Her står jeg så og er opvarmet. Det er lige før solen går ned og månen står op. Det føles som om det er juni, men det er altså den 12. oktober 2018. Det bliver pludselig mørkt, så jeg har garderet mig med en lille rød cykellygte spændt fast på min bæltepung. Det er en oplevelse at løbe lige i skumringen hvor der er en særlig energi, men også opleve hvordan buske og træer hilser på dig med et farvel og vi ses med de smukke farver igen og igen. I naturen er der virkelig genfødsel og pudsigt nok går det hele så stille og ubemærket hen – det sker bare. Sommer bliver til efterår etc. og jeg behøver bare at kigge på børnene, så ved jeg hvilken ”årstid”, som jeg befinder mig i 😉Min ven, det er spændende at blive ældre i samklang med naturen og det kræver blot ERKENDELSE og så være taknemlig for hver dag. Hovsa, jeg må da ikke begynde at moralisere her for åben skærm! 😊 Kan du så stille uret og komme af sted og husk nu det skal være i DIT tempo!
©Pauli, 14. oktober 2018