Skrevet: 17/9/2006, 05:33 

Jeg sidder her en tidlig morgenstund (kan ikke sove) og surfer lidt omkring … også her på http://localhost. Skal jeg le eller græde … Sandemose har sørme ikke levet forgæves, hvis man stikker sin lille næse lidt for langt frem, så får man nogle ordentlige hug over den. Men jeg er tilhænger af en sober debat, så hvis nogen insinuerer eller kommer med hentydninger, som kan forstås tvetydigt – så spørger jeg, hvad meningen er – ?  Solengel/Rachochi hvorfor nu det her…? Er det virkelig nødvendigt … hvorfor anbringer du dig selv så lavt?

Jeg ville ellers gerne have haft en god debat med dig, men det er jo lidt svært nu. Det er en fin ting at kunne sige undskyld, hvis man har overskredet grænserne for god opførsel – ingen er jo fuldkommen – endnu da …

Alligevel vil jeg gerne strække min hånd frem til dig – synes du ikke, vi skulle tale/skrive ordentligt til hinanden, det andet fører jo ingen steder hen, ikke nogen gode steder i hvert fald. Og især da debatten hér lige var blevet så god.

Det er interessant at læse, hvad Ma8trix skriver om den gyldne kugle, også jeg har en oplevelse med en gylden kugle, som jeg har troet, jeg var alene om.  Måske vi kunne udveksle oplevelser omkring dét.

Indsætter et billede, som jeg har malet for nylig og gerne vil dele med jer. Jeg har ikke sluppet særlig heldig om ved fotograferingen, farverne er bedre i virkeligheden. Men budskabet er klart – tændte lys. PS. kunne ikke finde ud af at indsætte det. Øv.

Jeg har for nylig fået en mail fra M. Rothstein, som svar på et spørgsmål. Han skriver at ufo-forestillinger er forestillinger sindet gør og har ingen basis i virkeligheden. At det er udtryk for en moderne mytologi.

Men tankevækkende er det, at jeg engang for længe siden (26 år) drømte, at jeg befandt mig på en anden planet, et andet sted i universet og dér var en person, som rakte mig et papirbillede (det lignede det, et fladt foto) i ca. A5 str. – men det interessante var, at det var levende, holografisk – det bevægede sig og jeg kunne se “om hjørner” i det,  altså hele vejen rundt. Det forestillede en almindelig gade med mennesker og en sporvogn der kørte gennem gaden. Det var et fladt billede, jeg stod med i hånden, men folk gik hen ad gaden , sporvognen kørte og jeg kunne se om hjørnet. (Drømmen kom på et tidspunkt kort før man begyndte at eksperimentere med holografi, da det var i sin vorden. I hvert fald var det ikke noget, jeg havde hørt om endnu). Personen, der viste mig det, var en ung pige. Da jeg stod dér og kiggede betaget på det her billede, stod der nogle ældre personer lidt væk og de meddelte mentalt/telepatisk, til både hende og mig, at hun jo godt vidste, hun ikke måtte vise mig det, ikke vredt – men med glimt i øjet. Og der sluttede drømmen. Jeg har altid haft den opfattelse, at jeg virkelig befandt mig på en fremmed planet. Hvad mener i… har i evt. en anden forklaring?

 Mange hilsner fra Astlik