Demens og bevidsthed

For mange år siden skrev jeg om hvor vigtigt det er at lære om den åndelige verden mens du er barn og ung. Dét du i ungdommen nænner…etc. Hvilken nytte eller værdi har det, at du bruger hele dit liv på at tjene penge og stræbe efter magt og så når til alderdommen uden bevidsthed om en åndelig verden?

Mit argument er, at bevidstheden ligger uden for hjernen, altså den højere bevidsthed som overlever døden. Vi bliver også nødt til at tage de mange millioner af ”ud af kroppen oplevelser” seriøst. For mig giver det mening, at kroppen og herunder hjernen er et redskab for bevidstheden. Uden at gå ind i teosofien eller åndsvidenskaben (som er så omfattende) vil jeg mene at bevidstheden og Sjælen trækker sig tilbage når tiden er til det.

Vi hører og læser så meget om demens, men sjældent om den åndelige side – hvad sker der egentlig? Den traditionelle videnskab vil jo scanne hjernen og her give en model og forklaring. Bevidstheden skal jo bruge et redskab for at kunne udtrykke sig i den fysiske verden og modtage information som lagres. Men hvad sker der så når demens indtræffer? Er det så slut med at udtrykke sig og lære her i den fysiske verden? Vil det så sige, at Den Højere Bevidsthed holder ferie og således har trukket sig tilbage?

I min barndom talte man blot om at nogle gamle mennesker var blevet sære og ”forkalkede” J I vore dage er der tale om en sygdom som i fremtiden nok vil kunne helbredes og således vil Bevidstheden stadig kunne få gavn og glæde af sit fysiske redskab indtil det slipper det helt!

Kan du huske dengang? Hvad lærte du om moral og etik? Havde du en god lærer i Kristendomsundervisningen, hvor du lærte om næstekærlighed? Etc. Etc. Forældrene har et stort ansvar i at lære børnene god moral som de så kan se tilbage på med glæde når de bliver gamle og måske demente?

Min 60’er generation har haft alt for travlt med frisind og det hele skulle være så flippet hvor mændene dårligt nok kunne finde ud af at være mænd! J men nu er der nyt på vej og det kommer hurtigere end ventet og der er masser af spiritualitet også inden for den traditionelle videnskab, tag blot positivspykologien mv. Tag fx kvantecomputeren som Microsoft og Københavns Universitet vil udvikle? Teknikken drøner derudad og måske vil meget fintfølende apparatur blive udviklet, som kan undersøge de for øjnene usynlige bevidsthedslag som på den måde også kan give en bedre forståelse af demens? – for det er jo stadig kun få clairvoyante der kan betragte den menneskelige aura, hvilket jo kun giver et nogenlunde gyldigt bevis hvis to uafhængige ser det samme! J

Gang på gang får vi af politikerne at vide: ”Vi bliver flere og flere gamle” Helt ærligt, mens du er ung og i modenhedsalder, så tænk lige på, hvordan det kunne tænkes at være over de 65 år og nærme sig pensionsalderen, ikke økonomisk – men spirituelt!

© Pauli, 7. september 2017, som blot strøede et par tanker på nettet 🙂

Tilbage til mine egne analyser

Den fantastiske Virkelighed

Translate »