af DNA kender sjælen jo fra sit liv udenfor kroppen, fra et andet sted end jorden. Men naturligvis sund skelneevne er godt, også i denne sammenhæng.  😉

kh

Elisa