Du kan også løse opgaven – hvis du får lidt viden.

Det er så let, når du ved det 😊 Det handler også om opvæksten. Hvilken uddannelse har dine forældre. Kan de hjælpe dig hvis du kører fast i en matematikopgave? Nogle mennesker skiller sig ud og har medfødte evner, som ikke lige kan spores til forældrene. Om du er barn eller voksen, så er det en stor fordel at have nogle at sparre med. Nå, er det sådan denne opgave skal løses? – det var da godt du fortalte mig det. 😊 Jeg var ved at “køre fast”, men nu ser jeg det klart og tydeligt. Selv når du kommer i min alder, har du om nogen brug for hjælp, for din hjerne fungerer ikke mere optimalt 😊 Faktisk varer uddannelsen hele livet, for den teknologiske udvikling går så fantastisk stærkt og det kniber nogle gange med at følge med! Den viden du tilegner dig løbende, skulle også gerne give god mening.  

Hjernen er et fantastisk instrument. Forskerne bliver dygtigere og dygtigere og sammen med den teknologiske udvikling er vi som mennesker på vej til en ny mennesketype. Den esoteriske viden kan jo spores tilbage til det gamle Egypten og i 1800-tallet blev der skrevet meget om den hemmelige lære! Tykke bøger er nu om dage tilgængelige og stor viden findes på bibliotekerne, men det er vel meget få studerende som læser de tykke bind? Tv og internettet har taget over når det gælder information.  

Dygtige kursusudbydere har “opsamlet” noget af den gamle viden og kan undervise ud fra den allerede frigivne viden. Der vil opstå mange spørgsmål og så er det jo godt, at de studerende kan sparre med hinanden: Hvem har sagt det? – hvor kommer det fra? etc.  – og blandt de spirituelle kunne spørgsmålene også være: Hvordan kan det være, at du kan se auraer og jeg ikke kan. Jamen, du skal blot meditere og forstå noget mere om chakraerne, så “åbner” det sig også op for dig, min ven.  

Bevidstheden skal bruge en sund og frisk hjerne for at kunne opfatte mere end den almindelige fysiske bevidsthed. De kirtler som anvendes fx pinealen (koglekirtlen) og andet i hjernen skal være funktionsdygtige og veludviklede. Hjerneforskningen vil nok i fremtiden finde metoder til at stimulere centrene, som fremkalder “oversanselige” oplevelser ved hjælp af teknologien. På den måde bliver det mere objektive oplevelser, som kan debatteres, frem for få menneskers subjektive oplevelser. 

Men den viden som tilflyder, skal give mening forstået på den måde, at det skal komme fællesskabet til gode (vi skal alle op ad bjerget).  

Lige her og nu, kan det være svært at se hvad der giver god mening 😊  

© Pauli, 14.10.20 

Tilbage til mine egne analyser

Den fantastiske Virkelighed

Translate »