Alle taler om vejret…og er jeg bekymret?

– ja, det er jeg faktisk, men på en tryg måde. Var det Bodil eller..?, så cyklede jeg til havet og så at vandstanden stod højt og over stenbølgebrydererne. Hvor jeg om sommeren kunne solbade og sidde i meditation på “mine sten” – var der vand! Hvilken kraft, “tænkte jeg”. Sådan var det ikke for 60 år siden, da jeg var med far til Varna og han sprang frejdigt i vandet fra broen. Vi talte kun om højvande og lavvande. Sjovt når efterdønningerne kom ind på stranden efter Kalundborg-færgen 🙂

Nu er det helt anderledes og jeg sidder igen lyttende til eksperterne, som taler om 50 og 100 års cyklus, samt at nu har det været slemt de sidste 4 år! Jeg sidder trygt i min lænestol 70 meter over havets overflade og har selvfølgelig medfølelse med de nødlidende ved de udsatte steder i vort Kongerige, lille flade Danmark 🙂

Nej, vi har et af verdens bedste beredskaber, så indtil videre klarer vi den. Anderledes er det langt værre for Stillehavets små øer, som har mærket de sidste årtiers vandstigning, men helt klart det tænker vi ikke lige nu på?

Bekymret på en tryg måde, er jeg fordi NASA’s overvågnings-satellitter hjælper os alle! En kendsgerning er det dog, at havisen omkring Antarktis er det laveste siden målingerne begyndte i 1979. Der er ustabilitet og en isflage på størrelse med Bali er i øjeblikket ved at løsrive sig (nogle kalder det at brække af havisen). Der er nok af læsestof på nettet om emnet, så jeg vil bevæge mig ind på et andet spor. 🙂

Problemer med  én legemsdel har som bekendt indflydelse på hele kroppen. Åndsvidenskaben har jo sin forklaring, så jeg vil her blot undre mig over hvorfor og hvad der sker? Der er selvfølgelig en mening med dét! Hvad gemmer der sig på Antarktis? Hvorfor  er der forbudte områder? Vil vi få mere at vide når isen smelter yderligere og blotlægning vil ske? Er der eller har der været højtudviklede civilisationer?

Med hensyn til frigivelse af hemmelige dokumenter støder vi hver gang ind i problemstillingen: Hvor meget kan offentligheden tåle at få viden om og vil der opstå kulturchok og kaos? Trump har frigivet filer om Kennedy og jeg sidder bare og venter på, at han vil frigive dokumenter om hele ufosagen! 🙂 Nu bliver jeg selvfølgelig til grin igen, men den ler sidst ler bedst! 🙂 🙂 🙂 “Ham Pauli, tror på at små grønne mænd i flyvende tallerkner har landet og besøgt vores klode” 🙂 “Godt at han nu er pensionist, for ham kan vi da ikke ansætte i vores afdeling” 🙂

Problemet kan være, at myndighederne tror at de forskellige religioner vil blive svækket, hvis det bliver offentliggjort, at der eksisterer udenjordiske kontakter. Kæreste venner, er det da ikke vidunderligt at der findes intelligenser på planeter andre steder i universet end på den lille blå planet? og dermed vil “troen” da blive endnu stærkere og større!

Nu kunne man så spørge: Hvad så med Blavatskys teosofi og åndsvidenskaben som sådan og for lige at nævne vedaerne etc. Hvordan får vi det hele til at passe sammen, så det giver mening? Martinus har skrevet om hovedprincipperne og jeg har forstået at han har sagt at der efter ham ville komme nogle som kunne fylde “linjerne” ud. I øvrigt er der ingen der har patent på hvad Martinus skrev – det var for alle 🙂

Ved paradigme skift og nyfortolkninger, samt Ny viden, skal der formidles og det bliver spændende at opleve en viden som bliver almindelig acceptabel i et sprog i øjenhøjde og uden åndseksperter som hævder at de og kun de ejer de viise sten!

Hvornår skal vi så igen tale om vejret og glemme alt om hemmelige filer? Vil vi få bygget diger og bedre beskyttelse? Vil Antarktis hjælpe os på vej i vores tænkning?

© Pauli, 30.10.2017, som igen i år nyder efterårets smukke farver 🙂

Tilbage til mine egne analyser

Den fantastiske Virkelighed

Translate »