Som barn får du nogle knubs og jeg fik mange 🙂 Mor, mor – jeg har slået mig. Mor sagde blidt: “Det er ikke så slemt og nu puster jeg på det, så går det over” “Vi renser det i varmt sæbevand og så kan du løbe ud og lege igen”. Måske et plaster på såret og så et trygt kram 🙂 Fokus blev igen rettet mod legen for jeg havde fået tryghed og min unikke krop kunne nu træde i en selvhealende rolle og til sidst kunne såret pilles af og der var måske kun et ar tilbage. Senere måtte en læge sy mig fordi jeg havde fået en murhammer ind i benet ved siden af knæet og blodet fossede ud. Heldigvis var storsøster hjemme og kunne køre mig til lægen med et håndklæde viklet om benet og det var på cykel som min søster næsten ikke kunne nå 🙂 Jeg blev syet og kom hjem igen og det samme gjorde sig gældende med en brækket arm og flænger i øjenbryn – jeg blev behandlet og kom hjem igen – i tryghed!
Hvad vil jeg sige? Jo, tillid og tro. Vi havde tillid til mor og far samt til doktoren i den hvide kittel som når han kom på sygebesøg kunne tage sig en pibe tobak i sofaen 🙂 Nu sidder jeg her i en moden alder og tænker på begrebet tryghed og det menneskelige fysiske legeme. Da jeg var ca. 13 år og lå på hospitalet fik jeg en rygmarvsprøve som endelig lykkedes da overlægen kom! Det var ikke sjovt, men på stuen lå der en gammel mand som fortalte at han var frimurer og pudsigt nok holdt han også øje med mig efter rygmarvsprøven – dette var også tryghed men i en anden form. Al healing med eller uden lægehjælp fremskyndes ved tro og tryghed, hvilket er min erfaring. Et ærligt velmenende skulderklap eller kram er virkelig healende. Det behøver således ikke at være så filosofisk og teknisk at kunne forstå det elementære?
Som voksen har jeg også fået mine “øretæver” og jeg husker 2010 som et både godt og dårligt år. Jeg var i god form og i 2009 gennemførte jeg et marathon. I foråret 2010 mødte jeg en sød pige, men desværre var det ikke den lykkeligste tid for hende, for jeg fik 2 diskusprolaps samtidig i oktober og det blev konstateret ved scanning og nu måtte jeg gå med krykke ned ad gågaden sammen med den søde kæreste 🙂 Jeg blev rask uden operation og ved hård træning. Her vil jeg også understrege trygheden for uden kæresten og krykken var det nok ikke gået så godt 🙂 Desværre måtte jeg tilbage til single tilværelsen men det var ikke hendes skyld! Er der nogle der har hørt om skæbne? Op med fingeren og spørg?
Nu kommer jeg til det spirituelle eller mystiske. Det fysiske menneskelige legeme reagerer på healing hvad enten du er ateist eller har rødder i forskellige trosretninger. Hvordan kan det være, at et sår heales lige så hurtigt på soldaten og hans fjende. Hospitalet skelner ikke mellem patienterne der kommer ind, men behandler dem ens og så er det så hvem der bliver hurtigst raske? Der er en forklaring, men søg den selv! Min opfattelse er måske ikke den samme som din!
Jeg var yderst fanatisk i min tidlige ungdom og kunne ikke forstå at en kær ældre mand, som led af kronisk halsbetændelse, vistnok, sagde til mig: ” Jeg tager nogle piller og beder nogle bønner” og i øvrigt var han en dygtig sanger til glæde for mange mennesker 🙂 “Det var da mærkeligt”, tænkte jeg, men i dag tænker jeg anderledes 🙂 Er det fordi jeg nu har fået noget livserfaring? 🙂 Det er nok klogt at undgå ekstremer og fanatisme og lad være med at lade dig forføre af charlataner som lover dig guld og grønne skove, ja tænk på ordene: “Når pengene i kisten klinger, straks Sjælen ud af Skærsilden springer” !
Det fysiske legeme tilhører jo jorden med alle dets milliarder af celler og ….ja…tilsyneladende har det også et selvstændigt liv, eller hvad? – og måske er det en god idé at tale til og kramme dette forunderlige mirakel? 🙂
Alligevel, prøv at se den smukke regnbue som jeg fangede med min Smartphone og se symbolsk hvordan “himmel og jord” er forbundet 🙂
© Pauli, 18. september 2017.
Tilbage til mine egne analyser