For nogle år siden, fantaserede jeg med tanken om at flytte til Spanien. Jeg kunne måske starte med at leje mig ind et sted og så “føle” mig frem. Der skulle ske noget nyt og da jeg havde “gjort min borgerpligt”, var der jo ikke noget til hinder for, at forsøge sig frem. Jeg tænkte på min far, som hvert år drog til Spanien, hvor han boede i ca. et halvt år, når der var efterår og vinter her. Men jeg er jo ikke som min far, tænkte jeg, men alligevel, klimaet og temperaturen etc. Igen måtte jeg overveje hvad der var bedst. Altså tænkte jeg, du kan da ikke undvære din familie, dine børnebørn så længe etc? De må alle sammen klare sig selv, det er mit liv det handler om nu, hvor jeg skal nyde den 3. alder, iksandt? Jeg har da besøgt flere lande og jeg må sige, at Norge var bedst for mig og helst oppe i fjeldene, men der er nu koldt, ikke? De 7 gange jeg har været i Norge og nydt folket der, er noget jeg “gemmer”.
Det er dejligt med drømme, men helt ærligt, de skal være realistiske! Så begynder spekulationerne med følgende: Kan du drikke rent vand fra hanerne (det kunne jeg bestemt ikke, da jeg var i Ægypten og heller ikke i Spanien). Pludselig så jeg værdien af rent vand og så kom alle de andre elementer drønende frem krydret med illusioner om det ene og andet 🙂
Jeg er et eftertænksomt menneske, der trækker fra og lægger til, ganger og dividerer for at nå et rimeligt fornuftigt resultat. Well, jeg er ikke som så mange andre jeg er MIG, tænkte jeg og jeg fik ofte at vide i min ungdom af en af mine åndelige vejledere, at jeg ikke var et dusinmenneske 🙂 Nå, da da, hvordan bygger du så et helt nyt netværk op af mennesker du kan stole på i tykt og tyndt og du kan jo ikke spansk?
Nu har du jo en dygtig tandlæge og lægerne i Midtpunkt har du også og skulle uheldet være ude, har du specialister på Hospitalerne og jeg kan forklare mig på mit modersmål. Du har også gode indkøbsmuligheder og skov og strand inden for rækkevidde. Minsandten om jeg ikke også har internet og masser af Tv-kanaler? Hovsa kom så lige frem med papir og blyant – skriv om fordele og ulemper!
Du smukke Smilets by Aarhus, jeg bliver hos dig for du har jo alt, som kan dække mit behov og nu kommer jeg i skrivende stund til at tænke på filosoffen Kant, som ikke en eneste gang kom uden for sin by, men kunne forklare om gader og steder helt over i London 🙂 Nå ja, så var der lige H.C. Andersen med hans “At rejse er at leve”. Pyt med det, du gamle vi er jo så forskellige alle sammen sååå? Hvad er så det du selv mener og vil? Tja, det var virkelig et godt spørgsmål etc 🙂
Ok, du er da vist lidt langsomt i optrækket, griner af mig selv. Så siger vi det, din dobbelttvilling :-). Nu kan jeg da sige, at jeg sidste år flyttede til en anden bolig, et rækkehus med have og jeg har plantet 9 roser og glæder mig hver dag til at nyde synet af dem og tænk sig i disse dage er der varmebølge – sommer i Danmark hvor jeg er født og har hjemme.
Jeg har passet og plejet roserne og her tog jeg så et billede af en af de første blomstrende skønheder, som også dufter vidunderligt 🙂
God sommer til alle jeg kender og ikke mindst til alle der måske læser med 🙂
Kh Pauli, som nyder den danske sommer 🙂
© Pauli, juli 2015