“Det er jeg også meget ked af”, sagde jeg, “men du fylder alt for meget og jeg kan næsten ikke se ud ad køkkenvinduet”. Det var den 1. juli sidste år og blommerne var godt på vej. Jeg var opmærksom på at blive lidt til grin for folk og fæ, for: “Du skal da ikke beskære nu – vent dog til efteråret og vinteren”. Der er ikke tradition for at beskære i tidsrummet 1. juli – 15. september og det kan jeg godt forstå, for når det hele står så flot, hvorfor så ødelægge? Ok, heales vi mennesker ikke hurtigere når vi er unge og har friske kræfter? Jeg trøstede  mit blommetræ med ordene: “Dine sår vil hurtigt blive healet og du vil snart spire igen med friske skud”. Senere har jeg så læst, at der er foretaget meget storstilede og omhyggelige forsøg i Hamburg med beskæring i dette tidsrum under professor Dujesiefkens ledelse og alt peger entydigt på dette tidsrum. Min handling var intuitiv, men jeg er alligevel glad for at beskæringen blev så skånsom som mulig – det var en nænsom handling 🙂 Træerne sover om vinteren og når så de vågner, skal de bruge så megen ekstra energi for at heale og skyde nye skud.

Jeg har også en stilkeg en meter fra min hæk og se fotoet hvor den lader sine agern falde ned i mit rosenbed. Den skal beskæres, men det gør den professionelle gartner og så undgår jeg også at den bliver sur på mig 🙂

Naturen, træerne, blomsterne og alt liv er vidunderligt og når jeg et par gange om ugen løber forbi et meget stort træ uden for Marselisborg Slot, så klapper jeg det hurtigt med ordene: “Vi to skal nok klare den, du gamle træ” 🙂

Hele 2017 har været meget regnfuld og det er stadig gråt og vekslende med regn og slud – dog synes det at lysne i øst – se fotoet jeg tog den anden dag – så både jeg, træerne og os alle sammen kan se fremad og opad – det er da ikke så ringe endda 🙂

© Pauli, 23. januar 2018

Tilbage til mine egne analyser