Uret var indstillet og så gik det langsomt fremad, ikke for hurtigt i starten. Jeg har fundet ud af at jeg er lidt af et vanemenneske, så jeg har de samme løberuter hvert år. Det skyldes, at jeg så bedre kan bedømme min form og det er også tradition at jeg løber forbi min læge og tandlæge 😊 Da jeg kom ned til en tunnel som går under Ringvejen, opdagede jeg at vandstanden var for høj til at løbe igennem. Det irriterede mig for nu skulle jeg ”bakke” og ændre rute. Med lidt tummelum frem og tilbage i Holme Bjerge fandt jeg en sti som førte mig ud til vejen, der snoede sig op til Jelshøj. Vejen er smal så det var med at være opmærksom ude i vejkanten. Nu er der jo kun et par dage tilbage af ”det gamle år”, så hvorfor ikke nyde udsigten oppe på Jelshøj?
Jelshøj er en bronzealderhøj der, med sine 128 meter, er Århus kommunes højeste punkt. Den ligger i Skåde syd for Århus i bakkedraget. Det er i grunden mærkeligt hvor lidt vi bruger den natur, som ligger lige uden for vores dør? Solen ville snart gå ned, så jeg måtte fremad. Jo højere jeg kom op, des bedre var udsigten og det var så dejligt at mærke friheden fra al teknikken og de dårlige nyheder på Tv. Nu manglede jeg kun de få trappetrin op til toppen og pludselig stod jeg dér. Jeg nød det. Solen var ved at ”gå i seng” og Månen smilede ned til mig. Her har jeg udsigten 360 grader. Jeg kan se ned til hvor jeg bor og se ud til skov og havet. En ansvarlig motionist har selvfølgelig sin mobil med GPS med sig og så kan der jo tages billeder 😉
Helt ærligt, jeg blev så glad for at se Smilets By lidt fra et højere perspektiv samt den smukke natur. Taknemlig for at bo i verdens bedste land, så lige nu er jeg bestemt ikke irriteret, men jeg må vist hellere lige få kigget bare lidt på mine vaner? 😊
Jeg glæder mig til ”det nye år” den 20. marts, forårsjævndøgn, og hvor alt vågner til nyt liv 😊
© Pauli, 18. marts 2019, som beklager manglende kommaer, men jeg har jo ikke en sekretær, hi hi hi 😊
