Når vi begynder at beskæftige os med chakraer og nadier, så er det også naturligt at kundalini nævnes. Sådan var det i 1970’erne, da aftenskoleundervisningen havde healing og drømmetydning på programmet. Der var en stor søgning dengang til disse kortvarige kurser og bølgen fra 1960’erne, hvor flere havde været i østen, var ganske mærkbar. Det var faktisk noget af en bølge, der strømmede hen over vesten og mange skulle lære at meditere. Det var Guruernes tid.
Selv om mange teknikker så dagens lys, var det som om, at kundalini, beskæftigede man sig ikke så meget med i dybden, om jeg så må sige.
Sidst i 1970’erne, husker jeg, at der var en enorm bevidsthedsvækkelse og Jes Bertelsen kunne fylde et auditorium, når han holdt foredrag. I øvrigt, har han også været elev hos Bob More. Der var en kvinde, som hed Lis Mortensen (hun skiftede vist nok navn) der skrev en bog om hendes egen erfaring med kundalini, ellers synes jeg ikke, der var det store udvalg af litteratur, dengang.
Teosofien var jo også ved at slå igennem mere offentligt i begyndelsen af 1980’erne og så var det naturligt at læse om Charles Webster Leadbeater og Krishnamurti, Anni Besant m.fl. Jeg mener at huske, at Leadbeater havde en korrespondance med Krishnamurti, om de 40 dage det tog, for at kundalinien var ‘vakt’ og at Krishnamurti havde sine problemer.
Det jeg så bemærker er, at i vore dage, skrives der også om kundalini og nu på internettet – og stadig er der mange uafklarede spørgsmål. Dem vil jeg ikke gå ind i, for det er et af de sværeste områder, at sige noget helt endegyldigt og præcist om, efter min mening – også selv om jeg kunne fortælle om glimt fra mit eget liv.
Jeg synes, at ÅBENT BREV TIL DEEPAK CHOPRA , er et godt debatoplæg, som i sin helhed kan læses her >
Et par uddrag:
“Jeg kan ikke sige, at jeg er overrasket over dit svar, da jeg for fuld tid har studeret østlig filosofi om spirituelle øvelser og kundalini siden min rejse til Indien 1993, og jeg kender ganske godt din og andre østlige guruers holdning til det område.
Men jeg har et ønske om, at du og andre guruer og lærere, i forhold til hvad i underviser i, ville vise noget ansvarlighed. De, som er blevet skadede af farlige kunstige øvelser, har ingen at gå til, når de rammes af voldsom kundalini energi. Når de er blevet psykotiske eller psykisk syge vender guruen dem ryggen og siger at det er deres personlige karma. For mig at se er det en ubarmhjertig holdning. Det er min klare mening, at det er disse farlige, kunstige øvelser, som forårsager psykoserne samt de mentale og kropslige sygdomene.”
“Efter min overbevisning er kunstige spirituelle øvelser som yoga og meditation altså farlige.
Jeg har også studeret kosmologi, bøger om et nyt verdensbillede, skrevet af en dansker, Martinus, der, som følge af en naturlig udvikling, opnåede kosmisk bevidsthed i 1921, uden nogen former for kunstige øvelser. Han advarer mod disse kunstige metoder, fordi risikoen for kortslutninger i hjerne og nervesystem er for stor.
Han skriver følgende om forsøg på at nå frem til højere stadier af bevidsthed:
“…Det er en “højspændingstilstand”, og hvis ikke de rette menneskelige kvalifikationer er til stede i bevidstheden kan den medføre de forfærdeligste former for “kortslutning” og “brand” i bevidstheden. Den store fødsel er ikke noget, man kan jage efter, ligesom man kan jage efter et embede eller en ordensdekoration.” (Kosmiske glimtar kap. 5)”
” Kundalini er ikke noget vi burde være bange for.
Efter min mening giver Martinus det bedste og mest logiske forklaring på “den mystiske kundalini”. Du skriver, at kundalini er “bare livsenergi”, men i Indien forstås det også som seksualkraft. Martinus skriver, at vi alle er elektriske væsener og at alle bevidsthedsniveauer er elektriske. Livsenergi er, ifølge Martinus, elektrisk energi, og alle som har haft en kundaliniproces kan forsikre om, at han har ret. Deres oplevelse er, at have fået tusinder af volt igennem kroppen. Det er en elektrisk kortslutning i hjerne og nervesystem, som forårsager de ukontrollable varme- og ildfornemmelser i kroppen.
Følgerne af dette er, ifølge Martinus, indre skader på sanser og sind, som det kan tage flere liv at bringe i orden. Han advarer kraftigt imod spirituelle øvelser og anbefaler kun den sikre vej: at praktisere kunsten at være et godt menneske, som er en glæde og velsignelse for sine omgivelser og helheden. Denne adfærd vil lede os sikkert og roligt til moralsk modenhed til kosmisk bevidsthed.
Denne vej vil naturligvis tage mange liv og ikke lyde så interessant for nutidens mennesker, fordi mange ønsker at finde genveje, selvom de kender til de risici, som følger med. Faren for at se lyset for tidligt, før vores hjerne og nervesystem er tilstrækkeligt udviklede, er stor. Vi leger med højspænding, og vi må vænne os til lyset, før vi er i stand til at bære det. Den eneste vej til kosmisk bevidsthed er at fuldstændigt overvinde sin egen lavere mørke natur. Jeg har læst Martinus’ Livets Bog, og der har jeg fundet svarene på vores udvikling.”
Nu er det jo ikke sådan, at jeg advarer læserne mod at anvende øvelser i deres selvudvikling; men det er nu nok klogt, at tænke sig om, en ekstra gang, når man ser chakraøvelser mv. på internettet. Hvis en øvelse bliver fremlagt og taget i brug af en ukyndig og der sker en ‘skade’, hvem tager så ansvaret?
© 2009 – Pauli Obel