Højesteret udgøres af ni dommere, hvoraf den ene er højesteretspræsident. Det er præsidenten, der udnævner dommerne, men de skal godkendes af Senatet, før deres placering er endelig. Som jeg har forstået det, er der lige nu kun 8 dommere. Den nye præsident skal så udpege en dommer, der som hovedregel har delt præsidentens egne ideologiske synspunkter. Dommerne er medlem af højesteret for livstid. Præsidenten er jo direkte valgt af folket og som dansker kan det være svært at få overblikket – svært at forstå at USA’s politiske system er et konstitutionelt demokrati.
Det som interesserer mig er tallet 9 og 8. Valget finder sted den 8. november og lige nu er der kun 8 dommere.
Esoterisk kender vi jo til DE 9…men det er nok en anden fortælling 🙂 Det der gør mig tryg er, at det dybest set er højesteret der lægger retningslinjerne for, hvad politikerne kan beslutte!
Meningsmålinger og gisninger 🙂 Jeg kan ikke lade være med at nævne, at i 2000 fik Al Gore på landsplan en halv million stemmer mere end George Bush. Men Bush vandt, fordi højesteret gav ham medhold i, at han havde vundet den vigtige stat Florida, og derved havde flertal i valgmandskollegiet.
Nu kunne man jo spørge, hvorfor jeg interesserer mig for valget i USA, når vi måske snart får valg herhjemme? – og hvad med EU – hvad med det mærkelige valgsystem? Jamen, Danmark har betydeligt flere pladser i Europaparlamentet end vores befolkningstal ’berettiger’ os til, f.eks. i forhold til lande som Tyskland og Frankrig og ved valg herhjemme, har Bornholm en ’overrepræsentation’ med 2 folketingsposter for en vælgerbefolkning på ca. 33.000. 🙂 Altså, vi taler om demokrati – og hvor er det svært 🙂
Vi har de sociale medier, Tv – og de vil alle sammen fortælle os “sandheden” og det hele hvirvles op i en sky af nye spørgsmål 🙂 – og det er jo helt fint, for det fik mig til at undersøge, læse og tænke lidt selv (uden at prale 🙂 ) Jeg har fået lært hvor stor betydning USA’s højesteret (Supreme Court of the United States) betyder – og så er der lige det der med skelneevnen….
God søndag 🙂
© Pauli, 16. oktober 2016, som undlader at spå om fremtiden 🙂
Tilbage til mine egne analyser
