Der er en masse “sammenfald” i denne tid. Tv-serier om udenjordiske liv og en helt ny dokumentarfilm The Visit, som udforsker spørgsmålet om hvad vi mennesker ville gøre, hvis et rumskib bemandet med rumvæsener landede på Jorden. Interessen er vakt og i særdeleshed med at den første dansker flyver ud i rummet.
I 1970-erne, var der en stor opblomstring i hele ufo-bevægelsen og også her deltog jeg. Med tiden har teknikken jo udviklet sig, så forestillingsevnens billeder kan vises ret levende både på Tv og biograf. Et smukt gennembrud på den front var Nærkontakt af 3. grad, som jeg første gang så i 1978. Nu skal det siges, at interessen kommer i “bølger” – der kan gå flere år, hvor vi intet hører om ufoerne. Dette er helt naturligt, for der er et hav af interessante områder eller aspekter, som skal undersøges. Hvem i min generation husker ikke hippibevægelsen i 1960erne, hvor de unge valfartede til Indien, for at opleve samværet med en guru. En strøm gik den modsatte vej til vesten med forskellige meditationsteknikker etc.
Jeg har det ganske behageligt i denne tid vedr. emnerne, for jeg kan læne mig tilbage og følge med på de forskellige Tv-kanaler, hvor der er så mange udsendelser om emnerne. Før i tiden, måtte jeg gå til forskellige foredrag og fint var det, hvis der også var lysbilleder 🙂 . Det var hyggeligt, for det blev langt mere socialt end det er i dag. Der opstod grupper – jeg havde selv et par stykker og startede også en udviklingsgruppe op i spirituel udvikling med den clairvoyante Aksel Madsen. Det var hyggeligt og vennekredsen havde nok at snakke om til kaffen 🙂
Med alderen finder man selv “den vej”, som passer bedst og der sker en helt naturlig udtynding i omgangskredsen. “Gamle venner tager måske stadig til Indien eller andre steder, for at opleve guruerne på nært hold – og andre har travlt med at passe det daglige job og familie etc.
Den anden aften under fuldmåne kom jeg til at tænke på “The Lunar Society” og prøvede ligesom at “forbinde” mig. Nu skulle man tro, at interessen for udenjordisk intelligent liv, kun var for “tossede” som mig 🙂 Men du bliver straks klogere, hvis du studerer? Lads os kort se på USA’s grundlæggelse. Kort før uafhængighedskrigen, mødtes mange forskere hver måned ved fuldmåne og de kaldte sig “The Lunar Society”. Er du klar over, at Benjamin Franklin og Thomas Jefferson deltog? De mødtes for at diskutere forskning, liv på andre planeter og hvor de kunne skabe et USA ulig alle andre lande.
Men, men, det er jo ikke nyt. I 300-400 tallet f.v.t. debatteredes det aktivt, om der var liv i rummet. Atomisterne Demokrit, Leukippos, Epikur og Lucrets – mente alle, at der fandtes flere verdener, eller udenjordiske liv. For USA’s landsfædre, var tanken om flere verdner velkendt som en hjørnesten i den klassiske filosofi.
Så har vi selvfølgelig oplysningstiden i 1700-tallet. En af datidens mest berømte astronomer, William Herschel mente, at der var intelligent liv andre steder i universet. Han blev berømt fordi han opdagede URANUS og nogle af Jupiters og Saturns måner.
Det er opmuntrende i skrivende stund, at vide, at for Benjamin Franklin, – som også kaldes “den første amerikaner” – var troen på udenjordiske væsner en del af et videnskabeligt syn på verden.
Dette lille skrift her, som jeg skriver samme dag, som den første dansker, Andreas Mogensen, sendes op til den internationale rumstation – kunne måske give et lille fingerpeg om, at udviklingen går rasende hurtigt og at “de gamle” vidste….
© Pauli Obel