
Er jeg for tidligt ude? Jeg standsede op ved Tivoli “Friheden” og så alle lysene – der lød julemusik. Så skal vi til det igen 🙂 Jeg må så se at komme i julehumør og få hængt lyskæder op uden for – men først lige et par tanker.
Den afdøde bulgarske spåkone Baba Vanga, også kaldt Balkans Nostradamus, sagde at Barack Obama ville blive den sidste amerikanske præsident. Nu er jeg ikke tilhænger af hendes spådomme, men det er alligevel tankevækkende, hvad enten det kan tolkes på den ene eller anden måde!
Selv har jeg brugt flere nætter på at følge debatterne i USA og har ofte tænkt tilbage på den tid, hvor nationens fædre udformede forfatningen etc. Den tid, hvor de i hestevogn kunne bruge dage til at krydse landet fra øst til vest, mens de diskuterede antikken.
Jeg har også tænkt på hvorfor Trump ringede til Bill Clinton for at høre hans mening om hans opstilling. Hvilket svar fik han? Der er så meget der er skjult bag valgets kulisser.
Vi kan kun lige overfladisk nå at tænke på hvad pressen fortæller os og hvad vor tids spådoms -meningsmålinger viser. De tog fejl og “lagde sig ned”. Hvor er begejstringen henne? En ny præsident er blevet valgt og Obama rejser rundt og beroliger 🙂 Det hele virker så underligt på mig og jeg forstår det simpelthen ikke! Trump indsættes først den 20. januar 2017 🙂 Der er masser af tid til forberedelse og planlægning. Nu må vi se om den “Bevægelse” Trump taler om har indflydelse på valgene i Frankrig og Holland samt senere i Tyskland. Mit ærinde med dette lille indlæg er imidlertid at påpege, at der ligger en tendens i os mennesker til at ville forudsige og det ikke kun gælder i dette århundrede. I vore dage “snakker” vi jo sammen på nettet mentalt og udveksler tanker om fremtiden og det er ikke spor forkert eller? 🙂 Nå, vi er jo så benovede over de “store ånder”, så hvorfor ikke lige gå tilbage i tiden.
Newton er vel nok en af de største videnskabsfolk og samtidig var han dybt religiøs og alkymist (hvilket de færreste ved). Engang gik han tur med Goethe og de sludrede godt sammen (gad vide om hvad, var det om spektrets farver? nå). Så kom de kongelige ret imod dem og Goethe var jo en høflig mand og trådte til side, bukkede og tog hatten af, til hilsen. Newton vadede bare videre igennem det hele, ok, han var heller ikke så gammel dengang. Dette kan lære mig meget. 🙂
Newton studerede skrifterne og han havde rigtig mange bibler. Han var imod den katolske kirke og således en skjult kætter, men blev ikke opdaget. Skulle man have et højt videnskabeligt embede, skulle man også være præst. Newton ansøgte om at blive fri for præstegerningen og han blev fritaget. Samtidig var han alkymist og det skulle absolut også hemmeligholdes. Hvad han har oplevet der ved smeltediglen af tanker og visioner, kan vi kun gætte om.
Det var en helt ‘besættelse’ for Newton, at løse mysteriet om dommedag og tusindårsrigets komme. Han studerede og studerede og beregnede – fra bl.a. Johannes åbenbaring.
Newton beregnede sig frem til, at dommedag ville komme i 2060. Se det er Newtons version 🙂 Vi kan godt læse mellem linjerne 🙂
I vore dage lever vi i et mega informativt samfundssystem og vi sidder ikke som Newton med pen og blæk og beregner og dybdetænker – og alligevel er det ikke så mange år siden, at jeg sad og bogførte bilag ind i kasse- og hovedbog :-). Nej, vi fyldes med videoer fra Internettet, som alle vil oplyse os om mayaerne og alle sjove konspirationsteorier etc. – vi lader os kort sagt underholde af kilder ude i den store verden og så giver vi os ikke tid til selv at mærke energien i det oplyste (sådan da)
Nu er spørgsmålet så, om vi i god tid, vil stige af juleræset den næste måneds til og nyde den energi, som for tiden bølger over vor jord? – selvom jeg synes energien føles underlig 🙂
Jeg er åben over for, og tror på et paradigme skift – der er så meget i gang kloden over. Gad vide om der nogensinde før i historien har været sådan en energi acceleration, som netop i disse år. Er det hestevognen og 1600-tallet jeg savner? Hvis ikke, så burde jeg jo være ganske tilfreds? 🙂
Rigtig god weekend fra en af klodens milliarder af hjerneceller 🙂
© Pauli, 18. november 2016
Tilbage til mine egne analyser