Arcturus og Spica

Arcturus og Spica

Marken grænsede op til vores baghave og der var kun et par gadelamper som gav et sparsomt lys. Der var i det hele taget mørkt i området, når solen var gået ned. Min fars kammerat havde et gartneri som lå ca. 3 km fra mit barndomshjem. Det hændte at jeg som 12-13-årig, cyklede derhen for at få lidt “voksensnak” 😊 Fra gl. Horsens landevej var der en lang sti ned til gartneriet og jeg måtte stole på min dynamolygte, for der var bælgmørkt. Et lille lys i stuehuset fortalte, at der var nogen hjemme. Gartneren var intelligent og belæst og havde religiøs indsigt. Det passede mig fint, for jeg havde jo den lyst i mig til at vide mere om livet. Jeg husker hvor fantastisk det var at kigge op på stjernehimlen uden al det generende lys fra byen. Sådan er det ikke mere. 😊  

Alligevel er jeg privilegeret for jeg har kun et par kilometer til havet. Jeg kiggede op og fik øje på Arcturus. Som du nok har lært fra dine bedsteforældre, så kan du blot trække en lige linje ned til højre og så finder du Spica. Du kan selv google og læse, men jeg skal blot nævne, at før teleskopet blev opfundet, troede man at Spica var én stjerne. Spica består at 2 stjerner, som kredser om hinanden. Dér står jeg i dybe tanker og analyserer hvorfor en stor åndsforsker skulle have sagt: “Derfra hvor jeg kommer, er der 2 sole”. Du kan se, at vi kan få meget ud af at studere stjernehimlen, også som lægmænd og kvinder 😊  

Fortsat god stjernekiggeri 😊 

© Pauli, 8.4.21, som nok skal have en stærkere kikkert 😊 

Tilbage til UFOer 

Den fantastiske Virkelighed

Translate »